– Jeg er bange for krabber!

Jeg tror, jeg har fortalt det før, men jeg RÆDSELSSLAGEN for krabber. Altså jeg er SÅ bange. I forstår det slet ikke.

Sidst jeg virkelig blev konfronteret med denne frygt, var da jeg var ude og rejse et virkelig eksotisk sted – Maldiverne. Jeg boede i en waterbungalow. Et slagt lille hus midt ude i vandet, der står på pæle. På trappen ned i vandet fra min bungalow sad der disse kæmpe krabber – de hyggede sig helt vildt!

De flyttede sig selvfølgelig, når man trådte på trinnet – ja ja bevares, men det fik ikke mig til at slappe af – tværtimod.

Jeg undgik trappen, når jeg skulle bade, og jeg hoppede bare direkte i vandet fra bungalowens terrasse– men så var der det med at komme op igen. Man kan jo ikke hoppe op, når man ikke kan bunde.

En dag da jeg var i vandet, kunne jeg ikke komme op, da trappen pludselig var fyldt med flere  krabber end normalt!

Jeg var strandet!!! –  i vandet – med krabberne!!!!! – og de var klar til at flå mig levende!!!

Jeg overvejede at svømme til stranden, men der var rimelig langt. Fuck fuck fuck, , jeg syntes jeg var i det vand i evigheder – tænkte – der kommer vel nogen og redder mig! HJÆÆÆLP!!!! Da fingrene var blevet til rosiner, måtte jeg indse, at der ikke kom nogen, og at det var tid til at hanke op i mig selv, og med bankende hjerte begav jeg mig hen mod den onde trappe!

Jeg ved, at mange tænker – det er jo bare krabber. De er mere bange for dig, end du er for dem, og jeg ved det, jeg ved det. Men er der nogle af jer, der har flyskræk eller araknofobi, så ved I, hvad jeg taler om. Det er blevet lidt bedre nu, men altså da jeg var lille, ville jeg bade med gummisandaler, fordi jeg var bange for, om krabberne bed mig i fødderne. Vi havde ingen gummisandaler, men det er for at sige, at jeg virkelig altid har været bange for de skide klamme krabber.

Nu hvor jeg er blevet 33, tænker jeg, at det er for pinligt stadig at være bange, så jeg har besluttet, at nu er jeg ikke bange længere! Basta. Næste gang jeg skal bade, vil jeg ikke skænke det en tanke, om der er krabber i vandet. 

Måske jeg også skulle starte med at prøve at spise en krabbe – nope, jeg spiser ikke skalddyr. De minder mig simpelthen om kryb. Ejjj der sidder nogle og ryster på hovedet af mig nu, jeg kan nærmest mærke det – lige nu er jeg meget glad for, at vi ikke har kommentarfelter på ChriChri,, for ja jeg ved godt, det er åndsvagt. Bær’ over med mig, og husk at fra nu af elsker jeg krabber!

XXX
Christiane