Life&Beyond

Dit parforhold i 2018

Dit parforhold i 2018


Amanda Lagoni er uddannet rytmisk sanger, og uddannet parterapeut og sexolog, samt udvikler af konceptet Vokalterapi. 

Amanda driver egen klinik i Stefansgade, Kbh N, hvor hun arbejder med par og individuelle klienter. 

Derudover holder hun foredrag, workshops, underviser og er fast skribent hos ChriChri.dk.

Læs mere på www.amandalagoni.dk

Omkring årsskiftet bliver mange virksomheder og fællesskaber evalueret – der bliver set tilbage på året, og der bliver sat nye visioner, ønsker og intentioner for det kommende år.

LÆS OGSÅ: Vintersex og kærlighed i kulden

De fleste af os laver nytårsforsæt for os selv, og nogle af dem holder – andre gør ikke.

Vi kan også evaluere og sætte nye intentioner for vores parforhold. Det er oftest opmuntrende og fornyende at sætte nye intentioner og at drømme – sammen.

Mange lader være, fordi de ikke orker, eller fordi de er bange for, at det skaber mere konflikt end positiv bevægelse. De fleste af os har oplevet at lave aftaler som; “nu må vi bruge mere tid sammen”, “vi skal også knalde lidt mere” eller “næste år – så gør vi det…” og lignende udsagn.

Vi har drømmene og ønskerne, men at rent faktisk skabe forandringen kan være udfordrende. Det er ikke nok at krydse fingre og håbe på det bedste – vi må gøre noget nyt, før der sker noget nyt. Heldigvis er det ofte meget små ændringer, der skaber store forandringer.

Dette indlæg er en guide til, hvordan vi kan evaluere på året, der er gået i parforholdet, og sætte drømme og mål for det kommende år på en realistisk og konkret måde, så det rent faktisk holder.

“Der skal to til tango” – og det gælder også hér. Hvis I ønsker at forandre/forbedre/udvikle jeres parforhold, så er det en god idé, at I begge er med på vognen. Man kan ændre rigtig meget alene, og er din partner ikke interesseret i at være med til nedenstående, kan du sagtens gøre det selv, men succesraten er langt større, hvis I gør det sammen.

Invitér din partner på en aften med god mad og vin eller lignende. Skab en hyggelig stemning. Hav papir og kuglepen klar, så I kan skrive ned (min mand og jeg gør selv dette hvert år på en restaurant og det fungerer glimrende henover lækre retter og gode vine – og ja, vi skriver ned i restauranten, mens vi spiser. Det er ingen hindring :-))

Stil jer selv og hinanden følgende spørgsmål.

– Hvilke oplevelser og begivenheder gjorde størst indtryk på os i ‘17?
– Hvad har præget jeres år særligt?

– Hvad fungerede godt?

– Hvad har virket særligt godt imellem jer? Hvad har fungeret godt i jeres hjem, i jeres parforhold?

– Hvad har fyldt mest i ‘17?

– Hvad har optaget jeres energi? Arbejde? Sport? Fritidsinteresser? Hinanden? Børnene? Eller…?

– Hvad drømmer vi om i 2018?

– Hvad kunne være skønt, fedt og fantastisk i ‘18? Dette er ikke målsætning eller must do’s, det er drømme – vi kan dele dem og de kan ændre sig. De skal ikke nødvendigvis leves ud, men er et udtryk for, hvad vi længes efter, hvad vores fantasi indeholder, og hvad vi drømmer om. Vi leger sammen, med vores drømme. Og måske skal de blive til virkelighed, hvis de gentager sig længere nede ad listen.

– Hvad har vi lyst til, som skal optage vores tid og energi i ‘18? / Hvad er vigtigst for os?            

– Det samme som i 17 eller…?

– Hvad vil vi gerne skrue op for?

– Mere sex? Mere samtale? Mere tid sammen? Mere tid hver for sig? Mere tid med venner? Eller…?

– Hvad er vi nødt til at ændre/implementere i vores hverdag?

– Her er vi nået til det, som I rent faktisk skal handle på. Hvad er nødvendigt for, at jeg har det godt/bedre. Kig på svaret ovenfor. Hvad skulle der skrues op for? Er der nogle af dem der er nødvendigheder? Som ikke bare kan blive ved snakken? Hvilke?

– Hvordan ser det praktisk ud?

– Ofte skal der ganske få ændringer og en lille (men kontinuerlig) indsats til for at skabe store forandringer. Måske skal I beslutte jer for en dateaften om ugen – et dagligt tidspunkt, hvor I lige taler sammen i 15 min om, hvad der rører sig, måske skal I en tur i banken og have styr på fælleskontoen eller… Bliv konkret! Hvad vil I gerne gøre og hvornår! Hvis dét I ønsker at ændre, er noget, der er vigtigt for hverdagen – så som at tale sammen eller at have mere sex – så tal om, hvordan det kan lade sig gøre – helt praktisk. Vi fejler ofte, hvis vi biver ved intentionen med ikke tale om eksekveringen af det. Og hold det simpelt – så let som muligt. Gør det let for jer selv. Små ændringer som I til gengæld kan fastholde kontinuerligt.

Hæng jeres konkrete hverdagsændringer op på køleskabet som en reminder – om end de er små – og gem jeres nedskrevne ord og tanker til næste år. Hæng dem evt også op, som en reminder.

Skål for hinanden og jeres parforhold, som I aktivt ønsker at løfte og bevæge, med denne “date” med hinanden, papir og blyant, som I lige har haft.
_______________________________________________

Kom med til en aften i parforholdets tegn.

– Hvad er kærlighed og hvad vil det sige at elske?
– Hvad er god kommunikation?
– Hvad er et sundt parforhold?
– Og hvordan holder vi gnist og erotik i live?

Dette er et foredrag om det bevidste parforhold, om at elske, om kommunikation og om erotik. Mest i ord – og lidt i lyd.

Amanda Lagoni har gennem de sidste 6 år set både par individuelle i sin klinik for parterapi og samtaleterapi i København. Foredraget bygger på erfaringer fra sit virke som parterapeut og sexolog.

Amanda er oprindeligt uddannet sanger, og vil denne aften synge et par numre fra det kommende album “sange om kærlighed” – i tråd med foredraget.

Pris:
250 kr pr person
400 kr for 2 personer. (Par-billet)
Inkl, kaffe/the, vind og vand og lidt sødt.

Billetter kan købes på billetto.dk via dette link;

https://billetto.dk/e/om-kaerlighed-et-foredrag-om-parforholdet-i-ord-og-sange-billetter-247301

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *