Altså, lad mig sige det ligeud: I know how to party! Men du finder mig ikke i Københavns natteliv hver weekend – langt fra!
Jeg er på diskotek/natklub meget, meget sjældent. Det hænder selvfølgelig, og sker oftest meget spontant. Jeg er klart en middagselskabs- eller restaurantpige – snakke, snakke, snakke – min mund står jo ikke stille, så snart der er alkohol involveret. Hvis man tænder for et beat, er jeg heller ikke bleg for at være den første til at indtage stuegulvet og omdanne det til “Dancing with the Stars” på steroider (sidstnævnte er en metafor, ikke et faktum). Men er der en ting, jeg elsker, så er det at gøre mig klar til at skulle ud, til middag eksempelvis.

Tøj, tøj, tøj – glitter, glitter, glitter – Saint Tropez har en hel party kollektion med kun et formål: at gøre dig klar til fest. Jeg har valgt et par af mine yndlingsstyles fra kollektionen:

Sorte glimmer bukser, Saint Tropez – Sort glimmer rullekrave, Saint Tropez Sort lang kjole, Saint TropezSort glimmer bluse, Saint Tropez

Da jeg var yngre, gjorde jeg mig altid klar med en veninde. Vi mødtes hos en af os, hørte musik, drak en drink eller 3, snakkede, og lagde makeup i timevis. Værelset stank af parfume, tøj flød overalt. “The Grind” (MTV show fra 90’erne, som i bund og grund bestod af kvinder, der dansede med stenhårde bryster i bikini og mænd i badebukser – de lavede ikke andet, de dansede bare) kørte på MTV, alt imens vi dansede med foran TV-skærmen. 

I dag er det lidt anderledes.

I dag har jeg ikke fjernsyn på ‘mit værelse’, MTV viser ikke længere musik, og jeg er også oftest alene. Det hænder, at jeg gør mig klar med min bedste veninde. Hun bor i Malmø, og nogle gange overnatter hun hos mig, når vi skal noget, men ellers er toiletsnakken med veninderne mest forbeholdt andre toiletter end mit eget.

Glimmer kjole, Saint Tropez – Faux pels, Saint Tropez
Sort glimmer rullekrave, Saint Tropez


Jeg kan snildt bruge lang tid på at lægge makeup og finde det rigtige outfit. Jeg ville også kunne gøre det på 10 min. Men jeg vil hellere bruge en time – jeg syntes det er hyggeligt!

Jeg lægger ALTID makeup, inden jeg finder tøj – ALTID.
Det er som om, at en aftenkjole først kommer til sin ret, når mit fjæs er plastret til med makeup, og håret er sat. Det har altid været sådan – jeg kan simpelthen ikke finde et outfit, før makeuppen er lagt.Sort lang kjole, Saint Tropez

Lange kjoler er …  til galla, større middagsselskaber, sommerarrangementer, bryllupper og andre større events med dertilhørende invitation.

Sidst jeg havde en lang kjole på, var ….. til pigefødselsdag hos en veninde – der i den grad ved, hvordan man udsmykker en fest, så jeg syntes, at en lang kjole var passende – hun havde stået i køkkenet i 3 dage, købt en hel blomsterforretning og gjort meget ud af aftenen – dette ville jeg gerne respektere med min påklædning.

Bukser og top er …. Når jeg skal på en uformel restaurant og spise med veninderne, og man på ingen måde ved, om dette bliver en tidlig aften eller en all-nighter- jeg føler mig godt tilpas i bukser, og man danser også bedst i dem. En kjole har det med at krybe op – jeg tror alle ved, hvad jeg taler om!

Sidst jeg havde bukser og top på, var …. Da jeg var på Mash for at spise med min veninde, og vi derefter tog ud, og fik en drink – stille og roligt – og jeg var på cykel. Perfekt til bukser.

Kjoler er ….  (also) a girl’s best friend. De kan gå til alt, de er nemme, og man skal ikke tænke over sammensætningen med bukser, jakke, etc – det er en all-in-one.

Sidst jeg havde en kjole på, var … til min venindes mands fødselsdag på en finere restaurant i København. Fantastisk aften!

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide