[single_post_category_name]

Q&A med Christiane: Mine svar på spørgsmål om min livsstil part 2

Endnu engang har vi valgt at køre Facebook-live med Christiane, denne gang var temaet for live-sessionen om hendes livsstil. Vores dejlige læsere fulgte spændt med på skærmen og I fik stillet Christiane nogle rigtig gode spørgsmål, som vi her har ramset op for jer, så I kan læse dem allesammen i dybden. Her får I part 2:

LÆS OGSÅ: Q&A med Christiane: Mine svar på spørgsmål om min livsstil

Hvordan holder du dig slank og i form?
Uha ja, der ligger to ting i det spørgsmål. Jeg er slank, men jeg er ikke i form! Nogle gange hænger de to ting faktisk ikke sammen, og tit tror man, at man skal træne for at blive tynd. Men man skal altså dyrke motion for at komme i form. Altså på den gammeldags måde ved at træne ens muskler og styrke ens velvære, og DET har jeg i DEN grad brug for.
Jeg fulgte Frida Hallqvist, som er en personlig træner, hun har et bootcamp-forløb, hvor jeg deltog en gang om ugen, og det fik jeg sindssygt meget ud af. Jeg fik også nogle øvelser af hende på video, som jeg lavede 10 minutter om dagen. Jeg skulle have gjort det i 8 uger, men endte med at gøre det i 5 uger, men det hjalp rigtig meget. Jeg er dog igen ude af form, men har meldt mig på holdet igen til september.
Så jeg skal i form igen, men jeg er sådan set slank af natur.

Nævn 3 ting du SKAL gør hver dag for at have det godt med dig selv?
1.
Hvis jeg skal have det godt med mig selv, skal jeg drikke kaffe om morgenen. Dét kan jeg gode lide.
2. Så er det vigtigt for mig at få noget luft i løbet af dagen på en eller anden måde.
3. Derudover så SKAL jeg have noget ”mig-tid” – altså hvor jeg evt. bare ligger i sengen og bare ligger. Mærker efter i kroppen og indtager alle indtryk og organiserer alle mine ting oppe i hovedet og få styr på næste dag.

Hvilken foundation vil du anbefale om sommeren?
Jeg vil helst ikke anbefale en foundation, som jeg nævnte tidligere, så tager jeg bare den næste jeg lige har liggende, men den jeg har på nu er bare pisse god, men jeg kan ikke huske hvad den hedder, men det kan jeg lige vende tilbage med!

Hvad gør I for at huske at være kærester i hverdagen efter I har fået den lille?
Jeg tror, vi er ret heldige med, at vi begge er selvstændige, ment på den måde, at så er der ikke bare én af os, der går derhjemme hele dagen uden den anden nødvendigvis. Så vi er virkelige heldige at være så meget sammen omkring Constantin i løbet ad dagen, at vi nogle gange om aftenen, når han er lagt i seng, sagtens kan sidde hver for sig med sin computer, og jeg går som regel tidlig i seng. Men vi har aldrig været så meget sammen som nu, og det er bare så fedt og dejligt!
Vi prøver også at indføre, at vi skal på date 1 gang om måneden, for at vedligeholde kærligheden.

LÆS OGSÅ: Q&A med Christiane: Mine svar på jeres spørgsmål om livet som mor part 2

Får I jeres nattesøvn?
Neeeeeeej, dét gør jeg ikke! 😉 Det er vildt nederen.

Nu siger du, at du kun vasker hår 1 gang om ugen, bruger du en tørshampoo?
Ja, jeg bruger voks, skum og en volumespray. Jeg bruger også hårspray! Det kan godt være jeg sparer penge på shampooen, men jeg bruger mange penge på stylingprodukter.

Kan du anbefale noget til os der er vegetare?
Nej, det kan jeg faktisk ikke. Jeg kunne da sagtens anbefale at spise en masse salat osv., men lige for folk, der træner ved jeg ikke, om jeg skulle anbefale tofu. Men det kan da være, at vi skulle finde en bog om at være vegetar, og så kunne vi skrive om vegetarkost på ChriChri.

Når du kun vasker hår 1 gang om ugen, hvordan undgår du at  det klasker sammen?
Jeg er faktisk heldig, jeg har ret meget hår. Mit hår fylder af natur bare rigtig meget, så det er jo dejligt! Jeg har samtidig en ret lav pande, så mit hår virker ikke så klasket.

Hvordan undgår du at dit hår ikke bliver fedtet?
I starten da jeg startede med ikke at vaske det særlig tit blev det hurtigt fedtet, men efter nogle uger så stoppede det, og så rensede det ligesom sig selv, så det ikke så særlig fedtet ud. Men igen, jeg bruger jo mange stylingprodukter, og dét gør jo også underværker. Men mit hår kan blive tørt. Den første dag jeg ikke vasker mit hår har jeg det løst, og jo længere tid, der går fra sidste vask, jo mere hyppigt ender det med, jeg tager det op i en stram hestehale.

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide