Flytning/ombygning og graviditet går oftest hånd i hånd har jeg hørt – og ja, jeg slipper heller ikke. Men det kunne ikke være anderledes. Vores nye hus købte vi faktisk tilbage i begyndelsen af året, men overtagelsesdatoen var ikke til diskussion, så vi måtte tålmodigt vente på at få overleveret nøglerne til vores drømmehus. Sådan er det på gode ting, man må vente på det. 

LÆS OGSÅ: Video: Christiane & hendes BFF mødes til en snak om deres venskab

Da jeg var i 8. måned, blev flytningen så en realitet – eller det vil sige, at jeg under hele min graviditet faktisk har levet uden møbler (som alle stod opbevaret) og uden mit ellers ret så store udvalg af tøj etc. Alt jeg havde var et par flyttekasser med tøj – og det var tøj som jeg alligevel ikke kunne passe).

“Da jeg var i 8. måned, blev flytningen så en realitet – eller det vil sige, at jeg under hele min graviditet faktisk har levet uden møbler”

OBS: Som en indskudt bemærkning må jeg lige indskyde, at det er enormt svært at pakke tøj til en hel graviditet. Jeg troede jo, at jeg ville komme til at se ud som min mor og søster, som vel og mærket tog hhv. 7 og 10 kg på (på maven), men jeg har pt. taget omtrent 20 kg på, og jeg føler mig ikke kæmpestor, men kan trods alt ikke passe noget som helst af mit gamle tøj. Det er som om, at benene, hofterne, omkredsen under brystet og skulderne er rykket 10-20 cm, så jeg kan ikke engang formå at tage en jakke på uden, at syningerne giver sig. Min mor og søster kunne passe deres jeans og bh’er hele vejen igennem deres graviditeter, så det troede jeg selvfølgelig også, at jeg ville kunne og pakkede efter det… Hmmmm – ikke særlig brugbart!
Det er knap så fedt at være højgravid i disse flyttedage. Jeg må nemlig hverken bære eller slæbe på jordemoderens ordre (plus min egen krops meget tydelige signaler). I øjeblikket vokser jeg helt abnormt hurtigt og er mildest talt forpustet konstant! Vi er flyttet ind i et stort hus med mange trapper og blot det at komme ned til køkkenet fra 1. sal er en lille motionstur, hvor jeg lige må tage en timeout på en stol undervejs for at få vejret. De der små stole, der er sat op i trappegangene i diverse lejlighedskomplekser giver pludseligt total mening.  

 “…blot det at komme ned til køkkenet fra 1. sal er en lille motionstur, hvor jeg lige må tage en timeout på en stol undervejs for at få vejret. De der små stole, der er sat op i trappegangene i diverse lejlighedskomplekser giver pludseligt total mening”

Det er derfor andres opgave at slide og slæbe! ”Fantastisk”, tænker man, men når man så står i det, er det bare alt andet end fantastisk. Jeg kan slet ikke holde ud, at jeg ikke kan være med til at slæbe, eller at jeg ikke kan hive de kasser op af kælderen, som jeg skal bruge, når jeg vil. Jeg føler mig uduelig og total doven. I stedet for at ligge med fødderne oppe, stresser jeg max over de kasser, der stå ude i gangen, som jeg jo godt lige kunne flytte og pakke ud. Det er kommet meget bag på mig. Men den der ”bygge rede”-trang, som man taler om, når man er gravid, har jeg ventet lææææænge på, og NU vil jeg bare det hele på en gang!

LÆS OGSÅ: Christiane: Jeg er ikke bange for at skulle føde

Jeg er no doubt i et ”hjemme-pusse-nusse” humør:  Alt skal være på plads, hyggeligt og klart. Og det bliver det også –
…eller gør det? Ovennævnte sætning er skrevet for 3 uger siden, og nu hvor jeg sidder og læser det igennem inden deadline, ved jeg jo, at det er løgn. Det bliver ikke klart.

Der er hele tiden leverancer, som bliver rykket. Jeg er eksempelvis ved at få bygget et helt tøjværelse, der skulle have stået færdigt og klart i starten af denne måned, hvilket det overhovedet ikke gør. Materialerne ligger vel stadig i en transit/havn – hvad ved jeg – og sådan er det. Jeg må lade være at stresse over det og bare tage en dyb indånding og glæde mig over, at børneværelset faktisk er helt færdigt nu!!! – og her på falderebet må jeg lige indskyde, at det er blevet amazing!!!

XXX Christiane

Gem