Det er ikke ofte, at jeg misser en modeuge i København foruden en reel grund såsom at jeg er på arbejde med noget andet eller ikke er i landet. Under modeugen i år var jeg dog hverken ude af landet eller arbejdede på noget andet. Jeg var bare virkelig ikke i humør til det. Så jeg valgte derfor alt eller intet princippet – og det endte med intet.
Jeg ville ikke bryde mig om kun at vælge et par shows frem for andre, da jeg altid ser det som god stil fra min side at støtte op om både etablerede såvel som upcoming brands. Jeg har kontakt med de fleste designere og agenter grundet mine 9 år i branchen og også især via ChriChri.dk, og det ville være mærkeligt at forskelsbehandle.
LÆS OGSÅ: Hr. Baby har fået et navn! Læs her, hvad han skal hedde
Jeg må være ærlig og sige, at jeg med min preggo mave føler mig alt andet end i stødet til at være fashionable. Baby har det fint, og jeg er på ingen måde ked af det, men jeg er bare virkelig ikke der, hvor jeg synes, at det at klæde mig på og lægge makeup er særlig fedt! Jeg synes, det er en kamp blot at finde tøj, som jeg kan passe, og man aner aldrig hvor hævet ens ansigt er fra dag til dag. Det er en sand overraskelse at se hvad der møder én i spejlet hver dag, man vælter ud af sengen.
“Jeg må være ærlig og sige, at jeg med min preggo mave føler mig alt andet end i stødet til at være fashionable. Baby har det fint, og jeg er på ingen måde ked af det, men jeg er bare virkelig ikke der, hvor jeg synes, at det at klæde mig på og lægge makeup er særlig fedt!”
Jeg døjer virkelig med vand i kroppen. Især mine hænder og ben er hårdt ramte. Nogle gange bliver det helt crazy, fordi jeg eksempelvis har stået for længe i kø i Netto, mens det andre gange er fordi jeg har haft sandaler på eller sågar hvis jeg går barfodet rundt – ja, you name it! Mine fødder er nu en størrelse 41 i stedet for 39, og jeg har så ondt i mine hæle. Jeg ved ikke, om nogle kender til det, men hælene er bare så så så ømme(!) at jeg oplever, at jeg kan være ude at gå en tur og pludselig er det som om, at mine hæle ikke kan bære mig længere. Af samme grund går jeg nærmest ikke, og dette er til trods for, at jordmoderen anbefaler 30 min. motion hver dag – det krav har jeg endnu ikke opfyldt.Billederne må ikke bruges uden ChriChris tilladelse.
“Jeg døjer virkelig med vand i kroppen. Især mine hænder og ben er hårdt ramte. Nogle gange bliver det helt crazy, fordi jeg eksempelvis har stået for længe i kø i Netto, mens det andre gange er fordi jeg har haft sandaler på”
Jeg nægter at bruge en formue på at købe nyt tøj og nye sko i str. 41, hvilket betyder, at jeg kun har et enkelt par, jeg kan gå i. Dernæst er alt mit tøj pakket ned i flyttekasser pga. flytning og fordi jeg venter på at få bygget et helt tøjværelse, så jeg kan ikke rigtig få pakket det ud endnu. Men det vil også sige, at jeg, siden jeg kom hjem til ferie, stort set kun har gået med det, som jeg havde med til Korsika og Paris, da det er det eneste tøj jeg kan komme til. Resten er pænt stablet op i diverse kasser og gemt væk nede i kælderen.Billederne må ikke bruges uden ChriChris tilladelse.
Billederne må ikke bruges uden ChriChris tilladelse.
Så nej… Jeg føler mig sgu ikke ligefrem fashionable og slet slet slet ikke foto-venlig – jo overfor mit eget kamera hvor jeg kan tage 70 billeder i fugleperspektiv og vælge det bedste… men not so much in real life.
LÆS OGSÅ: Christiane: En baby mere er på vej – &Copenhagen
Jeg har også fået dobbelthage. Den er ganske yndig, men det er ikke ikke en jeg behøver flashe foran journalister og få dokumenteret i diverse blade og magasiner.
Men selvom det måske virker som om, at jeg brokker mig her på skrift, så er det ikke tilfældet. Jeg går rundt og har det fint med min krop. Jeg har bare hverken lysten eller energien til at stå op og small talke et helt døgn. Så ja – derfor valgte jeg ikke at komme. Til slut vil jeg bare lige sige ”Godt gået” og give en kæmpe thumps up til modebladet ELLEs gravide digitale redaktør, Laura Lawaetz, som tog 4 dage i streg og var til alle shows! (og helt diskret understrege at jeg jo lige er det længere henne end dig, så det er HELT sikkert derfor, at du kunne være så sej!!! – I wish ;-)).
De kærligste hilsner fra den omvandrende vandseng.
XXX
Christiane