Nogen kan slet ikke se, hvorfor de skulle bruge en vibrator eller erotisk legetøj. De har det fint med fingre, og hvad der ellers lige er i nærheden. Andre kan slet ikke undvære deres yndlingslegetøj og går i lettere panik, når vibratoren er død for strøm. Sådan er vi så forskellige, og sådan skal det være.
Der er mange veje til en god orgasme. Jeg har tidligere skrevet artiklen Kvindens (7) orgasme(r) her på ChriChri.dk. I artiklen beskriver jeg forskellige former for orgasmer, og hvordan de kan opnås. Den nævnte artikel afsluttes med denne sætning:
“Nysgerrighed, åbenhed og tålmodighed er en god cocktail, og al nydelse er dejlig og rigtig. Gå efter nydelsen, og find din egen opskrift i processen!”
Ud fra denne sætning vil jeg begynde denne artikel om erotisk legetøj af den vibrerende slags. For det ér individuelt. Orgasmen, nydelsen og vejen dertil er ikke ens for nogen af os. Vi har lyst til og brug for forskellige ting. Nogen kan slet ikke se, hvorfor de skulle bruge en vibrator eller erotisk legetøj. De har det fint med fingre, og hvad der ellers lige er i nærheden. Andre kan slet ikke undvære deres yndlingslegetøj og går i lettere panik, når vibratoren er død for strøm. Sådan er vi så forskellige, og sådan skal det være. Måske har du allerede fundet dit yndlingslegetøj eller er godt tilfreds med højre hånd eller din partner, eller også er du måske en smule forvirret over ”legetøjsjunglen”.
Uanset hvad er denne artikel skrevet med et ønske om inspiration.
LÆS OGSÅ: 3 tips til sexlivet
_______
Når vi køber legetøj, er der mindst tre faktorer, der gør sig gældende; behov, kvalitet og æstetik.
For det første
Hvilken kvalitet ønsker du? Hvor mange penge vil du bruge?
For det andet
Hvordan skal det se ud? Betyder udseendet noget for dig? Det gør det for de fleste. At det legetøj, vi hiver frem fra natbordet, er lækkert og indbydende at se på, er vigtigt for mange.
Og for det tredje
Hvad skal den/det kunne? Hvilke behov, lyster og nydelser skal legetøjet dække? Skal det bruges alene eller sammen med en partner? Hvis det er sammen med partneren, har han/hun så en præference eller et behov, der skal tages hensyn til?
_______
Kvalitet, synes jeg, er blandt andet, at hygiejnen er i højsædet, og at produktet indeholder så få giftstoffer som muligt. Det vil sige, at det er uden ftalater, bisphenol A og så videre. I dag er der mange produkter, der er lavet af silikone, og som er uden hormonforstyrrende stoffer og andet giftigt stads. Som regel fremgår det af emballagen eller på hjemmesiden, hvis produktet er ftalat-fri. Når det skal i forbindelse med vores fine, sarte og tynde hud omkring vores køn, så skal der – i mine øjne – ikke være for meget kemi indblandet.
LÆS OGSÅ: 5 overraskende ting, der har betydning for dit sexliv
Kvaliteten viser sig også tydeligt, alt efter om produktet er drevet af udskiftelige batterier eller af et genopladeligt batteri. Så snart, vi skal skille dele af vibratoren ad for at udskifte batteriet, er der større risiko for bakterier, der samler sig i samlingen/lukningen ved batteridækslet. Ofte er produkter med udskiftelige batterier heller ikke vandtætte, og derfor er de sværere at gøre rent. Så gå efter produkter, der er ftalat-fri og genopladelige. Dette vil unægtelig afspejle sig i prisen. Det er ikke her, du skal være nærig.
Æstetik er, når det ydre behager, tilfredsstiller eller på anden måde opløfter sanserne og sindet.
I dag kan vi få legetøj, der er virkelig smukt designet. Flere forskellige produkter har vundet priser for design. Der er noget super lækkert i, at det, der tilfredsstiller dig fysisk, også kan tilfredsstille æstetisk. Det er vigtigt for mange, at det legetøj, vi tager frem fra natbordet, er lækkert og indbydende at se på.
Behovet for legetøjets kunnen er ganske individuelt. Nogle ønsker indvendig stimulering, andre ønsker en klitorisvibrator, eventuelt en der kan begge dele, og igen ønsker nogen legetøj til særlig brug sammen med sin partner.
Disse tre faktorer er ganske individuelle. Derfor får I nu mit uforbeholdne bud på nogle gode produkter i høj kvalitet, som jeg finder lækre og æstetiske.
_______
Klitorisvibrator
En god klitorisvibrator er både anvendelig til solosex og til sex med sin partner. De fleste kvinder får hovedsageligt klitorisorgasme, og for mange er dette det mest velkendte klimaks. En klitorisvibrator kan bruges, hvis man ønsker en hurtig orgasme, eller hvis man ønsker indirekte stimulering. Hvis ens klitoris er særligt følsomt, kan man bruge vibratoren uden på kønslæberne eller uden på trusserne og opnå orgasme uden at få følelsen af, at ”det bliver for meget”. Mange vil gerne opnå klimaks sammen med deres partner, og der kan en vibrator også være anvendelig. Det er nemmere at styre mod et fælles klimaks med en god, kraftig vibrator, der ikke er større, end der er plads til den mellem de elskende, eller at man kan bruge den på sig selv under penetrering uden de store anstrengelser. Og sidst, men ikke mindst er den god, hvis man ønsker en hurtig quickie og ikke orker det store forspil, men gerne vil være hurtigt våd.
LÆS OGSÅ: Du har også sex med dig selv… når du har sex med din partner
Der findes et hav klitorisvibratorer, og det er umuligt at vide, hvad der er bedst. Her er dog et godt bud:
Je Joue Mimi
En lille, elegant vibrator med en kraftig motor, som er genopladelig og i medicinsk silikone. Den er af højeste kvalitet, lækker både at røre ved og se på – og så er den oplagt både ved solosex og samleje.
Je Joue Mimi, 585 kr.
Dildo
En god dildo er virkelig relativt. Det afhænger af skedens form, hvor følsom ens skede er, om man ønsker vibration og så videre. Nogen kvinder oplever, at det ikke er ligetil at opnå skedeorgasme. Ofte er det, fordi de ikke har prøvet at blive stimuleret længe nok. En skedeorgasme kræver ofte op til 45 minutters god penetrering. For nogen handler det også om ømhed og spændinger i skedemuskulaturen. Da kan det være godt at massere musklerne/skedevæggene. Man kan gå til Vaginal-pressur hos en behandler, men man kan også gøre det selv ved at massere de ømme punkter i skeden stille og roligt. Til dette anbefaler jeg en glasdildo. Overfladen er glat og lækker (særligt med lidt olie). Den kan opvarmes i en kande varmt vand eller køles i køleskabet, og så er den billig og æstetisk.
Glasdildo, Fifty Shades of Grey, 265 kr. / Glasdildo, Icicles, 199 kr.
Skede & G-punkt
Til lækker stimulering af skede og g-punkt findes der et hav af gode produkter. Dog er der nogle, der stikker ud. Ønsker du særlig stimulering af dit g-punkt, vil jeg anbefale Je Joue G-Kii. Vi er ikke ens skabt, og vores g-punkt sidder ikke nødvendigvis præcis samme sted som naboens. Je Joue G-Kii er justerbar og kan bøje mere eller mindre, alt efter hvordan det passer dig bedst. Den er geneopladelig og i medicinsk silikone.
Je Joue G-Kii, 899 kr.
Og så er der den dejlige Je Joue Fifi, som kombinerer stimulering af klitoris og skede på dejligste vis. Igen æstetisk og i høj kvalitet.
En god klitorisvibrator, en god massagestav til indvendig massage og en god dildo, så er man ret godt kørende.
Je Joue Fifi, 899 kr.
Vil man have lidt ekstra til parforholdet, er her et par gode bud:
Par-vibratoren, Lelo Tiani 3, fungerer som en ”klemme”, man sætter omkring kvindens kønsben. Hun bliver stimuleret både indvendig og udvendig, mens manden kan penetrere hende. Et stykke legetøj, som mange par har glæde af, navnlig hvis hun har brug for ekstra stimulering for at nå klimaks under penetrering. For mange er det muligt med denne vibrator, og så er den endda ”hands-free”.
Lelo Tiani 3, 1.099 kr.
Denne lille lækre diamant fra Bijoux er værd at nævne. Den er genopladelig og vandtæt, overfladen er lækker at røre ved, æstetikken i top, og motoren er stærk. Dog Lelo Tiani 3er den fremstillet i hård plast, hvilket er det eneste 1099 kr. på erotik.dkminus. Når den oplades, kan den føles lidt ”plastikagtig”, og det er den også. Til gengæld vejer den op for det. Dens udformning lægger virkelig op til leg. Dens spidse bund er perfekt i skede- eller i endetarmsåbningen (hos en mand er der lige så mange nerveender ved endetarmsåbningen som på hele penis). Den er lækker i mandens mellemkød og selvfølgelig på og omkring klitoris. Et dejligt stykke legetøj til både solo- og parsex, og så kommer den i den fineste indpakning.
LÆS OGSÅ: Sund sex – og lysten til det
Bijoux Indiscrets Twenty One Vibrating Diamond, 449 kr.
Der er masser af legetøj, der ikke er nævnt i denne artikel. Især er der masser af sjove og inspirerende ting, der ikke vibrerer, som jeg kunne skrive om. Det må blive en anden artikel.
Sex er mange ting, og legetøj kan være et vidunderligt krydderi. Og det er præcis, hvad det bør være – et krydderi. Husk at slukke for strømmen, og brug jeres hænder og sanser uden hjælpemidler. En vibrator slider på nerveenderne, så det er godt med en pause ind imellem. Afveksling er en god ting, som fordrer fantasien.
Med ønsket om god (og måske vibrerende?) sex.
Sexolog og Parterapeut
Amanda Lagoni