Mor for en dag

Da vi blev kontaktet af Emilie Ventujol, designeren bag Pierrot la Lune, tjekkede jeg med det samme hendes webshop og kollektion ud, som jeg gør med alle, der kontakter os.

Jeg faldt pladask for hendes univers. Jeg så mine to nevøer for mig og tænkte bare, at jeg skulle ringe til min søster og sige, hun skal tjekke dette tøjmærke ud med det samme. Det passer lige til hendes to banditter.

Der er noget Emil fra Lønneberg med et tvist af fransk nostalgi. Jeg er vild med det.

Caroline, ChriChris redaktionschef og Project Manager, og jeg blev med Emilie enige om, at vi skulle skabe en limited edition til jer, ChriChris læsere (så nu håber jeg, der er nogle af jer, der har børn!)

Samarbejdet blev til et sæt nattøj, som Emilie designede med ChriChri i tankerne. Det er simpelthen så sødt! Emilies bror, den anerkendte modefotograf Rasmus Mogensen, der har skudt alt fra Wallpaper, tysk Elle til Vogue, har skudt hendes kampagner og var så venlig at tilbyde at skyde billeder af mine to små banditter af nogle yndlingsnevøer i tøjet. Det var også Rasmus, der skød mine billeder til Neye, dengang jeg var model for dem, så vi har været på adskillige rejser sammen, og jeg var meget glad for at se ham igen – han er så fandens dygtig. Så jeg bookede Aske og Jon til deres første fotoshoot.

Hvilket indebar, at jeg skulle passe dem en hel dag! Gider i høre om det? … Jeg prøver at gøre det kort!!!

___

Jeg henter Jon på tre kvarter (meget vigtigt) kl. 08.00 i Brønshøj, hvor han bor. Jeg har et møde kl.09.00 – har valgt at tage ham med, han kan vel sidde i hjørnet med en I’ (pod, phone, nanny) et eller andet, tænker jeg.

Vi er de sidste, der skal forlade min søsters hus, det tager enormt lang tid at komme ud af døren – han vil gerne holde bilnøglerne – fint siger jeg, men af sted vi skal ud af døren nu…vi når lige hen til døren, så vil han vise mig et eller andet på hans værelse. Vi går ovenpå et kort øjeblik – men nu skal vi altså af sted. Bom, så kommer vi ud af døren, smækker den, sætter alarmen til og voila, vi er klar til at køre!! Eller…. hvor er bilnøglerne!? Dem havde Jon jo! Men ikke længere: “Hvor er bilnøglerne, Jon? – dem skulle du jo passe på”, hvortil han svarer “det ved jeg ik” ..shit… Mødet er om 20 min. i København, vi er i Brønshøj (note to self, Jon er bare et barn, ikke en bilnøgleholder). Vi tager en Taxa, så vi når mødet .. shit min taske er i bilen, som er låst af. “Tager du mobile pay? – nej okay så, jeg må ind og spørge personen, jeg skal til møde med, om hun kan betale for mig, og så kan jeg mobilepaye hende asap. So far so good. Jeg slæber Jons tasker med legetøj, ekstra jakke, regntøj og diverse. Jeg er så forvirret. Mødet skal til at starte: “Jon vil du se lidt tegnefilm på computeren?”  “Nej det vil mor ikke have –  jeg vil ikke se fjernsyn, når jeg ikke er hjemme” – (Ja Rikke (min søster), når du læser dette tænker du what? – sagde han det!!! ohhh yes). Godt så – på mærkelig vis får vi afsluttet mødet efter en times tid med mig farende frem og tilbage, og Jon der spørger: “Hvornår skal vi gå” “lige om lidt”, 10 min. senere “Du sagde lige om lidt, nu er klokken lige om lidt”.  Next step: Hente Aske, Jons storebror, på 6 i skolen i Vanløse! Hvordan kommer vi derhen og derefter hjem til mig uden penge eller nøgler. Vi må tage en taxa først til min søsters arbejde og hente nøgler.

Vi får ordnet alt og ankommer hos mig. Nu skal vi lege indianer og bygge hule med alle mine puder. Så godt at jeg stod tidligt op for rigtig at gøre det pænt til fotoshoot.

Jeg fortæller dem, at de skal med moster ‘stiane på arbejde og dvs., at der kommer en mand hjem og tager billeder af dem i sengen i nattøj! Shit det lød mærkeligt. Den sætning håber jeg ikke, de husker, når de bliver ældre. Nej, det håber jeg ikke (sorry sis).

Vi beslutter at tage billederne i sofaen med masser af puder. De er vilde med nattøjet. Det er jo karatetøj siger de!!!! De ved ikke den dag i dag, at det er nattøj – de er bare så glade for deres karatetøj.

De vil ikke sidde stille – de vil lege karatekamp – de begynder at slås. Uha …

Man kan tydeligt se, at deres mor ikke er en af dem, der får dem til at ”pose” meget. De er slet ikke vant til et kamera (jeg kender børn, der er så insta-miljøskadet, at når de ser en iPhone, begynder de automatisk at smile stift, som skulle der tages billede af dem).

Men vi lover dem is og diverse og får et par skud i kassen, og de hygger sig helt vildt. Efterfølgende leger vi alle indianere og bygger en ny hule, både jeg designeren, Emilie og Rasmus. Både Rasmus og Emilie er forældre, og det ses tydeligt. De gik meget ind i rollerne.

Vi havde en skøn dag, og efterfølgende råhyggede jeg med de to banditter, som havde fået sukkerchok.

Jeg gik i seng kl. 21.00 den dag med alt mit tøj på – jeg var mor for en dag til to drenge… Det var fantastisk, men Gud, hvor var jeg træt.

xxx CSM

Psst.. læs mere om skønne Pierrot la Lune her, og køb de fine pyjamas lavet i samarbejde med ChriChri her

Share This