Skal jeg have Restylane? Og hvad fa’en er Restylane?

En dag bliver jeg på ChriChri kontaktet af Restylane med henblik på et pressemøde i Berlin, hvor de vil præsentere mig for deres nye ambassadør “Sharon Stone” (I ved hende den sexede fra Basic Instinct). Øhhhh jo tak, hende gad jeg god møde.

Hun er blevet Restylane ambassadør og er beviset på, at man det godt kan lade sig gøre at få disse fillerbehandlinger helt naturligt og elegant. Til denne konference fremvises en case, hvor man har taget 10 enæggede tvillingepar, behandlet den ene og ikke den anden. Det gad jeg også godt se. Men desværre er jeg forhindret i at deltage ved denne konference. Øv også!!!

LÆS OGSÅ: Hvad er Botox, og er det farligt?

Dog er jeg blevet nysgerrig og vil gerne vide mere. Hvad er Restylane egentlig?!!! – Er det ikke det der, folk får ligesom BOTOX? Det der gør, at de har svært ved at vise følelser i ansigtet? Jeg er 33 og har ikke fået lavet noget i ansigtet. Ikke fordi jeg ikke kunne finde på det, men fordi jeg ikke synes jeg trænger – endnu.

“Jeg er 33 og har ikke fået lavet noget i ansigtet. Ikke fordi jeg ikke kunne finde på det, men fordi jeg ikke synes jeg trænger – endnu”

For mig er Restylane og BOTOX det samme. Jeg kan i hvert fald ikke fortælle dig forskellen. Så jeg tænker, at det må de kunne, og så var jeg som sagt lidt nysgerrig – jeg har jo så flot hud umiddelbart (hvis jeg selv skal sige det).

Jeg mødte op til en konsultation hos Anette fra Cosmetica på Christianshavn. Satte mig op i stolen, og hun spurgte mig: ”Nå Christiane, hvilke tanker har du gjort i forhold til dit ansigt og en eventuelt behandling med Restylane?”
Jeg overvejede hurtigt at svare at jo, jeg havde faktisk brugt hele morgenen på at studere mit ansigt og havde da også fundetfrem til en rynke, jeg synes er ret irriterende – den der bekymrings rynke mellem brynene, men svarer ærligt: ”Anette hvad er Restylane egentligt?”.

Anette forklarede mig at Restylane er et naturligt produkt eller så naturligt som det kan blive, det er jo fremstillet i et laboratorium. Det består af 99% hyaluronsyre, et sukkermolekule som binder vand, der skaber fast og spændstig hud og 1% bindinger (patenteret teknologi) som gør at hyaluronsyren holder i op til 9 måneder. Vores naturlige hyaluronsyre nedbrydes og genopbygges hver 24. time, men mængden af hyaluronsyre mindskes kraftigt fra 25 års alderen, derfor opstår begyndende linjer og rynker samt slap hud. Tjek så langt er jeg med. Fra vi bliver 25 begynder aldringsprocessen, og hos nogle går det hurtigere hos nogle langsommere.

“Anette forklarede mig at Restylane er et naturligt produkt eller så naturligt som det kan blive, det er jo fremstillet i et laboratorium”

Anette forklarer mig samtidig, at Restylane er en filler dvs. den fylder rynken og kan også anvendes til at skabe fylde i feks. kinder og eller læber mm.  Hvorimod ”Botox”/Azzalure” afslapper musklerne. Musklernes gentagne sammentrækninger skaber mimiske linjer og rynker – eksempelvis rynker mellem øjenbrynene. Ved at injecere Azzalure/Botox i små mængder får man et afslappet udtryk og en mere jævn hud.

Jeg sagde, med hånden på hjertet, at jeg på ingen måde sådan havde overvejet Restylane før. Jeg er egentlig godt tilfreds med mit ansigt. Mine linjer i panden og rundt om øjnene – det er mine, de indeholder min historie – mine minder. Jeg har tendens til tunge øjenlåg og de lader ikke vente på sig – de bliver tungere år for år. Jeg ved, at når de er nede og ramme mine øjenvipper SÅ skal mama her have dem lavet, under kniven it is… det ser jeg ingen skam i.

“Jeg har tendens til tunge øjenlåg og de lader ikke vente på sig – de bliver tungere år for år. Jeg ved, at når de er nede og ramme mine øjenvipper SÅ skal mama her have dem lavet, under kniven it is… det ser jeg ingen skam i”

Men vi kom fra den bekymringsrynke, jeg synes, jeg har – og som jeg har – og er lidt pres over. Der sætter sig makeup i den – kunne man gøre noget ved den? Og kunne man gøre det på en sådan måde at jeg stadig kan bekymre mig – for hold nu op jeg skal have plads til at bekymre mig.

Hun fortæller mig, at Restylane er meget mildt og at man med min bekymringsrynke fx ville komme så lidt i, at rynken faktisk ikke forsvinder. Den minskes blot og samtidig gør Restylanen det, at den forbygger den allerede eksisterende rynke så den sætter aldrings processen ned. Jeg ville selv kunne se en forskel, men folk omkring mig vil feks. blot syntes, at jeg ser friskere ud (og se det kan jeg lide, for der er ingen der skal kigge på mit ansigt og tænke, hvad har hun fået lavet) og samtidig medvirker lidt Restylane til at selve processen for at den bliver dybere udsættes.

Selve Restylanes vision er, at kvinder er smukke som vi er.. med Sharon Stone som kampagne model for Restylane og global ambassadør handler deres etik om, at vi ikke skal glatte ansigtet ud, vi skal ældes med stil og skal vi have lavet noget er det for at give vitalitet i ansigtet og det bedste man kan få lavet er det, hvor andre ikke lægger mærke til det, men tænker waw en sund hud, hun har.

“Jeg bliver også fortalt i tide og utide at det er nu man skal forbygge – lige præcis i min alder. Og derfor tænker jeg at Skinbooster behandlingerne vil være perfekte for min hud”

Restylane har disse her skinbooster behandlinger, som jeg altså blev ret hooked på. Det er en behandling af 3 omgange med 2-4 ugers mellemrum, hvor man sprøjter små dråber hyaluronsyre ind i huden, hvorefter hyaluronsyren tiltrækker vand  så huden bliver gennemfugtet indefra og bliver mere fast og spændstig samtidig med at man får en friskere glød – og så kan man supplere derfra sådan en – to gange om året.

Tjek lige billederne herunder:

Uha ser godt ud ik!

Ifølge sundhedsstyrelsen skal der gå min. 48 timer efter en konsultation før din behandling. Man skal have betænkningstid. Og det syntes jeg, virkelig er fint. For on the spot tror jeg, jeg var hoppet på hvad som helst, men efter at have tid til at læse informationer ordentligt, har jeg tid til at besluttet mig i ro og mag – skal jeg overhovedet eller synes jeg det er for tidligt…

Og jeg er simpelthen så meget i tvivl. Ejjjjjjj….men jeg tror altså godt jeg kunne finde på at hoppe på den skinbooster behandling og så alligevel…er det mon farligt?
Jeg får at vide, at det ikke er farligt, (største risiko er lidt blå mærker og rødmen) som hurtigt forsvinder, men at man skal være parat til det – der er ingen der tvinger en til noget.

LÆS OGSÅ: Hvad er fillers,og er det farligt at anvende?

Jeg har mange små ar i huden fra bumser og urenheder og jeg må sige at jeg drømmer om en hud så fin, at jeg ikke behøver at gå med så meget makeup igen på huden – jo jeg elsker makeup, men vil også gerne have en sund hud uden. Jeg bliver også fortalt i tide og utide at det er nu man skal forbygge – lige præcis i min alder. Og derfor tænker jeg at Skinbooster behandlingerne vil være perfekte for min hud.

– Og det lyder da ret så fristende ik?

Generelt vil jeg sige, at jeg er en person der er åben over for sådanne tiltag. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad folk de gør, hvis de har det godt med det so be it. Jeg er klart personligt til den naturlige del af det hele, der hvor man som sådan ikke kan se at der er gjort noget, huden ser bare sund og strålende ud. Og så elsker jeg, det at blive ældre og de rynker der hører med… men man behøver selvfølgelig ikke have alle sammen, og nogle har flere end andre og jeg kan sagtens forstå behovet for at skubbe processen lidt.

“Jeg er klart personligt til den naturlige del af det hele, der hvor man som sådan ikke kan se at der er gjort noget, huden ser bare sund og strålende ud”

Blive ældre, men gøre det med stil. Dvs at man kan se, hvilken alder man har men at ens hud bare stadig ser sund og smidig ud og skal man have hjælp til det – så bring it on. Jeg bryder mig ikke om, at det at fixe ens ansigt går hen og bliver en trend – nu skal alle unge have lavet læber efter Kylie Jenner på kun 18 har fået det gjort. Det synes jeg, er en usund tendens og det handler ikke om at få det bedre med sig selv og pleje sin hud – nej der handler det om at ændre ens udsende og det syntes jeg man skal passe på med – især når man kun er 18. Og igen if it makes you happy – men husk, det er dit ansigt, du skal ikke tilfredsstille andres idealer eller mænds saftige blikke. Det er dit ansigt din krop. Værn om den. Få aldrig lavet ting for at tilfredsstille en trend eller andre end dig selv.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være