Life&Beyond

Er dit parforhold gået lidt i stå?

Shutterstock

Mange af os har det fint i vores parforhold – det går fint. Stille og roligt. Måske lidt lunkent.

Måske er vi begyndt at holde lidt igen hist og her, og vi har med tiden, indgået en masse – helt fair – kompromiser, som nu er med til at parforholdet fungerer – og indimellem irriterer.

Måske har i det fint men kunne godt lige brug et lille skub i den spændene, og energiske retning. Så læs med her…

LÆS OGSÅ: Når vi ikke begærer hinanden længere

“Vi sliber hinandens kanter af” – er måske et af de mest ærgerlige udsagn, som jeg desværre ofte støder på. Jeg er med på, at vi må tage et hensyn, når vi er i et parforhold, men mange af os tager langt flere hensyn end nødvendigt af frygt for konflikt, vores partners reaktion og omgivelsernes reaktioner. Vi tilpasser os, for det er det vi har lært og det vi bliver opfordret til. Tilpasning er ikke nødvendigvis dårligt, men da det ofte er hinandens “kanter”, vi falder for, er det problematisk, hvis det er de selv samme kanter vi sliber af med tiden. Den ro jeg faldt for hos min mand, er også den ro der kan irritere mig i dag. Mit høje tempo og energi var noget af det min mand faldt for, og er noget af det der virkelig kan frustrere ham i dag. Og sådan skal det være.

Vi bliver ofte fascineret og draget af “det ukendte”, og når vi skal leve med denne ukendte faktor, kræver det at vi udvikler os – ikke bare tilpasser os.

“Jeg kender dig” eller “jeg kender min partner ud og ind”, er også et hyppigt udsagn. “Du er sådan én der…” eller “Du gør altid/aldrig sådan…”.

Mange når til et punkt i relationen, hvor vi er sikre på at vi kender hinanden, at den anden ikke længere kan overraske.

Vi er summen af vores erfaringer. Vi er i konstant bevægelse og udvikling, og din partner er ikke den samme i dag, som han/hun var igår. Vær nysgerrig. “Hvem er mon min partner i dag?” Vi kan altid overraske, men hvis vi fastholder hinanden i et bestemt mønster eller rolle, bliver det langt sværere. Så har vi tendensen til at overraske og udvikle os sammen med andre end vores partner – med én, der ikke har en forudindtaget idé om, hvem man er.

Vi kommer alle sammen til at tage unødige eller misforståede hensyn ind imellem. Mange kender til at skrue ned for sig selv, og gå på kompromis for at bevare husfreden.

Vi kan også lade være med at gøre eller sige ting af frygt for at såre den anden part, eller af frygt partnerens vrede. Eller fordi vi tænker at den anden ikke har lyst til at høre dette, opleve mig sådan her, være med til dette… Og så skruer vi lige så stille ned, eller undlader.

Det er utroligt let i hverdagen at glemme at være nysgerrig på hinanden, og ikke mindst på os selv i relationen.

Derfor er det en god idé ind imellem at stille sig selv følgende spørgsmål:

“Hvis jeg ikke tog hensyn til min partner, ville jeg…”

“I vores relation er jeg bange for, at…”

“Jeg skruer ned for mig selv, når…”

Skriv dine svar ned, og tal med din partner om dem. Måske er der områder, hvor I ikke vidste i tog hensyn til hinanden eller skruede ned? Og måske finder I ud af, at det er et misforstået hensyn eller at I slet ikke behøver at skrue ned?!

Måske lærer i også noget nyt om hinandens adfærd og motivation, og kan opdage lidt nysgerrighed igen?

Share This