Jeg er meget fascineret af overdådige hoteller og lækre boutique hotels. Jeg har efterhånden været på en del fantastiske hoteller rundt omkring i verden, og når jeg rejser, elsker jeg at bruge hotellerne i byen, spise morgenmad, tjekke faciliteter ud etc. I udlandet er det meget almindeligt, at hoteller fungere som ”it”-steder for restauranter, barer og afternoon tea.
I mit eget hjem bruger jeg meget af den inspiration, jeg får fra hoteller, til indretning. Både til badeværelserne, soveværelse, gæsteværelserne etc men også, når det kommer til blomster. Jeg elsker den måde mange lobbys har fantastiske blomsteropsætninger på i deres hall/ entrance. Nu er jeg så heldig selv at have en hall i mit eget hjem, hvor det er oplagt med en stor blomsterdekoration fra tid til anden. Problemet er bare, sådan en skal skiftes hver uge, og den skal købes. Tid – penge // tid – penge.
Jeg starter hvert år med at love mig selv, at i år vil jeg købe friske blomster til hjemmet hver uge, men det holder bare aldrig, da tiden simpelthen ikke er til det, og også fordi den blomsterhandler tættest på mig kun tager kontanter! Gud, hvor har jeg stået der mange gange uden penge, jeg glemmer det altid, fordi det er sådan spontant, at man kører forbi og stopper – og seriøst hvem tager ikke dankort eller visa?! Det er endda en etableret blomsterhandler, som ligger flere steder i byen, men lige den i Hellerup vil kun tage imod kontanter (jeg har så godt som aldrig mere end max 20 kr. på mig i cash).
Tilbage til mit hjem; det ender altid med, at der står rådne blomster, fordi jeg ikke har fået dem skiftet. Jeg kan godt lide friske blomster på badeværelset og i køkkenet, men kan man virkelig få blomster, der holder sig længere end en uge – for ellers tænker jeg, at en plante ville være en bedre og ikke nær så tidskrævende løsning ?
Frisk og langtidsholdbar er jo normalt ikke to ord der giver særlig god mening i samme sætning! Men jo, det kan det faktisk godt være, at jeg så har fundet en løsning. Nemlig afskårne kalanchoe fra Queen® Flowers, som fås i udvalgte blomsterhandlere og supermarkeder, passer nemlig på denne beskrivelse. De kan tilmed købes på både deres website og i Bilka og Føtex, så det er så nemt at gribe en buket, når man nu alligevel er nede at handle. Til ChriChri-receptionen havde vi bestilt blomster fra Queen® Flowers, da jeg gerne ville have et tema, der emmede af gårdfest – dvs blomster en masse! Vi fik leveret kalanchoe i potter og som afskårne buketter, og det så helt fantastisk ud (syntes jeg selv i hvert fald ). Jeg tog de afskårne blomster ind på kontoret efterfølgende (de skulle jo ikke bare smides ud), og dem i potterne tog jeg hjem i min have. Sidstnævnte holdt sig i 3 måneder (ja, de står faktisk stadig i min have i store zinkbaljer, men det er kun, fordi jeg er lidt doven og ikke har fået dem smidt ud endnu!) og de afskårne i 5 uger!!! Jeps 5 uger! Ret gode kontor-blomster må man sige, man sparer i hvert fald et ugentligt udlæg og revisoren (og chefen, undertegnede) bliver glad!
Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er alle blomster lækre, og det er, hvad end det er roser, tulipaner, markblomster eller kalanchoe. Men der er ingen tvivl om, at det at have friske blomster i ens hjem hver uge ikke er helt gratis (med mindre man har en have fyldt af blomster) – netop derfor kan Queen® Flowers afskårne blomster være et godt lille alternativ – en skøn løsning, der holder.
xxx CSM