[single_post_category_name]

Christiane: Min tur til Mallorca

Jeg har lige været på en lille “Pre-Summer Get Away” med min veninde, Karina. 

(Note: Dette indlæg er hverken sponsoreret eller på anden måde betalt reklame! Det er blot lidt billeder fra en skøn og spontan tur samt en påmindelse om, at get aways altså er noget af det skønneste i en tid, hvor sommerferien er rundt om hjørnet, men alligevel synes meget lang væk).
Så Karina og jeg havde i alt 3 hele dage på Mallorca. Vi havde betalt ca 900 kr. for de spontane flybilletter, som blev booket en uge før afrejse. Hotellet havde jeg fundet og betalt på nettet. Det er ikke det billigste hotel, men er alle pengene værd. Dog vil jeg lige tilføje, at der er et hav af boutique hotels i området fx i byen Deia til langt billigere priser, og som også ser fuldstændigt vidunderlige ud..
Jeg fandt frem til hotellet ved at Google “boutique hotels Mallorca” – og mellem et hav af hoteller, fandt jeg hotellet Cas Xorc. Jeg havde ingen idé om, hvor på øen det lå og jeg havde heller ikke undersøgt, hvad der ellers var i området. 
Spontanitet må virkelig være kodeordet for denne get away! 

Dagen før vi rejser, lejer vi en bil over nettet. Valget faldt på en Fiat 500 til 57 kr. pr. dag, dvs. 171 kr. for 3 dage inklusiv selvrisiko etc – superbilligt!

Da vi kom frem, fik vi udleveret en sort Fiat 500 med soltag – Not bad!

Både Karina og jeg har et 3 Like Home-abonnement hos 3, så vi snakker “gratis” (eller over vores abonnement i størstedelen af Europa (inklusiv Spanien) og har wifi. GPS skulle vi derfor ikke leje – vores telefoner gjorde arbejdet. Og vupti! Vi var afsted, og turen var begyndt! 
30 minutter senere befandt vi os på vej op ad et bjerg in the middle of nowhere! Vi tænkte begge sådan lidt “der ligger sgu da ikke noget hotel heroppe – ergo er vi faret vild, og vi aner ikke, hvor vi er! Det var en ensrettet bjergvej…troede vi… så vi kunne jo ikke vende om. Vi måtte fortsætte, og vi svedte så meget for det var seriøst stejlt! Halvvejs op ad denne bjergskråning ankommer vi pludselig til hotellet. We made it! Og vi var ikke kørt forkert! Hotellet lå simpelthen midt i et virvar af trecking ruter, og det må uden tvivl være en hikers paradis. 

Synet af hotellet var intet mindre end breathtaking. Så fredsfyldt og så idyllisk! Jeg har aldrig oplevet noget lignende. 

Der var i alt 18 værelser på hotellet, og alle sammen var forskellige. Nu så jeg jo ikke de andre, men vores værelse var nr. 11, og det var amazing. Vi havde en ret stor terasse med solsenge og vores helt egen lille låge og sti direkte ned til poolen. 
Vejret var skønt – ikke sådan “bikini-varmt”, men mere “badedragt-varmt” – I ved… sååååå varmt i solen, men “bluse-koldt” i skyggen.  

For hver dag, der gik, steg temperature, så fra dags dato tror jeg at vejret udlukkende vil være perfekt sommervejr.  

LÆS OGSÅ: Christiane: Jeg er en sucker for babyting!

Vi besluttede os for at tage på nogle af de fantastiske gåture som vi jo boede lige i mekka af! To af morgenerne begav vi os ud på en lille tidlig vandretur. Vi havde på ingen måde forudset, at vi skulle u dog hike, inden vi tog hjemmefra, men vi havde heldigvis kondisko med. Jeg rejser aldrig på ferie med høje hæle, men har til gengæld altid kondisko med! Vi tog ikke nogle af de meget lange ruter, men dem, der blot tog sådan 2 timer. På vejen mødte vi mange hikere (tyskere og franskmænd for det meste), og den ene dag kom vi forbi en skøn café midt på bjerget, hvor de serverede kaffe og kage i en setting med den smukkeste udsigt. 
Vi var også i Deia, en skøn lille by. Køreturen fra Soller til Deia var langs vandet og virkelig smuk. Vi fik flettet vores hår hos den lokale frisør i Soller og spiste om aftenen på en skøn restautant, hvorfra vi kunne se solnedgangen i Port de Soller. 

Den sidste dag stod på afslapning ved poolen og en tur til Palma. 

LÆS OGSÅ: Christiane: Sådan pakker du godt & småt

Der var en masse restautanter og shoppe-muligheder – helt bestemt et besøg værd, når man er på Mallorca. Men hånden på hjertet…Vi var nu mere til det område, vi boede i. 
Alt i alt var det sådan en dejlig tur. Vi har i den grad udnyttet vores terasse, som vi har siddet på hver aften til langt ud på natten. Vi har bare siddet I mørket og snakket med stearinlys tændt, spist os mætte i friske råvarer og lokale delikatesser og nydt hvert et vindpust af stilhed. Den største oplevelse for mig var nok den betagende natur, der i den grad kan lade batterierne op!

Naturen er nu engang det smukkeste og reneste, denne verden har at tilbyde.  

Knus Christiane 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide