Åhhh den jul. Jeg er altså vild med den!
Jeg synes bare, at december går alt alt for stærkt og man kan bare ikke flytte julestemningen over i november – det er ikke helt det samme. I slutningen af november der begynder juleglæden dog at tage fat, men december er min absolut yndlings måned på året – gid den varede lidt længere.
Her er 10 af mine juletraditioner:
1. At pynte op til jul hjemme – inde og ude! Ingen jul uden en krans på døren, glimtene kugler og gran i din stue. Det giver en hygge i hjemmet, og man får lyst til at tænde stearinlys, og jeg ville ønske, at der hver dag var en duft af hjemmebag. Man giver også andre en stor glæde ved at sørge for, at der måske er lyskæder på altanen eller i træet, lys i vinduerne osv. – det giver stor glæde for forbipasserende, at gaderne er pyntede, og man kan se lys fra folks hjem.
2. At fælde mit eget juletræ. Hvis jeg skal have et stort juletræ – hvilket jeg har haft de sidste par år – så synes jeg, det er super hyggeligt at fælde det selv. Man kan google sig til steder nær ens by, hvor man kan gøre det. Det er klart at foretrække, når det er bidende koldt, og allerhelst skal det være snevejr. Sidste år var julen så varm – for varm hvis I spørger mig.
3. Gløgg. Jeg mødes enkeltvis med de nærmeste af mine veninder til gløgg. Det kan være en time efter arbejde eller en eftermiddag i løbet af weekenden. Jeg elsker gløgg, og der er enormt mange steder, hvor der er så hyggeligt at sætte sig og få en varm kop. Stedet skal være lidt julet, for at jeg vil drikke gløgg der – de to ting hænger sammen.
4. Fars fede ferie – lille juleaften. Den 23. december mødes hele familien hos min mor og Olefar, og der ser vi Fars fede juleferie. Jeg griner de samme steder hvert år. Jeg er vild med den film. Vi får risengrød (og resterne bliver brugt til ris alamende næste dag), og så er det en tradition, at vi har nattøj på, og at der er dyner lagt ud i hele stuen foran fjernsynet. Det er super hyggeligt – hvert år.
5. I min familie pynter vi juletræet den 23. December. Vi henter træet et par dage før, og den 23. pynter min søster, bror og jeg det. Min søster og jeg styrer. Vi har altid et tema for træet. Skal det være rødt, alle mulige farver, sølv og hvidt, Peters jul agtigt. – vi har en kæmpe kiste i kælderen hos min mor kun med pynt til juletræet, så man kan sammensætte lige det tema, man vil.