Life&Beyond

ChriChri’s Brevkasse Sex & Love letters: Her er spørgsmål & svar

Facts

 

sexolog-amanda.jpg 

Amanda Lagoni

Sexolog og parterapeut

www.amandalagoni.dk

Så er der igen nyt fra ChriChri’s brevkasse Sex & Love Letters. Atter engang tak til alle jer som har skrevet ind til vores sexolog og parterapeut Amanda Lagoni. Amanda bestræber sig på, at få svaret alle jeres spørgsmål, men vi kan ikke garantere at hun kan nå dem alle, men tøv endelig ikke med at sende dit spørgsmål. Her kommer 6 udvalgte spørgsmål og svar fra Amanda. Vi har yderligere 6 spørgsmål og svar klar til jer meget snart. 

LÆS OGSÅ: ChriChri’s Brevkasse Sex & Love letters: Her er spørgsmål & svar

Se her hvordan du skriver ind til Amanda.

________________

Q

Hej Amanda

Jeg er en kvinde på 24 år, der har været sammen med min kæreste i 3 år og boet sammen med ham i næsten lige så lang tid. Problemet er, at jeg slet ikke har lyst til sex. Det er meget mærkeligt for mig, for jeg har altid være meget seksuel og nydt sex utrolig meget med min ekskæreste.

Nu har jeg så fundet en kæreste, som jeg elsker utrolig højt, og vi er rigtig gode sammen. Vi nåede kun at være kærester ganske få måneder, før min far fik en blodprop og døde. Siden da har jeg slet ikke haft lyst til sex, selvom jeg efterhånden er kommet tilbage til mit gamle selv på alle andre punkter.

Hver gang han lægger op til sex, kan jeg mærke, at jeg føler ubehag, og hvis jeg går med til at have sex alligevel, kan jeg næsten føle det som et overgreb, og jeg kan hverken lide, når han kysser mig eller kigger mig i øjnene.

I starten tænkte jeg, at det var en naturlig reaktion efter min fars død, men nu er der gået 3 år.

Jeg har generelt stadig lyst til sex – med mig selv, og ikke med ham. Det gør mig naturligvis voldsomt frustreret (og ham), for jeg VIL virkelig gerne have det til at fungere. Jeg kan nogen gange tænke om det betyder, at det ikke skal være ham og jeg. For resten af livet uden sex ville være rigtig hårdt for os begge.

Kærlig hilsen P

A

Kære P

Som du selv nævner kan sorg påvirke sexlysten. Og det er helt almindeligt. Når sorgen finder en plads, som man kan leve med og bevæge sig i, så finder de fleste ting en plads, og som du selv skriver, så er du “efterhånden kommet tilbage til mit gamle selv på alle andre punkter”. Ofte fordi man håndterer sorgen, eller kan “parkere” sorgen i perioder.

Vores krop lagrer alle vores følelser og den husker. Når vi skal åbne op seksuelt og vi gør vores krop tilgængelig, så stiller vi os også sårbar. Det kan være svært, da vi ikke kan forudsige, hvilke følelser eller fornemmelser vi vil støde på. Vi kan være så bange for at støde på noget ubehageligt, at vores krop den afviser den fysiske intimitet som en forsvarsmekanisme i et forsøg på at passe på os. Kroppen har brug for en oplevelse af, at det er ok, hvad end der kommer op. Og det kan tage lidt tid og også kræve, at jeres tilgang til sex måske bliver anderledes, at der f.eks. er fokus på rar berøring og kærtegn og plads til ubehag, sorg, kærlighed og intimitet på samme tid. At penetrering og den “sædvanlige” sex måske ikke er på dagsordenen for en periode.

Samtidig forholder det sig ofte også sådan, at jo længere tid man som kvinde går uden sex, jo mindre behøver man det. Det er selvfølgelig en grov generalisering, men for mange kvinder er det sådan, at jo mindre sex de har, jo mindre behøver de. Lysten kommer med andre ord, for de flestes vedkommende, ikke bare af sig selv. Den skal “kickstartes” og for mange betyder det, at sex starter med en beslutning om at have det, ud fra “lysten til at have lyst”. Det skal selvfølgelig ikke føles som et overgreb. Derfor er det også vigtigt at kigge på hvad du kunne have lyst frem for, hvad du ikke har lyst til.

Det har stået på i 3 år, så der er højst sandsynligt koblet en masse andet på det, så som frustration, sorg, afvisning, pres eller lignende. Jeg vil anbefale dig at tale med en terapeut og få lidt overblik over dine følelser og dine tanker omkring, om det skal være jer, og få talt om undersøgt din lyst og dit forhold til lyst. Jeg vil også anbefale kropsterapi, – Boyd-sds eller lignende.                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Og så vil jeg anbefale, at i sammen opsøger en sexolog og parterapeut og får talt om alle de følelser og frustrationer der ligger imellem jer, og får hjælp til at komme videre i jeres parforhold og sexliv.

Kærlige Hilsner
Amanda

Q

Kære Amanda,

Jeg ved der er mange der skriver, men har skrevet mange steder og har brug for hjælp.
Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 2 år nu. Han er uden tvivl den dejligste fyr, jeg har mødt og jeg drømmer virkelig om et liv med ham, men til en fest forleden gjorde jeg noget virkelig forfærdeligt, jeg var sammen med en anden og jeg ved ikke hvorfor, jeg er dybt ulykkelig og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Vil ikke miste min kæreste og jeg forstår ikke, hvad der skete. Jeg har bare lyst til at forsvinde, forstår ikke hvorfor jeg gjorde det.

Jeg ved ikke hvad skal jeg gøre, bør jeg gå fra ham nu? Jeg elsker ham jo så højt. Men det er jo ikke ikke i orden det jeg har gjort, tør slet ikke tænke på hvor meget det vil knuse ham.

Hilsen
Hende den ulykkelige

A

Kære Ulykkelige

Tak for dit brev.

Jeg forstår din ulykkelighed, og véd at den lige nu er altoverskyggende. Det er virkelig svært at have det sådan, og det er godt at du rækker ud og beder om hjælp. Det er aldrig rart at bære så store følelser alene.

At læse på din besked er din handling langt fra dine værdier og din moral, og når vi flytter os væk fra vores egne kerneværdier, føles det helt frygteligt forkert

Du skriver, at det vil knuse ham. Det vil nok gøre ham rigtig ked af det og vred, det betyder dog ikke, at han ikke kan rumme det, og at i ikke kan fortsætte jeres forhold.

Om du vil fortælle ham det, er jo op til dig. Det er dog bedre at han hører det fra dig end fra en anden, og du kan styre hvornår og hvordan han skal vide det.

At vi kan få lyst til at være sammen med andre, og gør det, er ikke ensbetydende med, at der er noget galt med vores parforhold og at vi må forlade det. Ofte er det et udtryk for en længsel eller et umødt behov, der har ligget og luret, og som kigger frem når alkoholen sætter ind – eller god gammeldags liderlighed.

Jeg vil anbefale dig at opsøge en terapeut – en person der ikke kender dig og ikke dømmer – som kan hjælpe dig med at sortere i tanker og følelser, og som kan vejlede dig – ud fra dine egne ønsker – omkring håndtering af dette individuelt og ift din kæreste.

Du har gjort noget, der føles helt forkert. Det betyder ikke, at du er forkert. Det betyder, at du er nødt til at face nogle konsekvenser i enten at bære det selv, eller at såre ham du elsker. Det er livet. Det er barskt, og samtidig udviklende, udfordrende og lærerigt. Og måske undervurderer styrken af jeres forhold, og hvad det kan rumme?


Du spørger om du bør gå fra ham nu? Du bør ikke forlade ham, hvis du ikke har lyst til. Lad den beslutning være op til ham. Tal med nogen om det. Giv det plads, lad fylde, og tag den konsekvens som du mener er rigtig og som flytter dig tættest på dig selv.

Kærlige hilsner
Amanda

Q

Hej Amanda 

Jeg har et spørgsmål omkring min kæreste og vores sexliv. Jeg er 37, han er 41. Vi har ingen børn og er stadig nyforelskede, da vi kun har været sammen i 3 mdr. Vi har begge været single de sidste 8 år! Så forhold er nyt for os begge. Dog føler vi begge, at det her føles rigtigt og vi elsker hinanden.

Vi har det super godt i hverdagen, ingen skænderier, kysser/krammer, tar bad sammen, gir gaver, spiser ude osv osv. Vores sex er også skønt. MEN han har svært ved at holde sin rejsning på trods af intense blowjob/handjob. Han har endnu ikke fået udløsning, mens vi har været sammen!

Jeg har prøvet ALT. Massage, lange blowjob, kys, nus, sex. Han har været tæt på at komme, men når bare aldrig dertil.

Vi har snakket en del om det, da det gør mig ked af, jeg ikke kan få ham til at komme.
Hvis han onanerer, kommer han, men der går også tid. Han har oftest set porno i mens, men jeg sagde, at han måske skulle stoppe med det, indtil vi har styr på “os”. Det har han gjort. Jeg har intet imod han ser lidt porno engang i mellem – det kan være sundt for begge parter.

 Han var for 2 år siden udsat for en ulykke, hvor han i 3 måneder var bundet til hans hjem. Jeg tror, han mangler noget selvtillid efter den omgang og har derfor prøvet med at vi fx bare masserer hinanden nøgne med lys, uden det ender i sex. Det elsker han. Det er blevet bedre, og vi prøver nye stillinger… Men vi kommer stadig ingen vegne. Han mener også selv, det evt. kan være her “skoen ligger begravet”

Nogen gange må sex jo gerne bare være en quickie – specielt i hverdagen, hvor man er træt osv. Så magter jeg bare ikke et 2 timers show, hvor vi kæler, dyrker oralsex osv., osv. og så får han (alligevel) stadig ikke udløsning. Men jeg gør det for hans skyld, for jeg tænkte, at når han bliver tryg ved mig, så kommer det. Men nej…

Jeg er nem at tænde, og trykker han på de rigtige knapper, kommer jeg hurtigt. Hvorfor tænder han ikke på, jeg er max tændt? Hvad kan jeg gøre for at forbedre det her? Vi snakker som sagt godt sammen og han vil gerne prøve nye ting. Men jeg er nok ved at miste tålmodigheden lidt og de der time lange sessioner i hverdagen, fungerer ikke for mig.

Håber du har et godt råd.
Vh Den Fortvivlede Tyr 

A

Kære Fortvivlede Tyr

Tillykke med at i har fundet hinanden, og at i har det så godt.
Du lyder som en skøn kæreste! 🙂

Og jeg forstår dit ønske om quickies og udmattelsen i meget lange seancer. Det lyder som om, du har forsøgt alt, hvad du kan komme på, og at hans manglende udløsning og ustabile rejsning ikke har noget med dig at gøre?

Måske dine forsøg på at tilfredsstille og din beskrevne utålmodighed kan føles som et pres og derfor ikke gør det nemmere for ham? Vi kan ikke få andre til at kommer, hvisk de ikke er sted, hvor de ønsker at komme eller hvis noget andet fylder mere. Som du selv kommer ind på, er det måske noget der har rod længere tilbage. 

Du skriver også at det er 8 år siden i begge har været i forhold. Det kan sagtens tage noget tid at finde ind til egenseksualiteten med en partner, og 3 måneder er måske ikke så lang tid, sammenholdt med 8 år.

Det eneste du kan gøre, efter at du har prøvet alt andet, er at fjerne al pres og forventning, og kærligt opmuntre ham til at tale med en sexolog. Og så finde din tålmodige side frem og nyde alt det andet, der er så dejligt i jeres forhold. Støt ham i at dette tager tid, og at du er der med ham og anbefal ham at finde en sexolog.

Kærlige hilsner
Amanda

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *