I 2010 ændredes hele mit syn på livet, da jeg under en tv-optagelse kom ud for en alvorlig cykelulykke. Jeg fik piskesmæld, brækkede kravebenet og fik hukommelsestab i timerne efter ulykken. Men værst af alt fik jeg så alvorlig en hjernerystelse, at jeg var sengeliggende i 4 måneder. Jeg kunne ikke tåle forstyrrelser af noget art, hverken lys, lyde eller små bevægelser. Ingen kunne fortælle mig hvornår eller om det ville gå væk igen. Det er den mest “tomme” fornemmelse jeg nogensinde har haft – ingen horisont, ingen tidslinje, alt jeg kunne gøre var bare at vente. Jeg lå hjemme hos mine forældre på mit gamle værelse nede i kælderen. Der var mørkt og stille og her blev jeg ikke udsat for unødigt lys eller høje lyde.

Jeg gik glip af det hele, det var sommer udenfor, med hedebølger, festivaler og grillaftener. Efter fire måneder var jeg så småt på benene igen, og jeg gik små ture hver dag på 20-30 minutter, hvorefter jeg blev så træt at jeg måtte hjem og have mig en lur. Idag er min mor stadig overvældet over hvor godt jeg klarede mig igennem den svære periode, helt uden brok og fortvivlelse. Der er jo mange der får depressioner af at være sengeliggende i så lange perioder. Jeg koncentrerede mig mere om at gøre det rigtige og at gøre det ordenligt, end at tænke negativt. Men jeg husker tydeligt de uvisse tanker omkring fremtiden – ville jeg nogensinde kunne danse igen?

Lige inden ulykken havde jeg fået værtsjobbet i Vild med Dans, og jeg var bange for at jeg ikke kunne lave tv igen. Vil min koncentrationsevne nogensinde blive normal igen, eller skal jeg for evigt ligge ned hver eneste gang jeg læser bare en halv side i en bog? Heldigvis satte de negative tanker sig aldrig helt fast og jeg nægtede at lukke mig selv ind i den opgivende verden. Min redning var masser af lydbøger og min families støtte og kærlighed. Forberedelserne til Vild med Dans var ved at begynde og jeg blev hurtigt svimmel, havde migræne og blev hurtigt træt. Heldigvis var jeg så godt som på plads da premieren skulle stå. Da jeg efterfølgende skulle ned i træningscenteret, fik jeg en kæmpe nedtur. Alt var tungt og 10 gange så hårdt som førhen, men jeg blev klar over at jeg måtte tage kampen op. Jeg ringede derfor til min veninde Anne Bech, der tog opgaven på sig. Vi trænede langsomt fire gange ugentligt og lavede gennemoptræningsøvelser af min skulder og kondition generelt. Senere tilmeldte jeg mig Anne Bechs Bikini Bootcamp, hvor vi trænede og fulgte en streng diæt i fire uger med løbende ændringer. Det var en kæmpe succesoplevelse og er idag med til at jeg har en bedre indstilling til min egen sundhed. Jeg er ikke fanatisk og elsker variationer. Jeg har designet mit eget sunde liv, ved at implementere nogle sunde valg. Jeg har fundet ud af, at hvis du tager dig af dig selv på en bedre måde, booster du dit selvværd, får det bedre mentalt og bedst af alt lærer du at lytte til din krop. 

 xxx CSM

Læs mere om Christianes ulykke i bogen Dit Sunde Liv