Utroskab

Hvis man nogensinde har hørt mig i Monopolet på P3, vil man ikke være i tvivl om hvad min holdning er til dette. Jeg må faktisk indrømme, at jeg er ret chokeret over manges holdning til dette emne.

Hvis man nogensinde har hørt mig i Monopolet på P3, vil man ikke være i tvivl om hvad min holdning er til dette. Jeg må faktisk indrømme, at jeg er ret chokeret over manges holdning til dette emne. I Mads og Monopolet er der nogle stykker af det faste panel, der synes at utroskab kan ”spice” et forhold op, og at man da skal nyde livet og k….. til højre og venstre. Hvilket i min optik svarer til, at i bund og grund skide sin hustru/kæreste/mand et stykke.

En af mine veninder sagde det meget rigtigt; ”hvis man er utro, har man ikke fundet den rigtige”. Og det maner faktisk sayingen “once a cheater, always a cheater” til jorden. For selv mænd og kvinder, der har praktiseret et dobbeltliv med utroskab og Victoria Milan på mobilen, vil opleve at den dag de finder kvinden/manden i deres liv, stopper denne lyst og drift til andre. Når man elsker et andet menneske så højt at man indgår ægteskab (i borgerlig, åndelig eller religiøs forstand) så snyder man ikke hinanden. Man fører ikke hinanden bag lyset.

Jeg har været vidne til mange mænd og kvinder, der har været i faste forhold gennem lang tid, måske taler de endda om børn eller måske de vil de giftes. Og jeg bliver dårlig, når de sidder overfor mig til en eller anden parmiddag og nusser hinandens hænder – for jeg kender sandheden. Jeg ved at den ene part lever et dobbeltliv. Måske endda har kærester i andre byer. Men jeg kan ikke sige eller gøre noget, det er ikke mine venner, og jeg ved noget, jeg ikke burde vide.

Spørgsmålet er så bare “burde” jeg sige noget?

Sidste år var der en, lad os kalde hende en kollega (det var hun ikke, men det kalder vi hende bare), der var sin kæreste så utro, at det halve kunne være nok. Det var ikke gisninger, det var åbenlyst – hun prøvede ikke engang at skjule det – det var som om hun bare ventede på at blive opdaget.
Min teori var, at hun ikke selv havde nosser (obviously) til at afslutte det forhold hun var i, og derfor måske håbede på at blive fanget. Sagen var bare, at det blev hun aldrig. Jeg tænkte hele tiden, at den forulempede part da måtte finde ud af det – for hvor blind kan man være? Jeg blev faktisk til sidst nærmest sur på den forulempede part, fordi jeg syntes personen var så irriterende socialt hæmmet, siden personen ikke kunne gennemskue hvad der foregik lige foran næsen på ham.

Anyways; er det min plads at fortælle min kollegas kæreste, at hans kæreste er ham utro? Jeg kender dem ikke engang så godt – vi ses i sociale sammenhænge, og har nogle fælles venner, men det er også det.

Jeg syntes ikke at jeg skal blande mig – det er ikke min plads. Tanken om anonyme mails har strejfet mig – men så igen ”it’s not my battle”. Jeg har ikke engang personens mail eller telefon nr.

Den branche jeg befinder mig i er ingen undtagelse. Der er ikke grænser for hvem der efter sigende skulle have været sammen med hvem. Jeg kan faktisk slet ikke holde styr på det. Første gang man hører alle historierne, sidder man med store øjne…. ”NEJ, det mener du ikke!!!”. Men så finder man hurtigt ud af, at man slet ikke kan holde styr på det, for det er åbenbart alle der k…… til højre og venstre. Man siger igen ”neeeejjjj, det mener du ikke”, men når så man går ud af døren, har man glemt det, for det er altså ikke til at holde styr på. Det virker så overdrevet, at man tænker; ”mon det er sandt?”, men så får man beretninger om folk, der ligefrem har set det. Der lægges ikke skjul på det, alle ved det, men ingen siger noget.

Det er på en måde bare accepteret, og når manden eller konen kommer og hilser på en, så hilser man pænt tilbage og spørger til børnene. Det er sgu da en mærkelig verden!
Jeg er helt med på, at man kan have aftaler mand og kone, kone og kone og mand og mand imellem, og det har jeg intet imod. Det, jeg har noget imod, det er at snyde hinanden.

Det øjeblik man begynder at få lyst til en anden, skal man lige se indad – spørge sig selv; ”hvorfor?” Hvor er jeg i mit liv? – er jeg stresset, er min samlever fjern, går det dårligt, osv.? Jeg siger ikke at man skal rende hjem og sige; ”jeg føler mig tiltrukket af andre”. Man skal selvfølgelig tænke sig om og mærke efter. Hvis man ikke kan modstå denne anden person, og man bare må gå i seng med vedkommende eller mødes hemmeligt etc. så bliver jeg nødt til at stå fast ved min holdning. Så er der noget galt i dit eksisterende forhold, og du skal beslutte dig for, om du vil redde det eller ej. Når først skaden er sket – sex, mødet, kysset, har fundet sted, er det selvfølgelig også muligt at angre og indse, at man har begået en kæmpe fejl. Men der vil så for altid være et sår i forholdet, som skal heles og det er ikke altid lige let. Men det er set gjort før.

I bund og grund kan jeg bare ikke udstå den sociale accept af, at holde hinanden for nar. Igen, har man en aftale om et åbent forhold, så fred være med det – det styrer man selv i forholdet. Men har man ikke, så lyver man over for den anden, og hvem gider at være i et forhold med en løgner? En person der viser sig, at være en man ikke kender. Det er ubehageligt og angstprovokerende, og kan ødelægge folks chancer for at komme videre i mange år fremad. For personer, som er blevet såret på denne måde, kan have svært ved at binde sig igen, stole på et andet menneske og bange for at være sig selv. De vil prøve at sætte et skjold op, så de ikke bliver såret igen. Og så kommer man ingen vegne.

Hvordan er vi egentlig kommet dertil, at vi offentligt reklamerer på gader og stræder, og i radio og tv for utroskab? Sitet Victoria Milan, som opfordrer til utroskab, har sågar lavet et kursus, hvor du lærer at dække dine spor og får råd til hvordan du er den perfekte utro kæreste. Råd som at have to mobiltelefoner, en hemmelig e-mail adr., at slette beskeder etc. Det er simpelthen ubegribeligt! Så er jeg er egentlig ligeglad med, om man siger, at utroskab har eksisteret altid – for ja, selvfølgelig har det det. Der er ikke tal på hvor mange, der er sammen med de forkerte derude – er utro, og vi mennesker har både begær og drift i os, så jo, selvfølgelig har utroskab altid eksisteret. Men behøver vi opfordre til det offentligt? Nej det syntes jeg bestemt ikke.

xxx CSM 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet