Ved ankomsten var der et stort (altså giga) juletræ pyntet – igen med sølv og hvidt. Jeg havde sammen med mine 3 topgravide brudepiger – som altså var de sindssygeste hjælpere hele vejen igennem, lavet kræmmerhuse af sådan nogle meget romantiske hvide blondepapirs dækservietter og så ellers sølv lametta en masse. 
Der var yderligere 4 kæmpe juletræer. Det ene stod upyntet. Det var der en grund til. På invitationen var alle blevet bedt om at medbringe et stykke julepynt til os. Derfor bryllupstræet.
Gæsterne var indlogeret på Hotel Ærø, og der var små gift bags i hvert værelse, parfume, natkjole, chokolade, flødeboller med monogram og lækkerier til håret.
Om fredagen kom min familie samt Liams familie, brudepigerne og the Best Man, som alle sov på slottet. Vi startede med at få serveret gløgg og æbleskiver, derefter var der lagt op til gåtur i det smukke Tåsinge og omegn og til aften spiste vi en lækker middag, drak fantastisk rødvin og sad ved pejsen. Liam måtte dog tilbage til København for at hente sin ret så store irske familie, som han nærmest havde skulle leje et hel fly for at få fragtet herover. Og så sov han selvfølgelig på Hotel Ærø også den aften.

Gæsterne ankom til kirken dagen efter, som lå i forlængelse af slottet. Det var det største øjeblik at gå ned af kirkegulvet. Begge mine fædre under armene (min far og min stedfar) og synet af min kommende mand ved alteret. Pure happiness.

Søren Hedegaard, Jesper Høvring, Kim Grenaa, mine brudepiger, mor og søster havde vimset rundt om mig hele morgenen. Håret sad, kjolen sad, buketten var fantastisk, og lige som den skulle være. Mine små hints var blevet opfyldt. Hvid, hvid, hvid. Den skulle være hvid var mit eneste hint. Og hvid og perfekt var den.
Jeg er aldrig nervøs, jeg ved ikke engang helt, hvordan det føles – indtil der lige før ceremonien. Jeg tænkte, jeg er ved at få feber. Jeg sådan rystede i hele kroppen. En sitren. Måtte tage 2 treoer. Det hjalp ikke. Åh, bare jeg ikke er syg. Så gik det op for mig. At jeg var nervøs, spændt. Følelserne pumpede rundt i alle afkroge af min krop. Men da dørene til kirken åbnede sig, så jeg kun en solstråle forude, og den lyste lige på min kommende mand. Alt var perfekt.
Efter at ringene var blevet placeret (og at jeg havde fået det ultra lange navn Christiane Schaumburg-Müller O’Connor og Liam, nå ja stadig hed Liam O’Connor, lidt gammedaws er man vel), var der bryllupskage og champagne. Kagen var et kunststykke lavet af den verdensberømte Chocolatier Palle Sørensen. (Læs og se flere billeder af kagen her)
Derefter var der en fantastisk middag, hvor alle traditioner blev opretholdt – til glæde for hele den irske familie. Det siger vel egentlig også sig selv, at med 30 irere, halvdelen af gaypriden, en crazy ass Schaumburg-Müller-slægt, skøre veninder og Danmarks mest sexede band kan det kun blive til en uforglemmelig fest, som jeg tænker jeg ikke vil gå i detaljer med. Kan blot nævne, at der var et orkester, der spillede jazz blandt folk, alle dansede, senere spillede kanonkongen fra P3’s 90’er festen Danmarks bedste diskomusik – der var pølsevogn, og stemningen var Christmas Crazy.
Det var en weekend ud over, hvad jeg kunne have drømt om.

Dagen derpå var der brunch for familien, Danmarks vildeste snestorm, en lukket bro til Sjælland og et slot, der mildest talt var sneet inde. Det kunne ikke have været bedre.

Læs også: Diamonds are a girl’s best friend

Læs også: Mit julebryllup part 1