Life&Beyond

Har jeg stress?

Har jeg stress?

For nogle uger siden, gik det helt galt for mig. Jeg kunne ikke skelne den ene dag fra den anden, jeg var konstant træt, og jeg havde ingen energi – what so ever. 

I realiteten har jeg haft det sådan her længe, men denne gang var det virkelig der, hvor jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Alt rodede – jeg glemte aftaler, og jeg følte mig fuldstændig trængt op i en krog. Jeg overvejede at tage en sygedag, men hver dag var der møder jeg syntes var for vigtige – der var ikke tid til en sygedag, det har der ikke været i flere år. Jeg husker ikke sidst, jeg var syg.

“Jeg overvejede at tage en sygedag, men hver dag var der møder jeg syntes var for vigtige – der var ikke tid til en sygedag, det har der ikke været i flere år.”

Jeg kører ind for at parkere bilen ved kontoret. En eller anden mand i bilen bag ved mig virker utålmodig, fordi jeg skal lave en baglæns parallel parkering. Jeg kan nærmest mærke hans utilfredshed med, at han nu skal vente de ekstra 2 min, det tager for mig at få parkeret. Da jeg endelig har parkeret, bryder jeg helt sammen. Buhuuuuu – tårerne løber bare ned af kinderne på mig. Jeg er godt klar over, at det ikke har noget med manden i bilen at gøre – det var bare dråben. Jeg følte mig presset fra alle sider.  Jeg tager tre dybe indåndinger, tørrer mine øjne, stiger ud af bilen og smiler til en forbipasserende. Dagen er i gang. 

” Jeg følte mig presset fra alle sider. Jeg tager tre dybe indåndinger, tørrer mine øjne, stiger ud af bilen og smiler til en forbipasserende. Dagen er i gang.”

På kontoret åbner jeg for min computer og tager min notesblok med min to-do liste frem. Jeg har ikke åbnet min mail endnu. Der er 28 punkter på to do listen. Jeg lader den ligge på bordet, åbner min mail og jeg ser, at jeg udover mine 15.763 ulæste mails har 52 mails fra dags dato. Jeg begynder at svare. Pludselig er klokken 17.30 og min to – do liste er nu vokset med 30%.

Jeg lukker computeren – tager hjem, er sulten. Jeg må arbejde, efter jeg har lavet mad. Jeg sætter mig i sofaen, og jeg er bare træt – så træt. Jeg vil bare sove. Tanken om at min mailboks roder sådan, og at jeg ikke kan nå at muge ud i den, før der i morgen er 52 nye mails der skal tages stilling til, gør mig svimmel. Jeg ved godt, at størstedelen af de ulæste mails er gamle mails fra det forrige årti, og at jeg aldrig har kunne sætte min telefon og computer til at snakke sammen, så en læst mail på telefonen, den er stadig ulæst på computeren. Men stadig.


“Tanken om at min mailboks roder sådan, og at jeg ikke kan nå at muge ud i den, før der i morgen er 52 nye mails der skal tages stilling til, gør mig svimmel.”


Telefonen ringer. Der er et akut problem som vedrører ChriChri, og som jeg bliver nødt til at tage mig af asap. Et af den slags problemer hvor andre sådan med vilje prøver at gøre livet surt for dig. Jeg kan ikke mere.

Næste eftermiddag tager jeg til lægen. 24 timer senere kommer blodprøverne tilbage.

Verdict: Jeg har allarmerende lavt stofskifte.

Lavt stofskifte, mig???? Nej det tror jeg ikke! (viskende – Øhhhh hvad betyder lavt stofskifte egentlig???)

Symptomer på lavt stofskifte er følgende: 

– Træthed

– Øget søvnbehov

– Kulde-skærhed

– Muskel- og ledsmerter

– Vægtøgning

– Væskeophobning

– Tørhed af hud, hår og negle

– Forstoppelse

– Hæshed samt dårlig hukommelse

– Nedtrykthed
 

Har du lavt stofskifte? 

– Tager du på, selvom du spiser, hvad du plejer? 

– Taber du dig ikke, selvom du går på slankekur? 

– Svært ved at koncentrere dig og huske ting? 

– Kan du falde i søvn, bare du sætter dig ned? 

– Fryser du? 

– Bliver du forpustet af at gå op ad tre trappetrin?  

– Er det nærmest umuligt for dig at dyrke motion? 

– Får du ofte krampe i benene?  

Kilde: litteratursiden.dk

OMG!!!!!!!!!! Jeg læser lige listen fra internettet igen. 

Først tænker jeg: Okay det er jo seriøst symptomer på, at man skal på plejehjem!!! Jeg skal sku’ da ikke på plejehjem!!!

Jeg har da ikke tyndt hår – eller har jeg?! Jeg synes faktisk, at det måske har været lidt tyndere, end det plejer.

Jeg har da ikke vægt problemer – eller har jeg?

Min hud er da ikke tør – eller er den? 

Bang bang bang, hjernen kører derud af.

Jeg får en tid på Rigshospitalet, jeg snakker med deres stofskifte læge. Jeg fortæller ham, at jeg har følt mig lidt stresset over det seneste stykke tid, men tænker det er normalt, da jeg arbejder konstant og ikke har haft en sygedag i flere år. Jeg kan nikke genkendende til nogle af symptomerne, men meget få – så jeg tror altså ikke, at jeg har lavt stofskifte. Min krop har bare brug for ferie. Jeg skal bare lige lade op – jeg fik også kun en uges sommerferie i år.

“Jeg kan nikke genkendende til nogle af symptomerne, men meget få – så jeg tror altså ikke, at jeg har lavt stofskifte. “

Han siger, at man slet ikke behøver at have alle symptomerne på en gang, det kan bare være en af dem ikke alle sammen. Men et lavt stofskifte det har jeg, og det kan jeg ikke komme udenom. Han fortæller, at det ikke er en livsstils sydom, men derimod skjoldbruskkirtlen der producerer for få stofskiftehormoner. Jeg vil ikke kunne ændre ved dette ved at ændre min livsstil.

Den eneste behandling er at tage en pille, som kan skabe balance. En pille jeg skal tage resten af livet. En pille om dagen – og skiftende dosis alt efter hvor meget ens tal er vokset – for det må jo heller ikke vokse for meget.

“Den eneste behandling er at tage en pille, som kan skabe balance. En pille jeg skal tage resten af livet.”

Jeg har nu taget pillerne i en rum tid, og jeg kan faktisk, tro det eller ej, mærke en forskel. Min træthed er slet ikke den samme. To-do listen fik jeg styr på over en arbejdsweekend, og den er nu blot på de der 13 punkter, som er meget normalt og et fint leje.

Husk på, at min to do liste også er fyldt med alle mine skæve ideer og pop up tanker, jeg får i løbet af dagen.

Jeg er kommet ned i gear, og jeg har lyttet til mig selv og min krop. Jeg kan virkelig mærke en forskel. Men jeg er stadig under observation, da mit stofskrifte ikke rigtig vil derop, hvor det skal ligge, så jeg prøver lidt forskellige dosis af, og jeg er til jævnlige tjek på Rigshospitalet. Men jeg kan mærke, at det hjælper, og jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg fandt ud af det.

“Jeg er kommet ned i gear, og jeg har lyttet til mig selv og min krop. Jeg kan virkelig mærke en forskel.”

At jeg har brug for en ferie, det har ikke så meget med stofskiftet at gøre, men det er noget, jeg kan mærke, at min krop har brug for. Så derfor tog jeg på sommerferie her i oktober, og mit sommerferieprojekt var at få bugt med de oldgamle ulæste mails, der lå og sagde BING lige i ansigtet på en. Ud med dem. Og så læste jeg bare bøger og koblede af 🙂 Det fortjente jeg. 

 

XXX
Christiane

 

Vidste du at..
___________________

Lavt stofskifte oftest rammer kvinder.

Lavt stofskifte opstår, når skjoldbruskkirtlen ikke danner hormoner nok.

At lavt stofskifte ikke går væk forbi man tager på ferie 🙂

Hvis du har mistanke om, at dit stofskifte er for lavt så kontakt din læge og få taget en blodprøve. Stofskiftet har betydning for alle processer i din krop, og det er vigtigt, at det bliver taget alvorligt.

Har du svært ved at blive gravid? Sygdommen kan også være årsag til, at man ikke kan blive gravid og til alvorlige problemer i graviditeten.

Undersøgelser viser at mange kvinder går i lang tid med stofskifte problemer uden behandling fordi det er så nemt at overse og forveksle med overbelastning eller stress.   

Lavt stofskifte kan være årsag til, at man tager på, selvom man ikke spiser mere, end man plejer. Udover det, kan det også være årsag til træthed, udkørthed, stress og tendens til depression.

 

Kilde: Bogen:  “Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte”

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *