Så er der nyt fra ChriChri’s brevkasse Sex & Love Letters. Vi vil sige mange tak til alle jer som har skrevet ind til vores sexolog og parterapeut Amanda Lagoni. Amanda bestræber sig på, at få svaret alle jeres spørgsmål men vi kan ikke garantere at hun kan nå dem alle, men tøv endelig ikke med at sende dit spørgsmål. Her kommer 6 udvalgte spørgsmål og svar fra Amanda. Vi har yderligere 6 spørgsmål og svar klar til jer meget snart.
Se her hvordan du skriver ind til Amanda.
LÆS OGSÅ: Sexolog & parterapeut Amanda Lagoni: Spørg løs om sex & parforhold
_____________
Q
Hej Amanda,
Jeg har nogle tanker og et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg har været sammen med min kæreste i snart to år nu. Han elsker min højt og jeg elsker ham. Og nu kommer jeg til et spørgsmål ang. sex. Jeg har ikke lysten til den på samme måde, som jeg havde i starten af vores forhold. Han har lyst til mig, og giver både tegn til det og siger det også, men jeg har slet ikke lysten. Det går mig på og jeg kan ikke lade være med at tænke, om der er noget galt med mig eller om jeg simpelthen bare ikke har lyst til sex? eller om det er lysten til ham? Jeg har det jo også dårligt over, ikke at kunne give ham det han har lyst til, og det har jeg også fortalt ham, for vi kan godt snakke om det, men han er også bare en god mand og siger at han jo også kun vil have sex med mig når jeg selv har lysten til det.
Når jeg har den oplevelse af, ikke at have lyst og hele tiden tænke på det, så bliver jeg også automatisk bange for, om det kan være slut imellem os, selvom det selvfølgelig ikke er det jeg ønsker.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig den manglende lyst..
Håber du vil lytte og måske du kan hjælpe mig.
X
A
Kære Kvinde
Det lyder dejligt at I elsker hinanden og vil hinanden. Din kæreste lyder sød om omsorgsfuld, og det er dejligt at høre, at I kan snakke om sex og den manglende lyst. Det er et virkelig godt udgangspunkt. At du ikke mærker lyst til sex, kan handle om mange ting. Har du lyst til andre? Eller er lysten generelt helt væk? Du skriver at du ikke har lyst til sex på sammen måde som i starten. Det er kun naturligt, at vores følelse af lyst og begær ændrer sig, jo længere tid vi kender hinanden. Måske har I brug for at genvinde nysgerrigheden på hinandens kroppe, og seksualitet? Gøre noget andet end I plejer? Have sex på en anden måde, et andet sted, eller med et helt andet fokus? Se hinanden fra en ny vinkel, ude af comfortzonen? Hvis lysten generelt er væk, kan det være en god idé at kigge på egen-erotikken. Har du lyst til dig selv? Mærker du erotik, sansning, nydelse og nærvær? Du skriver at det er noget du hele tiden tænker på. Jeg vil opfordre dig til at opsøge en sexolog og få talt om hvad den her manglende lyst er for en størrelse. I mellemtiden vil jeg opfordre dig til at anerkende og dernæst parkere din angst for at dette betyder I ikke skal være sammen. Hvis I elsker hinanden, og har det godt sammen ellers, så er sexlivet noget der kan arbejdes på. Navnligt hvis det har været godt tidligere. Tal med dine venner og veninder, evt. en sexolog, og forsøg dig med en legende og uhøjtidelig indgang til sex.
Og nyd at du har en dejlig kæreste der elsker og ønsker at have sex med én der nyder det. Derfor er det også en god idé at sætte fokus på din egen nydelse i det hele taget, så nydelse og lyst ikke kun er noget der fylder i relationen, men at det også er noget der bevidst opsøges individuelt.
Kærlige hilsner
Amanda Lagoni
_____________
Q
Hej Amanda
Jeg har kendt min kæreste i 9 år. Først var vi kærester i 4 år, derefter fra hinanden og har nu igen været sammen i halvandet år og har fået en lækker lille søn sammen. Jeg kender ham utrolig godt og omvendt. Jeg kan være 100% mig selv sammen med ham. Men min sexlyst er der næsten aldrig, dog kommer den når vi er kommet i gang. Jeg har altid haft utrolig svært ved at ligge op til sex og gør det ALDRIG. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er så bange for at gøre noget forkert selvom vi kender hinanden så godt. Og når han konfronterer mig med det bliver jeg så ked af det, for jeg vil jo gerne ligge op til sex, jeg tør bare ikke. Hvad kan jeg gøre for at turde det og hvad kan jeg gøre for at jeg får mere lyst til at have sex?
Hilsen den generte
A
Kære generte
Hvor lyder det dejligt at du kan være dig selv med ham, og dejligt at I deler en lækker lille søn. Den seksuelle gnist opstår ofte, når der er en stærk polaritet, når to mennesker mødes fra hver deres tydelige ståsted. I mødet med et nyt menneske ser vi ofte os selv ganske klart. Begæret opstår blandt andet i afstanden, og afstand er der masser af i starten af en relation. Tiltrækningen og begæret er ofte knyttet til fascinationen af det ukendte, det fremmede, det nye. Både hos partneren, men også de nye sider vi ser af os selv. I kender hinanden rigtig godt, og måske netop derfor er det også sværere at mærke spontan lyst. At den er der når I er gået i gang, er rigtig godt, og måske nok. Mange kvinder mærker ikke lysten for vi er i gang. Det er helt almindeligt. Vi skal stimuleres og mærke vores lyst blive vækket før vi er der. Din angst for at gøre noget forkert, må stamme et sted fra. Det kan bl.a. afhjælpes ved at gøre noget andet end du plejer, og gang på gang opdage, at det ikke er forkert. Forsøg at beslutte dig for at tage initiativ, selvom du ikke mærker lysten. Og aftal med din kæreste, at hvis du ikke får lyst indenfor de første 5 min af forspillet, så stopper I. Giv dig selv et frirum, et rum for at lege med initiativet, uden der er et pres på, at nu skal det være godt. Det er hvad det er, og nogen gange vil det lykkedes og andre gange, ja, så spiser vi en Mars-bar i stedet for. Og det er helt ok. Og så vil jeg anbefale dig at læse en artikel jeg har skrevet til ChriChri i starten af året: Sund sex – og lysten til det.
Kærlige hilsner
Amanda
_____________
Q
Hej Amanda
Jeg er en pige på 19 år, jeg er ved at flytte sammen med min kæreste (på 24 når jeg flytter sammen med ham flytter jeg hjemme fra mor og far for første gang) nu her han er kommer hjem fra ferie i Frankrig (endda et døgn før fordi han savnede mig, han har været væk i 12 dage) men efter han er kommet hjem virker det ikke som om han har den store lyst til det, og mere som om jeg bare er en fornøjelse (sådan med hensyn til sex) at når jeg siger min holdning til forskellige ting siger han jeg brokker mig og hvis ikke jeg rigtigt siger noget så bliver han irriteret, ved ikke helt hvad jeg skal gør for før mindre og mindre lyst til at flytte sammen med ham! Er det bare noget man skal igennem eller?
Knus
A
Kære kvinde
Du skal helt klart tage dine følelser og oplevelser alvorligt. Det betyder ikke nødvendigvis at du ikke skal flytte sammen med ham, men at slå det hen som “noget man skal igennem”, tror jeg ikke på. At du har en følelse af “bare at være en fornøjelse” når det handler om sex, og at du oplever ham som irriteret, synes jeg klart du skal adressere. Tal med ham om det. Spørg nysgerrigt indtil hvordan han har det i det hele taget, og hvordan han har det med dig. Det kan være der er en god forklaring. At flytte sammen er en stor ting, og at starte det ud med, at noget er usagt, og at du har en dårlig fornemmelse, er umiddelbart en skidt start.
Spørg ham, lyt til ham, og del din bekymring.
Kærlige hilsner
Amanda
_____________
Q
Hej Amanda
Jeg er gravid! Planlagt! 5 0, så ja – hvad uge er det? 5 eller 6?
Min historik er lidt forvirrende.Tidligere er jeg blevet gravid to gange, begge gange imens jeg har taget mine mini piller. Første gang havde jeg en spontan abort (december 12) og i juni 2016 fik jeg konstateret graviditet uden for livmoderen og fik fjernet min ene æggeleder. Nu er det planlagt og det er lykkedes og jeg er rædselsslagen for jag’ene i lænden, niv’et i siderne eller de ømme ben er tegn på alt muligt negativt og jeg tør ikke træne crossfit, som jeg ellers gør 5-6 gange om ugen, i frygt for der sker en af ovennævnte ting igen! Jeg vil jo bare så gerne alt går godt! Har ingen symptomer på hverken blødning, bare en hjerne som kører på højtryk. Hvordan kan jeg “sikre” mig, hvordan kan jeg berolige min krop med at det den gør er normalt og kan jeg træne uden større bekymring? 🙂
Hilsen en meget tankefuld gravid
A
Kære Tankefulde
Først; tillykke med graviditeten!
Det giver rigtig god mening, at du er bekymret og bange, og at du vil gøre hvad som helst for at alt går godt. Almindeligvis kan man godt træne når man er gravid, men tunge løft og stor udmattelse er en dårlig idé. Og med din historik, vil jeg anbefale at vente med at træne crossfit. Efter uge 13, er graviditeten mere stabil, og det er sværere at provokere en evt. spontan abort. De smerter du beskriver lyder umiddelbart helt almindelige. Jeg vil anbefale dig at besøge din læge, fortæl din historik og bed om en henvisning til en scanning, for at blive beroliget. Brug samtidig denne perioden til at være god ved dig selv og din krop. Forkæl den og dig, med massage, lækre olier, og skøn mad. Og acceptér at din hjerne kører på højtryk og at dette er helt almindeligt. Jeg kan anbefale Jacob Stracotta’s fødselshypnoser, som også er beroligende, og som fortæller det ubevidste, at “alt er som det skal være”. Jeg håber denne graviditet går godt og ønsker dig alt det bedste.
Kærlige hilsner
Amanda
_____________
Q
Hej Amanda
Jeg har siden min første graviditet (har nu to børn, den yngste er 5 mdr.), haft det meget ambivalent ifht. mine bryster. Jeg har ikke ammet nogle af mine børn skal jeg lige nævne. Før mine graviditeter har mine bryster været mine “startknapper”, og nu kan jeg nærmest ikke have at min mand rører ved dem. Og jeg kan ikke finde ud af hvorfor jeg har det sådan og da slet ikke hvordan jeg får lyst til at han skal røre ved dem igen? Desuden er vores sexliv nærmest gået i stå efter min sidste graviditet fordi jeg slet ikke kan slappe af i det, føler mig kejtet og akavet. Jeg har altid elsket sex og har nok været den i vores forhold der har haft det største behov. Jeg har taget en del på under min anden graviditet som det ikke er lykkedes mig at tabe endnu og jeg mistænker nok at det er med til at hæmme mig. Men hvordan får vi lige gang i gnisten igen?
Mvh X
A
Kære X
Graviditet er stort set altid en “game-changer” når det kommer til krop, seksualitet og sexliv. Der sker noget nyt med os, vi forandrer os, både fysisk og mentalt, og det vil selvfølgelig gribe ind i vores seksualitet og dets udtryk.
Brysterne kan forandres meget i følsomhed, udseende og funktion. Sad du overfor mig, ville jeg spørge ind til hvordan det føles at blive rørt på brystet nu. Er det en mental ting, at du ikke kan have at han rører dem, eller det fordi de er ømme? Hvordan har du det med selv at røre ved dem? Der er en god tao-øvelse hvor man stimulerer sine bryster og “vækker dem til live”. Man sidder op med ret ryg, og med olie, masserer man sine bryster i udadgående cirkler. Igen og igen. Måske en idé at prøve? Det lyder som om det kunne være godt at vække det område til live. At få gang i gnisten igen, kræver ofte at vi ikke venter på at gnisten opstår, men at vi handler. Altså beslutter os for at have sex på så uhøjtidelig en måde som muligt, og med så få forventninger som muligt. Tal med din partner om, hvordan I kan fjerne pres og forventninger bedst muligt, og hvilke rammer du har brug for, for at føle dig nogenlunde ok. Samtidig kan det godt tænkes, at det vil være en god idé at have lidt guidance i starten. Måske ville det være en idé at opsøge en sexolog sammen, som kunne hjælpe jer i gang? Uanset skal vi gøre noget nyt før der sker noget nyt.
Kærlige hilsner
Amanda
_____________
Q
Hej Amanda,
Min kæreste gennem 8 år har store udfordringer med at holde den oppe under samleje. Mange gange må vi opgive, da den ikke kommer op igen.
Han er stadig meget tændt på mig, men det lader til at det er en ond cirkel vi er kommet ind i. Vi tør næsten ikke at have sex, da vi er bange for, at det skal gå “galt” igen igen. Hvad gør vi for at komme ud af dette? Jeg tænker det må være rent mentalt? Han er 39 år og jeg er 32. De første par år var der ingen problemer.. Jeg vil også tilføje, at han er udstyret med en meget lille en, så der er ikke meget at gøre godt med især når den også er slap…
Håber du kan hjælpe! Vi er desperate!
Bedste Hilsner
A
Kære Desperate.
Når det handler om potens og svigtende erektion, skal man altid lige et smut omkring lægen og få tjekket at alt er som det skal være, så man kan udelukke en fysisk årsag. Kan han blive hård, og holde erektionen når han er alene og onanerer? I så fald er det højst sandsynligt ikke et medicinsk problem. Du skriver, at der ikke var nogen problemer de første år. Skete der noget særligt, efter et par år, da det begyndte at være et problem? Hvordan var jeres sexliv da? Jeres liv i det hele taget? Sad jeg med jer, ville jeg spørge ind til hvilke faktorer der havde ændret sig, eller gjort sig gældende, og hvornår det alligevel kan lade sig gøre. DU skriver at I må opgive “mange gange”. Det må betyde at der er nogle gange, hvor det kan lade sig gøre? Hvad er anderledes disse gange? Er der en særlig ramme, har der gået noget særligt forud? Hvis ja, så forsøg at implementér disse elementer når i har sex. Det kunne godt lyde som seksuel præstationsangst. Sex uden en dagsorden, med fokus på sansning er det bedste råd jeg kan give mod præstationsangst. Seksuel præstationsangst, er frygten for ikke at kunne præstere som forventet. Hvis vi fjerner så mange forventninger som muligt, er der mindre angst. For mange er sex lig med forspil – penetrering – klimaks (efterspil). Og mange har en idé om, at når først vi er i gang med penetrering, så fortsætter vi til den ene eller begge når et klimaks. Denne model kræver en konstant erektion, og der er en automatisk forventning omkring begivenhedernes gang. Det kan både skabe præstationsangst, og kedsomhed. I stedet kan vi tilgå sex mere nysgerrigt og med mindre forudindtagethed. Et samleje kan f.eks. godt være dynamisk, forstået på den måde, at når erektionen er der, og vi har lyst, så kan vi penetrere, og falder erektionen – eller ryger fokus, så kan vi stoppe op, og snakke, kysse, kæle, for så at genoptage penetrering når vi er klar igen. I stedet for at mødes i en bestemt form, mødes vi i ønsket om fysisk intimitet og sex, men ved ikke på forhånd hvordan det kommer til at forløbe. Vi er nødt til at mærke efter, og sanse, både os selv og vores partner. Samtidig tillader det, og inkluderer tabet af erektionen eller lysten, som en del af dynamikken. Tab af erektion, tørhed eller hvad der kan opstå når vi kommer til at tænke frem for at sanse, er ikke længere en trussel, men en del af dynamikken, og mange oplever, at deres sexliv bliver mere interessant og uforudsigeligt, og samtidig oplever de mindre præstationsangst.
Når vi kan tale sammen undervejs, stoppe op og kysse eller bare ligge tæt, grine, eller se en film imens, så vil meget af presset forsvinde, og der vil opstå en uhøjtidelighed, som gør tilgangen til sex lettere og mindre kompliceret. Forsøg jer med ovenstående, tag lige et smut forbi lægen, og bliver det ikke bedre, så vil jeg anbefale jer at opsøge en sexolog.
Kærlige hilsner
Amanda
LÆS OGSÅ: ChriChri’s Brevkasse Sex & Love Letters: Her er spørgsmål & Svar
