Så er der igen nyt fra ChriChri’s brevkasse Sex & Love Letters. Atter engang tak til alle jer som har skrevet ind til vores sexolog og parterapeut Amanda Lagoni. Amanda bestræber sig på, at få svaret alle jeres spørgsmål, men vi kan ikke garantere at hun kan nå dem alle, men tøv endelig ikke med at sende dit spørgsmål. Her kommer 6 udvalgte spørgsmål og svar fra Amanda. Vi har yderligere 6 spørgsmål og svar klar til jer meget snart.
LÆS OGSÅ: Erotik – og myten om forspil
Se her hvordan du skriver ind til Amanda.
________________
Q
Hej Amanda!
Jeg har nu haft noget kørende med den her fyr, som jeg er blevet ret glad for, og jeg vil nok mere end han vil. Vi har haft noget kørende i lidt under tre år (yes, i know…) Han har sagt fra starten, at han ikke vil indgå i noget forhold, så det er jo fair nok og jeg kan jo et eller andet sted bare lade ham være. Men jeg står i det dilemma, at jeg ikke ved hvor han står længere? For han bliver ved med at kontakte mig, og ringe til mig og vil mødes, og til hans fødselsdag i sidste weekend, inviterede han mig ud at spise sammen med ham og hans forældre? Altså som om jeg ikke var forvirret nok…
Mit spørgsmål til dig lyder på, om jeg bare skal stille ham det ultimatum, at det er alt eller intet? Eller om jeg skal lade helt være? For jeg er ærligt nået dertil, hvor jeg ønsker svar.
Hilsen den forvirrede pige.
A
Kære Forvirrede.
Det giver god mening at du er forvirret og opfanger miksede signaler.
Som jeg ser det, kommer det i bund og grund ned til, hvad DU ønsker frem for hvad han ønsker.
Du vil tydeligvis gerne være sammen med ham, og du skriver at du ønsker alt eller intet. Det tolker jeg som at du ønsker et forhold?
Har han fortalt dig hvorfor han ikke vil indgå i noget forhold? Er det dig han ikke vil i forhold med, eller er det forhold i det hele taget han vil undgå? Hvad betyder det for ham når han inviterer dig til middag med hans forældre?Du skriver at du er nået dertil, hvor du ønsker svar. Jeg ville stille ham ovenstående spørgsmål.Hvis du er én han fordriver tiden med, til den “rigtige” kommer, vil jeg mene du er bedre tjent med at stoppe relationen, og være sammen med én der rent faktisk vil dig. Viser det sig at det handler om angst for at binde sig, eller lignende, og at hannegentlig gerne vil dig, men noget andet står i vejen, så er der mulighed for at arbejde med det der blokerer. Uanset hvad synes jeg klart du skal stille nogle spørgsmål for at få nogle svar. Og kan han ikke svare, så synes jeg du skal overveje om du er bedre tjent med én der rent faktisk vælger dig til og vil dig.
Jeg håber du får svar på dine spørgsmål.
Kærlige hilsner
Amanda
Q
Kære Amanda
Min kæreste og jeg har været kærester de sidste 6 år. Vi har det som sådan dejligt sammen. Vi dyrker stadig sex et par gange i ugen, og laver mange sociale ting sammen. Vores forhold er dejlig stabilt, og vi skændes aldrig. MEN, her kommer mit dilemma så. Jeg føler lidt, at vi er gået i stå i vores forhold. Det næste skidt for os vil være børn og ægteskab, men jeg kan godt gå i panik ved tanken om, at jeg nu er i et så fast et forhold, at det er de tanker man skal gøre sig. Panik tanker som ”Er det så ”bare” det her jeg skal være i resten af mit liv?” eller ”Jeg kommer aldrig til at flirte og mærke suset i maven igen” popper op i mit hoved.
Mit spørgsmål er så nu, er det normalt at panikke efter 6 års forhold? Eller betyder det, at jeg keder mig i mit forhold? Kommer gnisten og det spændende igen? Eller skal jeg gøre op med mig selv, om det virkelig er dette forhold jeg ønsker at være i?
Hilsen den fortvivlede
A
Kære Fortvivlede
Tak for din mail – det er et virkelig relevant spørgsmål du stiller.
De fleste oplever at “panikke” en smule, når sommerfuglene i maven er væk, og udsigten til monotoni er det eneste der fylder horisonten. Er det almindeligt? – Ja. Skal du gøre op med dig selv om det er det her forhold du skal være i? – Ja selvfølgelig. Kommer gnisten og det spændende igen? – ja muligvis, hvis du gør noget nyt.
Du skriver; “er det så “bare” her jeg skal være resten af mit liv?” – er der et sted du hellere vil være? Eller vil du gerne være i et anderledes forhold? Hvad er det du synes der kunne være bedre? Hvis stabilitet keder dig, må du sørge for at skabe uforudsigelige elementer i jeres parforhold. Overraskelser, anderledes/ny sex, tale om de ting i ikke plejer at tale om etc… Lav plads til det spontane og det i ikke plejer at gøre. Når vi gør noget nyt, sker der noget nyt. Gnisten og spændingen kan opstå på en ny måde, når vi ser nye sider af hinanden. Derfor er det også vigtigt at sætte os selv og i hinanden i situationer hvor vi er uden for comfortzonen.
Du beskriver jeres parforhold som godt, stabilt og trygt. Du skriver samtidig at i er gået i stå. I stedet for at afbryde forholdet, kan du foreslå udvikling. F.eks gennem parterapi, kurser, workshops, bøger, rejser og fælles oplevelser. At aktivt skabe en vekselvirkning mellem eventyr og stabilitet.
Selvfølgelig skal du spørge dig selv, om det er dette forhold du vil resten af livet. Kun du kan tage beslutningen. Spørg samtidig dig selv hvad du drømmer om? Hvad ønsker du af et forhold? Det lyder som om i har det godt, så måske er det værd, at lave justeringer på dette forhold, frem for at gå ud og finde et nyt?
Og hvis det “bare” er flirten og suset i maven der trækker, er det så værd at droppe forholdet for?
Opsøg evt en terapeut og tal det igennem. Hvad er det du frygter? Hvad er det truende ved at binde sig til én? Hvad holder dig tilbage?
Jeg håber du finder ro med en beslutning.
Kærlige hilsner
Amanda
Q
Hej A.
Jeg er en 28-årig kvinde med et dejligt job, nogle søde veninder og i det hele taget en fantastisk omgangskreds. Jeg har aldrig haft en ”rigtig” kæreste, hvilket faktisk også har resulteret i at jeg ikke har været i seng med en fyr endnu.
Når snakken med veninderne går på sex og fyre, føler jeg mig selvfølgelig udenfor, og jeg kan i nogle situationer også blive lidt ked af det, da jeg et eller andet sted føler, at der er noget galt med mig.
Trangen til at få en kæreste er ikke vildt stor, men det vil selvfølgelig være dejligt at have en at dele hverdagen med og livets op og nedture. Sex er gået hen og blevet lidt et tabu for mig, og jeg hopper ikke bare ud i at have et one-night-stand med den første og den bedste, bare for at kunne sige ”Nu har jeg også gjort det” – men er det i virkeligheden forkert? Burde jeg bare hoppe ud i det og få det ”overstået? Har du nogle gode råd?
Vh
Den 28-årig jomfru
A
Kære Jomfru
Tak for din mail.
Det giver god mening, at du kan føle dig udenfor, og ked af, at du ikke er med i snakken og at du endnu ikke har haft den oplevelse.
Jeg synes aldrig at sex er noget vi skal få “overstået”. Heller ikke i dit tilfælde. Hvorfor mon trængen til at få en kæreste, er lille?
Jeg hæfter mig ved at du skriver, at sex er blevet et tabu for dig. Det synes jeg er ærgerligt.
Udforsk din seksualitet, tal med veninderne om solosex, onani, fantasier, drømme og længsler. Du kan have masser af erotik og seksualitet i dit liv uden sex med en partner. Med erotik mener jeg bl.a sansning, nydelse, nysgerrighed, uforudsigelighed, udforskning og åbenhed. Er du omgivet af erotik og nydelse vil det sætte godt sving i seksualiteten også. Og mon ikke det tiltrækker en dejlig mand?
Du kan bedst mærke hvad du gerne vil. Jeg vil ikke anbefale at få sex “overstået”, eller at have et one-night-stand. Jeg vil derimod anbefale masser af erotik, nydelse, udforskning af egen seksualitet – solosex og måske et nærmere kig på hvorfor du ikke har lyst til at have en kæreste.
Kærlige hilsner
Amanda
LÆS OGSÅ: ChriChri’s Brevkasse Sex & Love letters: Her er spørgsmål & svar
