Mandag d. 4. august gik ChriChri.dk i luften. Vi fejrede omstændighederne på bedste ChriChri manér ved at holde en stor lanceringsfest. Eventet var delt op i to rum, to oplevelser.
Det første gæsterne mødte, da de ankom i gården på Hotel Kong Arthur, var en stor farverig ballonvæg, hvor man kunne få taget et billede. Billedet kunne man herefter vælge, om man ville uploade på ens Instagram profil og benytte sig af hashtagget #chrichridk. Hvis man anvendte hashtagget, ville ens billede i realtime automatisk blive uploadet på chrichridk2.kinsta.cloud
Efterfølgende kunne gæsterne gå op på 6.sal i det skønne taglejligheds galleri ApArt. Her blev man blev tilbudt et glas champagne, og blev herefter vist ind i galleriet der i dagens anledning var fyldt op med masser af computere og tablets fra Asus. Her kunne man surfe rundt på sitet og, se hvad ChriChri går ud på og finde ens eget Instagram billede, hvis man havde uploadet sådan et. Galleriet var udsmykket med de fineste blomster og projektering af ChriChris univers på væggene
Når man havde været igennem galleriet, tog man en elevator ned til gården igen, hvor festen foregik. Der var masser af flaske øl fra Kronenbourg, læskende drikke fra Vitamin Well, mexikansk musik, kulørte lamper og ikke mindst en madscooter fra Baburitto som serverede lækre tacos. Gården var pyntet op med balloner i massevis og store zinkbaljer med blomster. Der blev festet, snakket og spist. Stemningen var i top.
De første 100 gæster fik et ChriChri net med et ChriChri lovetag fra Jane Kønig samt lækre produkter, og et gavekort til en ansigtsbehandling, fra Elizabeth Arden.
Hele team ChriChri gav den gas, knoklede hele dagen for at få det til at spille, og da klokken slog 18.00, og gæsterne kom, fik vi næsten kuldegysninger. Vi var spændte, vi er stolte – vi er kun lige begyndt. – hard work pays off. Tak for opbakningen, tak til vinderen af vores Instagram konkurrence Sofie, der var vores Instagram reporter på aftenen, og tak for al jeres positive respons. Vi er meget overvældet.
Et kæmpe tak til: Gallery ApArt, Hotel Kong Arthur, Barburitto, KronenBourg, Champagne Guru, Vitamin Well, Queen® Blomster, Choko Choko Yeah, Jane Kønig, Elizabeth Arden.
xxx Team ChriChri