Sådan slapper jeg af

Ak og ve, hvordan slapper man af? Jeg synes nogle gange, det er virkelig svært at få tid til at slappe af. Især hvis man har en deadline, der hænger over hovedet på en. Jeg bliver nødt til at have lidt forskellige muligheder ”liggende” som jeg ved kan få mig til at slappe af. For oftest, når man har brug for at tage en slapper, er det dér, ens liv er allermest rodet, og så er det godt at have lidt muligheder ”liggende”, som er afprøvede, og som man ved er gode for en. Her er mine afslapningsrutiner, som jeg ved hjælper:

Ak og ve, hvordan slapper man af? Jeg synes nogle gange, det er virkelig svært at få tid til at slappe af. Især hvis man har en deadline, der hænger over hovedet på en. Jeg bliver nødt til at have lidt forskellige muligheder ”liggende” som jeg ved kan få mig til at slappe af. For oftest, når man har brug for at tage en slapper, er det dér, ens liv er allermest rodet, og så er det godt at have lidt muligheder ”liggende”, som er afprøvede, og som man ved er gode for en. Her er mine afslapningsrutiner, som jeg ved hjælper:

1.   Luftforandring, et friskt pust

Jeg er stor tilhænger af at gåture. Gerne steder hvor der ikke er for mange mennesker; i en skov eller fx i et villakvarter. Det med at komme ud at gå, bruge benene, få frisk luft og have tid til at gå uden nogen agenda er fantastisk. Dog er jeg i den uheldige situation, at jeg er bange for hunde, det er blevet meget bedre med tiden, og jeg kan godt omgås hunde, jeg kender, men det er et problem, hvis jeg fx skal gå alene i en skov. Det kan jeg simpelthen ikke. Det er virkelig noget der irriterer mig. Ikke det at hundene er løse, for det skal de jo have lov til at være, de skal jo også luftes, men () at det skal holde mig fra at gå i skoven alene er irriterende. Jeg har nogle oplevelser både fra, da jeg var barn, hvor jeg blev bidt, og sidenhen en grum oplevelse, da jeg gik tur med min lillebror, da han var lille, i Toscana i Italien. Vi gik en tur i naturen hen af en laaaaang grusvej, pludselig kommer der en Rottweiler styrtende imod os – altså sådan styrtende, som var den på jagt. Jeg kan se den på lang afstand og det eneste jeg kan tænke på er min lillebror. At jeg skal beskytte ham. Men jeg er rædselsslagen. Jeg holder ham for øjnene og kaster os ned i skovkanten og prøver at gemme os, og jeg sørger for, at vi har hovederne nede i bladene på jorden, så vi ikke kan se noget. Hunden kommer standser lidt fra os (det regner jeg med – jeg kunne ikke se noget men hører den), og lidt efter forsvinder den. Jeg er stadig bange, så vi ligger der indtil, jeg tror den er helt væk. Vi kommer på benene og skynder os hjem. Alt imens jeg prøver at tale situationen ned og ikke gøre det store ud af det (lidt svært for det var meget voldsomt) foran min lillebror, så han ikke får et traume. Det har han ikke, men det har jeg. Jeg kan stadig få mareridt, hvor jeg drømmer om, hvor galt det kunne have gået.

2.   Thaimassage

Jeg er stor tilhænger af thaimassage. Svensk eller traditionel massage er simpelthen for smertefuldt og for sportsagtigt til mig, det er noget man får ved smerter, en øm nakke etc. – det er ikke afslapning. Thaimassage er wellness og lidt som at være på ferie. Mange tænker sikkert at thaimassage er noget frækt, og at alle thaisteder er lig med bordeller. Men det passer ikke. Overhovedet. Det er synd for de thaimassage steder, der virkelig har fået et flot sted op at køre med kompetente massører og god service. Man bliver ligesom ældet og masseret, strukket ud og bliver trykket på. Jeg synes, det er fantastisk og gjorde det gerne hver 14. dag. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, men en gang om mdr. tager jeg 1,5 time, og det er virkelig afslappende.

3.   Alene hjemme

Det at være alene hjemme engang imellem er virkelig afslappende. Jeg kan sågar synes, det er afslappende at gå og rydde lidt op, sætte musik på, tænde stearinlys og så bare lade alt ske i mit eget tempo.

4.   Madlavning

Ja i læste rigtigt; madlavning, og her snakker jeg ikke om hverdagsmadlavning, men om den slags madlavning der tager tid. Et lille projekt. Man har kigget i kogebøger eller måske på ChriChri.dk og har besluttet sig for at lave noget, man ikke plejer. Det kan være alt fra surdej til syltede rødbeder eller en middag med det hele. Jeg rydder op i køkkenet, inden jeg går i gang, så udgangspunktet er pænt og så begynder jeg ellers og kan snildt bruge en hel dag i køkkenet. Enten hører jeg jazzmusik eller også mads og monopolet på podcast, ellers jeg ser en letfordøjelig serie. Det kan være afslappende at stå i et køkken.

5.   A quick getaway

En tur i sommerhus, til Sverige, en ødegård, et hotel – kro eller spaophold. Bare det at være væk i fx 1,5 dag kan føles som 4 dage. For mig kan selv det at tage væk og arbejde være afslappende. Jeg kan sige til mig selv:Nu tager jeg i sommerhus en dag og kommer i bund med mine ting”, dét er afslappende. Allerede på forhånd, fordi der er ikke er en mere stressende faktor end uafsluttet arbejde. Det værste jeg kan gøre er at tage på ferie og efterlade et rodet hus eller masser af uafsluttede opgaver som bare ligger og venter. Det kan gøre ferien så stresset. Men at komme fra ferie og hjem til et hjem, der er rent pænt med nyt sengetøj og ingen rådne blomster, det er de arbejdstimer værd inden man rejser. Ligesom hvis man har muligheden, så få vasket dit tøj, inden du rejser hjem fra ferie, hvis du fx er i Asien, er det så nemt og billigt at få ens tøj vasket, og det at komme hjem og ikke skulle til at vaske med det samme er også virkelig et godt afstressende fif. For alle er rejseglade, og man vil gerne være så langt tid væk som muligt, og oftest kommer man jo hjemdirekte til arbejde, pligter og dagligdagen.

Det var mine 5 bedste afslapningsråd.

xxx CSM

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være