Life&Beyond

Christiane: Hjerteformede æsker med chokolade? Nej tak

Christiane: Hjerteformede æsker med chokolade? Nej tak

Jeg elsker romantik – det er jeg ikke bleg for at sige. Men det kan virkelig også blive for sukkersødt og kvalmt. Her er, hvad jeg synes er romantisk:

Jeg synes generelt, at gentlemans-gerninger er romantiske. De får mig til at føle mig set, værdsat og beundret. Jeg forstår ikke kvinder, der ikke vil have, at en mand holder døren for dem, eller trækker stolen ud. Det kan du selv gøre, siger de! Det er rigtigt, det kan jeg. Jeg kan også selv købe blomster og synge min egen fødselsdagssang, men det er ikke ensbetydende med, at jeg vil have det sådan. 

Jeg kan godt lide at gå ud at spise på en restaurant, og jeg synes, at det er ekstra opmærksomt (romantisk), hvis der måske er tænkt over stedet. Men i bund og grund handler romantik for mig om at være sammen og nyde noget – en oplevelse, mad, eller blot hinanden – SAMMEN…

Lad der ikke herske nogen tvivl om, at jeg er af den overbevisning ,at mænd og kvinder ER forskellige, og at det er noget vi kan omfavne i stedet for at forhindre.

Jeg kan godt lide de maskuline værdier til mænd og de feminine til kvinder. Gammeldags i en moderne verden. Romantik handler også for mig om opmærksomhed, oprigtig interesse og lyst. 

Nogle kvinder finder det også dybt romantisk, hvis deres mand har lavet 100 små sedler – måske udklippet som et hjerte og gemt rundt omkring i huset med 100 grunde til, at han elsker dem, eller med anekdoter fra deres tid sammen – eller han har købt chokolade i en hjerteformet æske allerede på anden date. Her har jeg en tilståelse: Det kan jeg bare ikke med, jeg får ticks – det bliver for meget, for kvalmt, for omklamrende. Jeg tror måske, at jeg er den eneste i min venindegruppe, der ikke kan med det – og hver kvinde har lov til at have sin smag. Jeg kan blive helt flov over at sige, at jeg ikke kan med det, for det er jo en SÅ sød en gerning, og hvis en venindes mand har gjort noget lignende, synes jeg da også, at det er sødt, for jeg ved jo, at hun kan lide det. Og det er jo pointen – at glæde. Så mission accomplished. Det er bare ikke mig, og det ved den opmærksomme mand også godt!! 

Misforstå mig ikke – det er ikke sådan, at jeg ikke kan lide romantiske handlinger – jeg ELSKER det. Og for mig kan selv en ny stegepande være romantisk – en motiverende sms før et udfordrende møde. Noget hvor den opmærksomme mand har været på spil! Hjerteformede æsker kan jeg bare ikke med!

Romantiske film 

Jeg synes, at pretty woman er en romantisk klassiker – se, dér en mand, der er romantisk med stil!

Åhh Richard, sweet Richard! Med sit American Express Black!!! Hahaha, ej, jeg joker – ikke derfor, men han er jo oprigtigt interesseret i hende, og man sidder tilbage, og får pludselig en stor lyst til at se opera – opera blev i det øjeblik max sexet! Apropos sexet. Sex er også romantik (med kant). Måske derfor at alle elsker (og med god grund) Fifty Shades-universet.

Fifty Shades-filmene er også en type film, som vi kvinder bliver max draget af… Mr. Grey og hans dominans. Mums. 

På en eller anden måde er det sjovt, at mange af os kvinder er draget af disse lidt atypiske historier. 

En prostitueret, som bliver reddet af den rige mand i sin hvide Mercedes, og selvom vi elsker Fifty Shades, tror jeg ikke, at det er alle, der gerne vil lænkes til sengen med tunge kæder.

Men pointen er, at der er tale om romantik, der netop handler om spændingsfeltet mellem mand og kvinde. Kort sagt romantik med kant. 

Noget som filmen Fifty Shades-filmene i den grad dyrker, og ja, jeg har sat kryds i kalenderen til at skulle ind at se Fifty Shades Fri – og ja, jeg skal lige have en drink med tøserne inden filmen, og ja Mr. Grey er hot-hot-HOT! 

Fifty Shades Fri har premiere den 8. februar – men jeg håber, at se mange af jer til vores ekslusive forpremiere event allerede den 7. februar. Imellemtiden kan vi da lige savle lidt over den sindssygt sexede trailer til filmen: 

LÆS OGSÅ: Christiane: Det vidste du (nok) ikke om mig… 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *