En aften sad jeg og så Aftenshowet, hvor de tre unge skuespillere fra tv-serien ’Bedrag’ var inde og blive interviewet af Lise Rønne.
Tre skuespillere, der alle er uddannet fra Statens Teaterskole, hvilket vil sige, at de er blevet udvalgt blandt mange håbefulde talenter og har knoklet hele deres skolegang for at kunne komme ud på den anden side og leve af deres arbejde. De har alle haft markante roller i DR’s nye dramaserie ”Bedrag”, som over én million danskere har fulgt med i hver søndag.
LÆS OGSÅ: Det nye ChriChri Magasin – hvad går det ud på?
Det, der slog mig, var den tunge ydmyghed, der lå over alle tre skuespillere. De var bare så glade for at have fået denne chance. Det var så overvældende. Tænk en gang, at de var blevet valgt ud. Det var vel nok vildt. Det havde ingen af dem troet.
Jeg savnede, at bare én af dem sagde: ”Selvfølgelig fik jeg rollen. Jeg lavede en pisse god casting!”. Jeg mener, har de ikke gået på skole for netop at lande sådanne roller?
Jeg synes, ydmyghed er en fantastik egenskab, vi mennesker besidder – især i showbizz, for divanykker og store egocentrede hoveder er ikke ligefrem det, der udgør et godt og dejligt arbejdsmiljø. Men når det er sagt, er det også okay at kende sit værd. Det er okay at sige ”Jeg er pisse god til det, jeg laver, og det er derfor, jeg laver det, jeg laver”.
LÆS OGSÅ: Christiane: Vi har dem alle. Her er 5 af mine vaner!
Det var ikke blot skuespillerne, der underkastede sig denne tendens – også intervieweren spillede med på præmissen. Alle spørgsmål lød ”Ej, hvor er det dog vildt for jer”, ”En serie på DR, wow!”, ”Det må også have været svært at stå overfor topdygtige skuespillere som Thomas Bo Larsen eller Nikolaj Lie Kaas”.
Og ja, selvfølgelig er det fedt for unge skuespillere at spille sammen med etablerede skuespillere, som de måske selv har studeret og set utallige film med. Men det er jo ikke, fordi de har tænkt sig at bede om autografer og et selfie, tænker jeg.
LÆS OGSÅ: Christiane: Har jeg stress?
Jeg har selv stået over for Trine Dyrholm, Paprika Steen og Pierce Brosnan – og ja, det var vildt at se dem spille en scene, for det var som at være tilskuer til et teaterstykke, fordi de er så dygtige. Men jeg følte mig da aldrig underdanig eller taknemmelig på et sådant plan, hvor jeg blev nervøs i deres samvær. Jeg var da valgt til min rolle, lige så meget som de var valgt til deres. Jeg tænkte helt egoistisk, at det var fedt at skulle spille overfor så dygtige skuespillere. I danseverden skal man altid ønske sig den dygtigste dansepartner, for de vil kunne få det bedste frem i dig. Brug deres energi som løftestang, ikke som dørstopper.
Summa summarum synes jeg bare, at det er okay at være sig selv og sine evner bevidst. Er du eksempelvis leder eller på anden måde har fået dit drømmejob eller en forfremmelse, er det, fordi du har fortjent det og knoklet for at nå derhen. Ydmyghed og selvironi er to ting, vi kommer langt med, men jeg vil vove at påstå, at lidt selvtillid og erkendelse af, at du faktisk er god nok, er vejen til succes.
xxx
Christiane