For ikke så længe siden var Christiane inviteret ind til kulturminister, Mette Bock, for at tage en snak om nye medier, danskproducerede programmer og om hvad public service skal indeholde fremover.
LÆS OGSÅ: Christiane: Modeugen må vente
Med udviklingen af ChriChri TV, har Christiane længe efterspurgt flere dokumentarer, hvilket derfor var et af de ønsker hun tog med sig, da hun besøgte kulturministeren.
På nuværende tidspunkt har kulturministeren sat kampagnen ‘Antennerne ude’ i gang, for at undersøge hvilket dansk medieindhold vi ønsker mere eller mindre af. Nedenfor kan du se Christianes besøg hos Mette Bock, og høre deres snak om public service og hvilket indhold vi har brug for, for at være et oplysende samfund.
Har du særlige ønsker til fremtidens medieindhold? Så kan du gå ind på antennerneude.dk og komme med lige netop dit forslag.