Christiane: 3 serier slugt på 2 uger ! 

Så ja det kan godt være at jeg går tidligt i seng, men jeg får også kværnet lidt serier under dynen!!!

LÆS OGSÅ: Serier og film du ikke må gå glip af i maj måned

Så jeg så Big Little Lies her i sidste uge ! uha lige mig!!!!! Kvinder i store biler med store problemer – masser af makeup udenpå og masser af hemmeligheder indeni!

Jeg er mega fan af Reese Witherspoon – hvis nogle skulle være i tvivl! …og når hun så dukker op i en serie er jeg NØDSAGET til at kigge med. Så jeps jeg begyndte at se Big Little Lies og wow den er mega god ! Det eneste minus er at den ligger på HBO – Jeg ved ikke om nogle af jer så mit sure post på IG, om HBO og Smart TV. Lad mig lige slå fast HBO fungerer fint på min computer – Men jeg syntes stadig ikke at deres brugervenlighed lever op til det faktum at de burde være på forkant og være super brugervenlige i stedet for at levere et middelmådigt produkt. De har i min optik en for høj position til at levere nogenlunde brugervenlighed og features. Nå.. Men på et Samsung Smart TV virker deres app helt ad H til … Faktisk så dårligt at hvis jeg var HBO eller Samsung – eller hvem end der styrer det, ville jeg – 1 enten fixe det ASAP eller 2 fjerne samarbejdet – for det generere kun utilfredse kunder. Nå men jeg fik set serien færdig … foran TV’et på computeren! og den var KONGE. HBO’s indhold har jeg intet på, det er i top. 

Næste serie jeg så begyndte på var 13 Reasons Why på Netflix… den er god – ikke helt lige så fængende for mig som fx SKAM – og jeg sammenligner den med SKAM fordi den omhandler unge – gymnasietiden og vigtige emner (intet er så godt som skam)  … Jeg fik set den, men jeg hungrede ikke efter at se et afsnit mere.. men jeg vil sige at det er en perfekt “læg tøj sammen” serie.. I ved hvor man er tilstede og så alligevel ikke. Jeg så den på no time så det må alligevel betyde at jeg var lidt hooked!

The Handmaids Tale fra HBO er det sidste nye og manden herhjemme syntes ikke den var et hit, men jeg faldt pladask.. Jeg er vild med plottet, jeg er vild med det visuelle kunsteriske univers og jeg er vild med hovedpersonen. Det eneste minus er, at jeg er gået i gang med den for tidligt – alle afsnit er ikke ude – der kommer et om ugen. Og det hader jeg – det er alt for oldschool til mig – alle sammen på en gang, tak – så venter jeg hellere med at se det end at vente hele 7 dage på et nyt afsnit. Sørgeligt, men sandt! – kom med resten NU – tak!

De næste 3 serier jeg vil gå i krig med er:

– Vikings (den har jeg aldrig fået set, så den glæder jeg mig til) 
– Taboo (Jeg har smugkigget allerede !!! Waw lige noget for mig!)
– Omstillingsdamerne (The Cable Girls) – Jeg aner ikke om den er god, men efter hvad jeg kan læse mig til, er det igen en super “læg tøj sammen/lave mad” etc. serie – så den prøver jeg!

LÆS OGSÅ: Christiane: Min karriere som kreativ danser, skuespiller, forfatter & iværksætter

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet

Gaven til mændene i dit liv

Annonce The-Basics.dk er en dansk webshop, der har specialiseret sig i undertøj og strømper til mænd. Tøjet sælges i praktiske flerstyks pakninger og leveres hurtigt