(Drop) Sex i julen

Facts


Amanda Lagoni er uddannet rytmisk sanger, og uddannet parterapeut og sexolog, samt udvikler af konceptet Vokalterapi.

Amanda driver egen klinik i Stefansgade, Kbh N, hvor hun arbejder med par og individuelle klienter.

Derudover holder hun foredrag, workshops, underviser og er fast skribent hos ChriChri.dk

Læs mere på www.amandalagoni.dk

Jeg sad sammen med en veninde forleden og snakkede om familie og parforhold i relation til julen. Herhjemme har vi mange snakke frem og tilbage omkring, hvordan vi bedst får set alle sider af vores respektive familier, og samtidig får plads til et roligt tempo og kvalitetstid, og ikke mindst, at børnene kan følge med. For mange er julen et logistisk puslespil og en højtid, hvor vi alle gerne vil være sammen med hinanden, og som derfor også let ender med at være utrolig hektisk. Det bliver let på familiens præmisser (nogle gange på andre familiers præmisser) – men hvad med parforholdet i julen?

LÆS OGSÅ: 6 myter om sexlyst

Jeg får altid mange henvendelser fra par, der ønsker parterapi i december og i januar. Højtider er højsæson. Måske fordi vi grundlæggende mærker vores forskelllige værdisæt og familiemæssige baggrunde i højtiden – måske fordi vi oplever, at parforholdet ikke kan finde en plads, og finder den en plads – kan pladsen godt føles træng og konfliktfyldt. I modsætning til så mange andre ferier, hvor ferie betyder god tid og afslapning, er juleferie ofte lig med utrolig mange mennesker, alkohol, økonomisk press og overspisning – og dermed træthed.

Misforstå mig ikke – JEG ELSKER JUL – men hvis ikke vi er meget vågne på, hvordan vi tilbringer julemåneden, ja – så ender mange af os – mig selv inklusiv – med at være overstimuleret af julearrangementer, gløgg, sukker og et alt for presset program. Og hvornår er det lige vi skal have tid til at være kærester?

Mange af os tilbringer juledagene hos familie, f.eks hos forældre med papirstynde vægge, hvor alle er stuvet ind i ledige værelser med ekstradyner og tynde vægge. Let’s face it – overnatning hos forældre og svigerforældre (med børnene liggende på madrasser på gulvet) indbyder ikke ligefrem til hed julesex. For mange (der er selvfølgelig undtagelser her) kræver sex privatliv – noget som der oftest er meget lidt af i julen.

Er I et par med børn og fuldt program på i julen, så er dette hermed en opfordring til at afstemme forventingerne til sex i julen. Eller måske endda – bare drop det. Så kommer I udenom den dårlige samvittighed over, ikke at have sex i julen – I fjerner presset fra hinanden og accepterer, at julen er familiens højtid – og ikke særlig sex-venlig. Familie og far-og-mor-rollen, eller søster-og-bror-rollen, som man jo let rammer sammen med familien, er alt andet end sexet. Det familiære er kærligt, men nærmest det modsatte af frækt og sexet.

Synes du, at jeg er fuldstændig gal på den? Så er dette indlæg måske ikke til dig – og hurra for det! Så synes jeg endelig bare, at du skal nyde, at sex er tilgængeligt og overkommeligt i juledagene .

Men til dig med små børn og med en stor familie med mange planer, så er det altså ok og helt almindeligt, at sex ikke er dét, der står øverst på dagsordenen i juledagene.

At afstemme forventingerne kan være en fin ting – så er der ikke det pres at forholde sig til.

Det er som oftest også, når vi er sammen med vores familier, at gamle mønstre og konflikter banker på. Og det er ikke vildt sexet.

Skru istedet op for kram, holden i hånd, tungekys i gangen, og at ligge i ske. Sid tæt i sofaen og lad hånden glide hen over din partners ryg, når du passerer. Det er de små ting, der gør, at vi føler os set af vores partner, blandt mange mennesker. Det kan godt være, at sexlivet kan være svært at pleje i juledagene – til gengæld kan vi pleje de små kærtegn og glæden ved at være sammen. Sid lidt tættere, kram lidt længere og flet jeres fingre ❤

Får I alligevel lyst til sex og kan finde et passende sted og tid – ja, så skidt da men giv jer selv et break og et fripas til at elske hinanden uden pres og forventinger. Dem er der nok af i forvejen. Og så kan I jo tage revanche med et ordentligt nytårsknald

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være