Christiane: Oprah har lært mig at stole på mig selv

Når det kommer til mennesker, der inspirerer mig, er der især en person, som inspirerer mig enormt meget – du kender hende måske? Hun hedder Oprah. Jeg vil tro, at du kender hende som jeg gør… dvs. overhovedet ikke. Jeg aner faktisk intet om Oprah i virkeligheden – er hun den person, hun udgiver sig for, eller er hun når alt kommer til alt en frygtelig person, der taler grimt til sit staff og ikke kan finde ud af rydde op efter sig selv? jeg er ligeglad. Hun må være lige den, hun er, for det, der inspirerer mig, er det, som Oprah udstråler: Det, hun skaber, og det billede hun vælger at lade mig sine forskellige udsagn, interviews, medier og talkshows. Det er nok for mig, da det giver mig en følelse af at kende hende, og hvem hun er – og det er en positiv følelse, som i den grad er det hele værd!

“Det er nok for mig, da det giver mig en følelse af at kende hende, og hvem hun er – og det er en positiv følelse, som i den grad er det hele værd!”
 

Så hvorfor fortæller jeg dig om en kvinde, der inspirerer mig? 

Jo, det gør jeg for at sætte fokus på seje kvinder – kvinder, der tør og kan – og én af disse er bl.a. Sara Slott. Hun har kvalificeret sig til OL i hækkeløb, hvilket er rimeligt sejt! Men bare fordi hun er kvalificeret, er det ikke ensbetydende med, at hun kan komme med desværre. Det kræver sponsorer, og det kræver penge!!! (Penge som Oprah har, men vi er nok ikke så heldige at se nogle af dem lige i dette tilfælde)

 
Derimod tror V6 på seje kvinder og støtter dem gennem forskellige tiltag bl.a. hashtagget  #sejekvinder, og Sara Slott er en af dem.
Jeg hepper også på Sara! Hun er mega sej, og udover at være professionel atlet er hun mor til en dreng på 2, læser en kandidat i idræt og arbejder med træning ved siden af! You go girl!
.. Men tilbage til Oprah!

Oprahs videreformidling af tanker og filosofier rammer mig altid. Hendes bog ”Det jeg ved med sikkerhed” slugte jeg råt. Der var ikke én lille anekdote, som ikke gav mig stof til eftertanke. Og det elsker jeg! Hun får mig til at tænke og fundere over ting jeg ikke selv har tænkt over før – og ikke mindst får hun mig til at arbejde med mig selv. Hun udvider sin forretning konstant, og hun gør det med stil og troværdighed. Hun inspirerer mig til at tro på mig selv: Jeg kan, hvad jeg vil. Oprah har virkelig vist hele verden, at alle kan, hvad de vil, hvis de blot sætter sig det for.

“Oprah har virkelig vist hele verden, at alle kan, hvad de vil, hvis de blot sætter sig det for”

Jeg sammenligner ikke mig selv og det, jeg har opnået, med Oprah. Det kan man ikke! For jeg har nemlig sat hende på en piedestal – jeg skal ikke hverken være som Oprah eller gøre som Oprah. Jeg skal være mig selv og skabe mine veje, og det er det, hun lærer mig.
Kunne jeg tænke mig at møde Oprah? Hmm… Egentlig ikke. Jeg ville meget hellere være vidne til hendes tilstedeværelse og være en del af publikum til en stor konference, hvor Oprah er key speaker.

LÆS OGSÅ: Seje kvinder der inspirerer os! 

Adele er derimod en kvinde, hvor jeg tænker: ”Ej, dig gad jeg godt møde!” Men med Oprah er det hendes filosofi, jeg gerne vil have mere af og ikke nødvendigvis hendes venskab. 

xxx
Christiane

  

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er