Karina er en af mine bedste veninder. Vi har kendt hinanden, siden vi var 15 år gamle og har haft et meget tæt bånd siden da. Dansen førte os sammen. Vi både trænede, lavede shows, optrådte og koreograferede sammen. I 2003 tog vi på vores livs rejse til USA i tre måneder for at danse – det var en oplevelse, vi aldrig glemmer. Vi kender hinanden ud og ind.
LÆS OGSÅ: Christiane: Min tur til Mallorca
Karina er meget omsorgsfuld og opmærksom på ens ve og vel. Det vigtigste for hende er, at jeg er glad. Hun er aldeles uimponeret over the celebrity life. For hende handler livet om at skabe gode oplevelser sammen og at være omgivet af kærlighed. Karina elsker at holde fester – især med et tema tilknyttet, og hun elsker derfor at arrangere baby showers, polterabender, julearrangementer, årsdage, etc etc. Hun ville være den perfekte wedding planner. Når Karina og jeg er sammen, elsker vi at drikke champagne og høre musik. Vi er typerne, der går mere op i at gøre os klar til en fest/middag end selve middagen. Inden vi skal ud, sidder vi på badeværelset, snakker, lægger makeup, hører musik og har vores egen fest – sådan har det altid været. Selv om vi begge har rundet de 34, synes vi stadig, at veninder går med hinanden på toilettet.
“Vi er typerne, der går mere op i at gøre os klar til en fest/middag end selve middagen. Inden vi skal ud, sidder vi på badeværelset, snakker, lægger makeup, hører musik og har vores egen fest”
Vi elsker desuden også at tage på ferier – eller nærmere små spontane get aways – sammen Karina er altid klar på spontanitet, og dette er altså tilfældet, selv om hun både har mand og børn. Det lykkes altid! Sidst var vi sammen på Mallorca, og det var den vildeste tur, som alle veninder burde prøve.
Derfor er det jo fuldstændig fantastisk, at du og din bedste veninde faktisk kan vinde en tur til Mallorca ved at deltage i hjerteforeningens konkurrence. Hjerteforeningens fantastiske kampagne hedder ”Veninder længe leve” og det er lige netop det, vi skal hjælpe med. Kampagnen er en hyldest til venskabet og et ønske om at hjælpe veninder til et langt og sundt liv.
“Hjerteforeningen gør det supergodt – og ja, på blot 10 år er antallet af hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt kvinder reduceret med over 26 %!”
Hjerteforeningen gør det supergodt – og ja, på blot 10 år er antallet af hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt kvinder reduceret med over 26 %! Det er ret vildt!
Kom til Mallorca med din bedsteveninde: Sådan gør du!
For at deltage i konkurrencen skal du nominere din bedste veninde under hashtagget #veninderlængeleve på Instagram. Jeg har selv valgt at deltage i konkurrencen, og jeg nominerer selvfølgelig Karina, fordi hun er et hjertevarmt menneske, som jeg altid kan stole på. Hun lytter, og hun er der altid for én uanset hvad.
LÆS OGSÅ: Christiane: Hvem vil med mig ud at rejse?
Selve præmien er som nævnt en rejse til Mallorca sammen med din bedste veninde og har en værdi af min. 21.800 kr. Se, hvad du kan glæde dig til lige her.
… Så hvis du har en bedste veninde ligesom Karina, så synes jeg helt sikkert, at du skal nominere hende, så I kan komme en smuttur til Mallorca. Jeg er sikker på, at I får en lige så fantastisk tur, som vi havde.
Psst… Vidste du, at du også kan støtte ved at købe hjerteforeningens armbånd, som forhandles i Matas? Du kan se det på www.elskhjertet.dk, hvor du også kan købe det online.