Life&Beyond

Derfor blogger jeg ikke

Derfor blogger jeg ikke

Det hænder at folk kalder mig for blogger eller kalder ChriChri for en blog. 
Jeg er hverken blogger, og ChriChri er ej heller en blog. 

Vi er et online univers – et magasin på nettet. Vi består af en redaktion præcis som på et ”normalt” magasin – dog forstår jeg godt, at det kan være lettere at sige en blog, da vi er et af de første online magasiner i Danmark indenfor sin art. 


”Jeg er hverken blogger, og ChriChri er ej heller en blog”

Det du sidder og læser lige nu hedder “words from Christiane”, og det er mine ord. Det kan være alt mellem himmel og jord –  en klumme, en artikel og det kan sikkert også optræde i form af et blog indlæg (bortset fra at man ikke kan kommentere på det), men der er ingen regler – kun mine egne.

Men hvorfor vil jeg så ikke kalde mig for blogger?

Dobbeltmoralsk – nej! For jeg er ikke blogger. Jeg lever ikke op til mine egne forventninger af en blogger. Jeg poster ikke hver dag og, MEGET vigtigt, jeg har ikke en blog!
Definitionen af en blog (ik’ en stodder (DGP) :-)) er, at det er korte tekster, der skal opdateres jævnligt og altid med det sidste indlæg øverst. Der skal skabes kontinuitet. Hvis jeg følger med på en blog, følger jeg med i bloggerens liv – på den måde bloggeren ønsker at fremlægge det selvfølgelig, men jeg vil med på ferie, jeg vil med til brunch, på shopping og ja nogle gange vil jeg med i sengen – ikke Mette Marie 🙂 og jeg synes også det er sjovt at se Andreas Bo få en spraytan inden sin tur til thailand med Mascha Vang.

”For jeg er ikke blogger. Jeg lever ikke op til mine egne forventninger af en blogger. Jeg poster ikke hver dag og, MEGET vigtigt, jeg har ikke en blog!”
 

En blog må godt være et lille reality show på skrift med dertilhørende billeder.
Jeg er personligt mest til blogs, som er fra folk med en stemme. Dem der har en holdning, og et skriftsprog, der fanger mig. Dem der tør være dem selv – det er de bedste bloggere efter min mening, men ikke nødvendigvis de mest populære. De to ting går sjældent hånd i hånd.

– Jeg synes, det er hyggeligt at læse blogs, men synes også, at der er så mange at vælge imellem, at jeg nogle gange føler, at det er den nye måde for alle at skrive dagbog på anno 2015. Det er ikke alles liv, der skal postes på nettet. Ikke alle der kan skrive levende, og det er ikke sundt for alle at dele alt. Man skal også være en habil stavekontrol at heart for at have en blog.  

– Jeg staver vildt dårligt, så det ville slet ikke fungere for mig at have en blog – jeg ville ikke kunne lægge noget op prompte  – for det ville altid skulle igennem en korrekturlæser etc. Nej jeg holder mine stavefejl til Instagram. Der kan I til gengæld også finde mange af dem. Hvilket I også gør 🙂

Jeg har prøvet at blogge – eller i hvert fald noget der lignede.

 

”Jeg er personligt mest til blogs, som er fra folk med en stemme. Dem der har en holdning, og et skriftsprog, der fanger mig”

 

Da jeg arbejdede på The Voice radio, og var morgenvært med Uffe Holm og Martin Weltz, havde jeg blandt andet en tjans, hvor jeg hver dag skulle fortælle en lille anekdote, eller betragtning, fra min hverdag – altså en lille historie fra hver dag. Det er det tætteste, jeg kommer på at blogge – bare i en verbal live form. Det er stadig den dag i dag, noget der kan give mig kuldgysninger. Jeg hadede det. Det var frygteligt. Jeg begyndte at se mig selv udefra i løbet af dagen. Alt hvad jeg oplevede blev vendt og drejet oppe i hovedet – er dette sjovt? Kan jeg vende denne indkøbstur til noget specielt? Der var ikke mere skyr på hylderne, hmmm kan det blive til en historie om, at skyr har taget over? Folk river det væk fra hylderne! – stakkels A38. Når jeg gik på gaden, ønskede jeg nærmest, at jeg trådte i en hundelort – bare for at få noget indhold som ville egne sig til et såkaldt blog indlæg. Summa summarum, jeg blev dagligt mindet om hvor ufedt mit liv var, hvis det var en blog. I stedet for at nyde livet selv var jeg i konstant evaluering og observering efter indhold, sjovt indhold.

” Summa summarum, jeg blev dagligt mindet om hvor ufedt mit liv var, hvis det var en blog. I stedet for at nyde livet selv var jeg i konstant evaluering og observering efter indhold, sjovt indhold. ”

 

Jagten efter indhold i indholdet gjorde mig panisk for at leve et indholdsløs liv. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg på ingen måde er blogger materiale, og at det at lave en blog bare ikke er mig. Jeg vil ikke kunne leve op til mine egen forventninger om, hvad en blog skal indeholde. Jeg kan godt lide at være personlig, men jeg er også meget privat, og jeg har brug for dette private space. Jeg har brug for at holde det, hvor det er. Og i jagten efter det gode indhold ved jeg, at jeg til sidst ikke ville kunne skelne mellem privat og personligt. Jeg er en pleaser af natur, og jeg er kamp ambitiøs – jeg ville ikke kunne styre det. Og jeg tror seriøst, jeg ville miste mig selv i sidste ende. Det er også derfor, at jeg har dyb respekt for de personlige bloggere. For at kunne opretholde balancen og stadig være dem selv.

Jeg ELSKER at skrive, og jeg elsker at dele – og i ”On My Mind” – kan jeg skrive lige hvad jeg vil. Og det har jeg i sinde at blive ved med. Always and forever.  

…..

At blogge er en måde at udtrykke sig på, og det støtter vi her på ChriChri – vi er vilde med det, og vi skåler for jer bloggere derude, og jer der læser blogs. 

Vi holder øje med jer:-)

Share This