Sådan lige omkring 6 måneder efter mit lille vidunder af en lykkebaby blev født, begyndte jeg at fælde voldsomt. Ikke sådan den klassiske ammeskade hvor der var fyldte med baby hår i tindingerne… Nej jeg fælder bare voldsomt!!! Når jeg børster mit hår står jeg efterfølgende med en håndfuld hår – HVER gang. Har jeg mit hår løst efterlader jeg løse, lyse hår på gulvet hvor end jeg går!
Frisør Signe Eflund fra Wooma blev opmærksom på mit problem, og hvor jeg gik rundt og troede jeg skulle vente med at gå til frisøren til det var ovre, anbefalede hun det stikmodsatte. Eller nej hun beordrede mig faktisk – kom ind til min salon NU!!!!
Åhhh nej tænkte jeg! Jeg havde nemlig på fornemmelsen at hun ville have at jeg skulle klippe det af! Det er egentlig ikke noget jeg som sådan ikke er bange for, det der med at skulle være korthåret. Men hvem vil være kort- OG tyndhåret? Ikke mig i hvert fald!!!
Jeg satte mig ned i stolen og hun begyndte at børste mit hår… det fløj bare af…
Til sidst måtte hun konstatere, at det var værre end hun havde forstillet sig, og uden at lægge skjul på noget sagde hun bare: “Ja det er ik så godt!
Ammehår er ellers et meget normalt problem som hun ser hver eneste dag i salonen , men selv Signe måtte indrømme at mit tilfælde var det værste hun havde set til dato. Ud over at jeg selvfølgelig fælder voldsomt er mit hår også skadet, så det var nødvendigt at klippe det hvis jeg på nogen måde vil have et stærk og sundt hår tilbage – og det VIL jeg.
LÆS OGSÅ: 9 tips til at gro langt og sundt hår
Men jeg skal gøre noget for det, og udover at jeg skal komme ind til Signe regelmæssigt det næste stykke tid og få specielle kure i håret skal jeg også på hjemmearbejde med at pleje mit hår.
Jeg skal tage B-vitamin, silicium og fiskeolie hver dag.
Jeg skal vaske mit hår en gang om ugen.
Her skal det vaskes 2 gange med en proteinshampoo der genopbygger det skadede hår (jeg er jo blevet afbleget løbende siden folkeskolen), og dernæst give det en proteinkur og slutte af med en balsam.
LÆS OGSÅ: Dyson Airwrap: Giv dit hår en makeover på få minutter
Hver dag skal jeg massere min hovedbund med nogle energizing dråber som er godt til kraftig fældning. Normalt ville jeg skulle bruge hele denne serie, også i shampoo og balsam mod fældning, men fordi mit hår samtidig er så skadet, skal jeg starte med at genopbygge det med proteinshampoo, kur og balsam.)
Hver dag skal jeg også bruge hårolie morgen og aften, og dernæst en solbeskyttelse !!! Vigtigt for et hår som mit som er lysnet. Jeg blev ikke farvet, da Signe gerne vil vente med det fordi der er så mange nye små hår på vej ud, og de skal først lige få lov at komme sunde ud inden vi begynder at blege dem.
Jeg kunne jo også bare blive mørkhåret, da det klart ville være sundere for mit hår – altså min rigtige farve ! Men NEJ ! Jeg er blondine by heart !
Til allersidst anbefalede Signe mig at få taget en blodprøve hos egen læge, for at se, om der er vitaminer jeg mangler. Netop fordi det er et så voldsomt tilfælde af hårtab jeg oplever. Det vil jeg så gøre, og bagefter vil jeg ellers gå i gang med projekt ”få mit hår tilbage” 🙂
Mit hår blev kort og jeg er SUPER glad for resultatet !!!
Og til alle der kommenterede på mit Instagram post forleden om hårtab efter graviditet – tak for alle jeres super råd og rart at læse at jeg ikke er den eneste.
Kh Christane