Hvordan ser jeg min fødsel? 

Jeg er ikke så glad for nåle eller for at skulle have en nål ind i selve rygmarven for den sags skyld, så mit udgangspunkt er, at jeg meget meget gerne vil se, om ikke jeg kan undgå en epidural. Jeg er sgu lidt bange for den, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har to tætte veninder, som begge fik lagt den forkert – den ene af dem havde en rigtig slem oplevelse: Hele 3 gange blev den lagt forkert og til sidst gik lammelsen den forkerte vej – altså op mod hjertet, og den anden oplevede voldsomme migræneanfald og blood patch efterfølgende. Jeg ved, at man siger, at dette er yderst sjældent, men ikke desto mindre er det sket for to veninder meget tæt på mig inden for relativt kort tid.

“Jeg er ikke så glad for nåle eller for at skulle have en nål ind i selve rygmarven for den sags skyld, så mit udgangspunkt er, at jeg meget meget gerne vil se, om ikke jeg kan undgå en epidural”

Derudover kommer en epidural aldrig alene. Får man den, siger man også ja tak til en masse andet medicin, fordi det netop stresser babys hjerte at få lagt sådan en, og det vil jeg jo selvsagt også gerne undgå. MEN hellig som jeg kan sidde og skrive dette, har jeg jo ingen anelse om, hvordan min fødsel bliver, eller hvor meget min krop kan klare mht. smerte etc. Har jeg været i fødsel i 36 timer, som man jo hører, at nogle er, er jeg også sikker på, at min krop er så drænet og udmattet, at der er brug for hjælp. Det kan også være, at det ender med et akut kejsersnit – hvem ved – og i tilfælde af det skal jeg selvfølgelig have både epidural og hvad end man giver. Det findes der garanteret en standardiseret procedure for og er slet ikke op til mig. Da tager de hvide kitler over, og det er ikke længere min krop, der er i fødsel – nej, så er min fødsel i deres hænder, og de skal have lov til at gøre deres job for at sikre, at både baby og mor er sunde og raske. For er der én ting, som overskygger alt andet, så er det “sund og rask baby”, og hvad end der skal til, for at det kan lykkes: kejsersnit, medicin, nåle – bring it on. Når jeg taler om, ”hvordan jeg ser min fødsel” handler det udelukkende om, hvis alt går sin ”naturlige gang”.

LÆS OGSÅ: Christiane: Skal jeg få mine skønhedspletter fjernet?

Jeg har oplevet rigtig mange kvinder, som siger til mig: ”Du skal bare bede om en epidural med det samme”, og når jeg så spørger dem, om de selv gjorde det, så viser det sig, at mange af dem ikke selv har gjort det, men de ville ønske, at de havde, eller at der har været særlige komplikationer, så fødslen på en eller anden måde ikke er foregået helt ”smertefrit”.

“For er der én ting, som overskygger alt andet, så er det “sund og rask baby”, og hvad end der skal til, for at det kan lykkes: kejsersnit, medicin, nåle – bring it on”

Det vil altså sige, at de gjort sig deres egne erfaringer – erfaringer, som de nu mener, kan hjælpe mig, MEN jeg vil også have lov til at gøre mine egne erfaringer. Én ting kvinder burde vide er, at INGEN fødsler er ens! Jeg har ikke lyst til at tage imod råd fra andre ang. Smertelindrende, for det var deres krop, deres fødsel og deres smerte. Jeg ønsker min egen fødsel, min egen smerte og så vurderer ud fra det – selv vel at mærke! 

Dog er jeg heller ikke én af dem, der ikke vil høre andres fødselshistorier. Jeg finder det meget fascinerende, og det er jo netop med til at bevise min påstand om, at ingen fødsler er ens.

Kun en enkelt ting er fælles for mange: Stol på din instinkt (!!!!!!), og det er en ting, jeg vil tage med mig.

LÆS OGSÅ: Christiane: Se min kjole

Jeg er omgivet af veninder, der føder for tiden, og der er SÅ stor forskel. Den ene havde brug for epidural, mens den anden overhovedet ikke behøvede det. Se, det havde jo været dumt, hvis hende, der ikke havde brug for den, bare havde insisteret på at få den, fordi hun havde hørt, at det skulle man gøre. Den anden holdte smerterne ud så længe hun kunne, og så fik hun en epidural, fordi det endte med at være løsningen for hende, for at hun kunne gennemføre. Ergo – jeg vil lade min fødsel guide mig. Som udgangspunk får jeg jo en fantastik fødsel, men hvis det ikke er tilfældet, så er der jo ingen diskussion: Så gør vi som jordemoderen anbefaler og lytter til dem, der forstand på fødsler, men vigtigst af alt så er jeg ikke bange for at skulle føde.