[single_post_category_name]

ChriChri’s Brevkasse Sex & Love letters: Her er spørgsmål & svar

Så er der nyt fra ChriChri’s brevkasse Sex & Love Letters. Vi vil sige mange tak til alle jer som har skrevet ind til vores sexolog og parterapeut Amanda Lagoni. Amanda bestræber sig på, at få svaret alle jeres spørgsmål men vi kan ikke garantere at hun kan nå dem alle, men tøv endelig ikke med at sende dit spørgsmål. Her kommer 6 udvalgte spørgsmål og svar fra Amanda. Vi har yderligere 6 spørgsmål og svar klar til jer meget snart. 

LÆS OGSÅ: ChriChris Brevkasse Sex & Love letters: Her er spørgsmål & svar

Se her hvordan du skriver ind til Amanda.

_____________

Q

Hej 

Jeg er 22 år og har været i fast forhold i over tre år nu. Vi havde et meget aktivt sexliv, men jeg fik for et år siden sat spiral op. Da jeg i forvejen havde mange smerter i underlivet ved menstruation, har det efter smerterne, og efter at have fået  sat spiralen op, gjort at jeg ikke slapper helt af i sengen. Jeg er bange for det kommer til at gøre ondt, fordi jeg har minderne af de seneste smerter. Det gør at jeg ikke føler, jeg kan nyde helt eller er helt “oprigtig” i sengen for min mand.

For jeg ved jo, han ikke gør noget, der gør ondt. Og i forvejen har jeg svært ved at slippe helt fri og ligesom føle mig sexet og ikke føle mig dum eller grim eller åh nej er der en delle.

Hvordan kan jeg slapppe mere af og give mig hen til sex få de tanker ud om smerter?

Mvh Anonym

 A

Kære Kvinde

Smerter i underlivet er aldrig rart, og erindringer om dette, kan sidde længe i kroppen. Det giver god mening at du frygter det. Har det gjort ondt at have sex efter at spiralen er blevet sat op? En spiral skal ikke kunne mærkes (nogle få kan mærke tråden) og slet ikke gøre ondt ved samleje. Hvis dette er tilfældet skal du kontakte en gynækolog. 
Hvis du bestemmer hvilke stillinger I har sex i, sidder øverst o.lign har du kontrollen og kan flytte dig hvis noget er ubehageligt.
Uhøjtidelighed er altid en god idé, når vi gerne vil slappe mere af når vi sex. At grine og tage det hele mindre alvorligt, at have en legende tilgang til sex, kan være med til at skabe mindre pres og mere lyst. En god kildekamp/slåskamp som en del af forspillet kan være en idé, evt et spil? F.eks dette spil; Erotic4real www.erotic4real, er en god engang til legende sex.
Ift ikke at føle sig sexet eller at føle sig dum og grim, da er det en god idé at være sød ved din krop. Talt kærligt til den. Giv din krop en ny creme, og noget lækkert undertøj der sidder godt. Forkæl kroppen. At føle sig sexet, kommer indefra. Det er noget du vurderer dig selv til at være, og det kan starte med at du taler pænt til din krop og forkæler den.

Kærlige hilsner
Amanda

Q 

Hej Amanda.

Jeg har været single i knap to år nu, og synes jeg er kommet godt videre med alt i mit liv – jeg er meget glad og tilfreds og nyder at være alene, på mange områder. Men! Der er jo lige det med sex! Dét har jeg savnet rigtig meget. Intimiteten og følelsen af begær… Så møder jeg tilfældigt en flot og sød fyr i byen, som jeg ender hjemme hos. Det var skønt efter så lang tid! Nu er min udfordring så, at han ikke er interesseret i et forhold. Og skal jeg være helt ærlig, så er jeg heller ikke selv sikker på, at jeg er interesseret i det. Han tænder mig helt vildt og en stor del af mig er med på uforpligtende sex! Det er bare ukendt land for mig. Jeg kommer fra et 20-årig langt forhold, hvor der ikke var udfordringer med hverken sex eller troskab. Jeg har nu været sammen med mr. Lækker nogle gange og det blir faktisk kun bedre! Jeg slapper mere af nu og kan nyde det hele, og han er enormt sød og hensynsfuld, han er meget opmærksom på, hvad jeg får ud af det… Hvad mere kan man så ønske sig? Hvorfor er jeg ikke bare 110% tilfreds med det? Der er bare et eller andet, der indimellem spænder ben for mig! Det kunne også være fedt med en tur i biffen sammen, ud at spise, gå hånd i hånd igennem byen… Det kommer vi ikke til. Det savner jeg – nu! Og det er som om, at jeg ikke rigtig kan åbne øjnene for andre. For det er vel egentlig det, jeg burde. Jeg er meget forblændet af det, vi har sammen, for det er virkelig fedt! Jeg tror dog ikke jeg er forelsket – jo måske i forelskelsen? Hvordan skal jeg styre det her? Hvad er dit råd i forhold til friends with benefits? Jeg er en novice her!

Tak for en super brevkasse

Hilsen X

A 

Kære X

Det sex du har med Mr. Lækker er dejligt.
Samtidig giver det i mine øjne rigtig god mening, at du ikke er helt tilfreds. Relationen til ham optager din seksuelle energi og din opmærksomhed, i en sådan grad at du ikke kan se andet. Samtidig kan han ikke give dig alt det du kan mærke at du længes efter. Der er ikke nogen nem udvej. Du kan blive ved med at se Mr. Lækker og acceptere, at det er god sex og ikke andet du får, og at du i mellemtiden ikke finder Mr. Right. Eller du kan stoppe med at se Mr Lækker og frigive din energi til at være åben for andet. Du lyder som en kvinde der i bund og grund søger hele pakken. Du vil nok altid savne hele pakken. Spørgsmålet er, om det er ok at savne for en rum tid, og tilgengæld få noget andet, eller om savnet bliver så stort at det ikke kun suger din seksuelle energi, men energi i det hele taget.
Dette kan kun du svare på.
Friends with benefits ser jeg sjældent fungere. Der er som regel mindst én der bliver såret/udsat eller som det ikke helt fungerer for. I dette tilfælde, dig.
Hvilket behov i dig er dybest? Behovet for og lysten til lækker sex uden forpligtelser, eller behovet for og lysten en der kan dække både behovet for sex og møde behovet for gåture, bif, dates osv. (Altså en kæreste)

Lyt til dig selv. Du ved det allerede.

Kærlige hilsner
Amanda

Q 

Hej Amanda

Jeg er en kvinde i 20’erne, hvilket egentlig er irrelevant for mit spørgsmål.

Mit spørgsmål lyder således: Kan prostata massage, herunder også milking og strap-on leg m.m, øge risikoen for prostata kræft hos en sund mand?

Jeg har tidligere læst et sted, at hvis en mand har prostata kræft, så skal man undgå berøring af denne, da kræftcellerne kan spredes heraf.
Dog har jeg også læst, at det ikke blot er tilfredsstillende og lækkert for manden (og kvinden), men rent faktisk også sundt for hans helbred med prostata massage.

Jeg elsker at slippe min indre femdom løs ind imellem, til stor tilfredsstillelse for både min kæreste og jeg, da vi begge nyder bdsm med skiftende roller. Men jeg vil jo, naturligvis, ikke være med til evt. at øge en risiko for prostata kræft, heraf spørgsmålet.

Tak
Mvh Anonym

A

Kære Kvinde

Massage af prostata og stikmulering af denne på diverse måder, er grundlæggende sundt og hans helbred og hans prostata, præcis som du beskriver.
Du skriver også ganske rigtigt, at hvis manden allerede har prostata-kræft, eller anden infektion, så kan man sprede denne ved massagen.
Så du har forstået det helt rigtigt. Hvis I leger meget med prostata, kan I jo vælge at få hans prostata tjekket. Og er alt fint, så kan I leje derudaf, og vide at I forebygger mens I nyder.

Kærlige hilsner
Amanda

Q

Hej Amanda

Jeg er endnu en pige i 20’erene på “orgasme-jagt”. Jeg har i mange år onaneret ml 1 og 4 gange om ugen. Det startede i badet med bruseren. Jeg kan godt få klitoris orgasme med hjælp fra bruseren eller vibrator men det kan simpelthen ikke lykkes for mig kun med fingrene. Jeg har forsøgt at stimulere g punktet samtidig, og generelt føler jeg mig altid lidt skuffet, når jeg har fået min orgasme, da det ikke er en særlig stærk oplevelse. Jeg kan mærke mine muskler trækker sig sammen og den fysiske del af orgasmen sker men jeg føler ikke varmen eller bølgerne. Min partner og jeg er meget eksperimenterende, og jeg kan også komme når han slikker mig. Han går meget op i min nydelse, men det er ikke hver gang vi har sex at jeg kommer. Jeg synes nu alligevel vores sex er fantastisk… Men jeg synes det er mange år siden jeg har fået en rigtig orgasme som virkelig kunne mærkes og det frustrer mig.

Jeg håber du forstår mig, og jeg glæder mig til at høre dit svar.

Mvh Anonym

A 

Kære Anonyme.

Jeg forstår din frustration. Og jeg forstår også orgasme-jagten. Vi vil have så meget nydelse som muligt, og gerne den som de andre beskriver de oplever.
Ingen kvinder er ens, og det er ikke til at sige hvorfor du ikke oplever orgasmen så intenst, som du kunne ønske. Der er dog alligevel et par gode råd her fra.
Du har brugt både bruser og vibrator 1-4 gange om ugen i mange år, skriver du. Ved kraftig stimulering, som med foreksempel vibrator, kan man komme til at slide på nerve-enderne, så de bliver mindre følsomme og der derfor skal mere til. Måske ville det være en god idé at holde en vibrator-pause i en måned eller to?
Forsøg at bevæge din pegefinger/langefinger i cirkler på klitoris, eller stimulér klitoris indirekte, på siden af den.
En god vaginal/skede orgasme, kræver for de fleste kvinder, hen mod 40 min god dynamisk penetrering. Ca. 40 min hvor vi har sex, i afvekslende stillinger og med små pauser, men rimelig kontinuerligt. Har I prøvet det?
Og til slut vil jeg opmuntre dig til at droppe orgasme-jagten, og istedet fokusere din energi og dine sanser på alt det du mærker og nyder, frem for det du ikke mærker. Det er en meget mere nysgerrig og åben tilgang, og du er kærligere ved dig selv og din krop i dette udgangspunkt frem for i orgasmejagten, hvor det ikke er godt nok.
Og hvem ved, midt i nysgerrigheden, åbenheden, sansningen og opmærksomheden på det hu mærker frem for det du ikke mærker, så kan det være den orgasme du har længtes efter opstår.

Kærlige Hilsner
Amanda

LÆS OGSÅ: Sund sex – og lysten til det

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide