Som noget nyt, er vi begyndt at køre Facebook-live med Christiane, hvor I, vores søde læsere, kan spørge Christiane om alt. For hver live-session vil der være et tema, som spørgsmålene skal holde sig indenfor. Det første tema var livet som mor – vi har samlet den anden og sidste del af jeres gode spørgsmål i en Q&A med Christiane.
Har dig og Liam snakket om, hvor meget jeres søn skal være på de sociale medier?
Det har vi snakket meget om. Jeg har altid træng til det. Jeg synes jo, at han er det kønneste at tage billeder af. Det er jo min egen verden, og jeg er jo bare i den der mor-bobbel. Jeg har lyst til at ligge billeder op af ham hele tiden, han ser så cute ud. Det er et enme, der er vigtigt for Liam og jeg. Jeg bryder mig ikke om, at han skal populariseres fra så ung en alder. Derfor er det også svært, for jeg udtaler mig jo som en offentlig person, og ikke som en privat person. Hvis jeg delagtiggøre min søn i min verden, så kommer jeg også til at gøre ham populær. Jeg kunne have oprettet en profil til ham, og så ville han måske allerede have 100.000 følgere, og det har han måske ikke lyst til. Det synes jeg, at jeg skal være enorm respektfuld omkring. Men derfor synes jeg dog sagtens, at jeg kan ligge er par billeder op en gang i mellem. Men at gøre ham populær, det må han selv stå for, hvis han vil det.
LÆS OGSÅ: Q&A med Christiane: Mine svar på jeres spørgsmål om livet som mor
Kunne du i fremtiden fortælle mere om stofskifte og graviditet?
Stofskifte patienter kan have svære ved at blive gravide. Jeg har eksempelvis lavt stofskifte. Det er ikke sådan alle har det, men jeg havde det. Det er meget nemt, man tager bare nogle piller, som man tager resten af livet. Det er en lille bitte pille en gang om dagen, og så bliver dit stofskifte ret hurtigt normalt. Så er det lettere at blive gravid. Det kan du få tjekket hos din læge – det er bare en blodprøve.
Hvor meget tænkte du over, hvad du spiste under graviditeten?
Jeg synes, jeg gennemgik alt lort under graviditeten. De tre første måneder, havde jeg så meget kvalme, samtidig med at ingen skulle vide, at jeg var gravid. De sidste måneder havde jeg så meget halsbrand. På grund af kvalme og halsbrand havde jeg nærmest kun lyst til at spise vandindholdige fødevarer, som knaser som agurk, peberfrugt eller lignende. Hvis jeg spiste en croissant, så havde jeg det dårligt hele dagen på grund af halsbrand. Pomfritter, som ellers er mit yndlingsspise, kunne jeg slet ikke få ned. Jeg kunne ikke få noget fed mad ned. Det endte med, at jeg spiste sindsygt sundt under hele graviditeten. Ikke fordi jeg syntes, jeg skulle, men fordi at jeg havde det så dårligt. Jeg endte jo med at tage 25 kg på, så det var ikke fordi, at jeg ikke tog noget på.
Jeg vil dog sige, at jeg har været ret heldig, for det har været vand, som jeg har taget på. Ikke noget fedt overhovedet, så alt det vand, er jo også forsvundet hurtigt efter min fødsel. Min krop er også fuldstændig tilbage til det, som den var før. Det er jo meget rart. Det var dog ikke af egen fri vilje – jeg ville gerne have spist usundt. Men jeg havde det så dårligt.
Jeg vil så sige, at jeg vidste jo ikke, at det bare var vand under graviditeten. Jeg troede bare, at jeg havde taget 25 kg på, og at jeg aldrig ville tabe dem igen. Jeg troede, at det hele bare var fedt, og at jeg ville have dobbelthage resten af livet. Men det gik væk, jeg kan dog stadig ikke passe mine ringe eller mine sko.
Hvem ligner Constantin mest af jer?
Han ligner Liam ret meget. Men på mine babybilleder ligner han også mig.
Er det svært at bevare kærestedelen af jeres forhold, efter at man er blevet mor?
Nej, det synes jeg overhovedet ikke – tværtimod. Det er svært, fordi at man ikke har særlig meget tid. Nu ved jeg godt, at jeg har sagt, at vi har en barnepige, men det er jo ikke en barnepige til at lave private ting. Det er ikke en barnepige til, at jeg skal ud og spise. Det er en barnepige til, når Liam ikke er hjemme, og jeg skal på arbejde eller har et møde. Det er det, der er svært ved kærestedelen. Det er tiden, men sådan er jo det første år.
Har du først følt dig klar til at få barn nu? Eller har du gerne ville have styr på karrieren inden?
Jeg har følt mig klar, siden jeg var 30. Men set i bakspejlet, så er jeg sindssyg glad for, at jeg startede ChriChri før jeg fik et barn.
Er det for at sikre din karriere og din virksomhed, at du startede så tidligt op med arbejde efter du fødte?
Ja, jeg er jo ikke ansat et sted, hvor jeg får fuld barsel, desværre. Og når man ejer en så lille virksomhed, som jeg gør, så har vi ikke råd til, at jeg ikke er der. Der er hele tiden et eller andet man skal tage stilling til – økonomisk eller medarbejdermæssigt. Rent contentmæssigt, der er der ret godt styr på det, så jeg har fået frigivet ret meget tid. Men der er så meget, der ligger bagved, når man er en lille virksomhed. Nogle gange ville jeg ønske, at vi var en større virksomhed, som havde meget mere råderum med flere ansættelser i stedet for at vi alle sammen er blæksprutter i ledelsen.
Når man er en lille virksomhed, så er man også en sårbar virksomhed, så hvis jeg bare gik væk i 12 måneder, så kunne jeg nok godt vinke farvel til det hele. Jeg har trods alt hele min investering i den virksomhed, så jeg kan ikke bare træde ud af den. Men jeg ville ønske, at det var anderledes.
Får dig og Liam tid til hinanden?
Ja, det synes jeg, at vi gør. Vi har også den bedste bedstemor, som er Liams Mor. Hun kommer over en gang om ugen, og er her hele dagen og natten, og tager Constantin. Det er så hyggeligt og skønt!
Hvorfor Rudolf Steiner?
To af mine bedste veninder har børn i den her Rudolf Steiner, og jeg har været der henne mange gange til høstfest og andet med mine veninders børn. Jeg er bare forelsket i den børnehave. Jeg har lyst til at flytte ind. De tager på ture i skoven hver dag, og jeg er vild med deres rutiner. Jeg skrev ham op, lige da jeg blev gravid, og heldigvis fik jeg en plads. Men jeg troede faktisk ikke, at jeg ville få en plads, men det gjorde vi, og det er jeg sindssygt glad for.
Der er mange grunde til Rudolf Steiner, det er hele deres filosofi, som jeg er glad for. Især i den her tid. Jeg synes, at Rudolf Steiner pædagogikken passer rigtig god til små børn.
Føler du, at du bliver bedømt på dine morevner?
Nej, det er ikke noget, som jeg tænkt over. Ikke noget negativt i hvert fald.
Havde du meget kvalme under graviditeten?
Ja, sindsygt meget kvalme – døgnkvalme kaldte de det. Hvor man bare ønsker, at man kaster op. Man ligger bare ude på toilettet hele tiden. Det var virkelig ikke sjovt.
Det er bare en periode, hvor man har det så dårligt, og det er også den periode, hvor man ikke går til jordemoder. Og når man så endelig kommer til jordemoder, så bliver man spurgt, om man har nogle spørgsmål, og det har man ko så ikke, da jeg jo har googlet mig til det hele. Alle de spørgsmål man har, ligger jo i den første periode. Jeg tænker også, at det ville være smart, hvis man gik til jordemoder de første måneder, hvor mange jo også aborterer. Det ville da være rart at gå til jordemoderkonstellationer. En der har fulgt ens forløb, og som man kan snakke med efterfølgende. Det ville jeg synes var smart.
LÆS OGSÅ: Christiane: Min karriere som kreativ danser, skuespiller, forfatter & iværksætter
Ammer du?
Nej, det gør jeg ikke.
Kunne du ikke overveje at sende live igen?
Ja – i dag er temaet mor, og næste gang bliver det så et andet. Jeg havde tænkt, at jeg ville skrive en artikel med de resterende spørgsmål, som jeg ikke har svaret på her og nu, og så svare på dem. Det er skønt og sjovt at lave det her live-facebook. Så det vil jeg gøre igen!
Skal Constantin i dagpleje eller børnehave?
Ingen af delene. Han skal i vuggestue. Han skal i hvert fald ikke passes hjemme. Når de når den alder, har de lyst til at se nogle andre børn.