At have held i kærlighed”, “den eneste ene”, “ægte kærlighed” …..
Mange af os taler om kærlighed, som om det er noget, vi er heldige at finde. Vi drømmer og længes efter “the one and only” og nogle af os misunder endda dem, vi synes ser ud til at have “held i kærlighed”. Vi taler om ægte kærlighed, og siger dermed, at der også findes uægte kærlighed. Helt ærligt, så tror jeg ikke, at kærlighed har noget med held eller tilfældigheder at gøre.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du huske at skifte tempo i dit parforhold
Nogle tror på skæbne, andre tror på, at der er en højere mening med, hvem vi finder sammen med. Uanset vores tilgang til starten på et forhold, så er kærlighed ikke heldigt eller tilfældigt, det er aktive valg, prioritering, og til tider hårdt arbejde. Vi kan måske tale om held i forelskelse, at det kan være heldigt eller tilfældigt, hvem vi møder. Det er dog langt fra alle, vi møder, som vi tiltrækker, eller som vi bliver tiltrukket af, eller endda forelsket i. Det er ikke tilfældigt, hvem vi falder for, eller hvem der falder for os.
Vi er faldet for vores partner af en grund. Vi bliver ofte fascineret af noget ukendt, noget nyt og samtidig draget af noget velkendt. For eksempel falder vi ofte for én, der minder om en af vores forældre, men med et ukendt tvist (vi kan dog sjældent se lighederne i begyndelsen). Vi falder for mennesker, der har potentialet til at hele gamle sår, og til at rive op i dem.
Hvor der er dyb kærlighed, er der dyb smerte. Når vi er valgt og elsket, vil den del af os, der har oplevet at føle sig uelsket eller såret – han eller hun – vil komme frem og have en bid af kagen. Vores indre sårede barn viser sig i de tætteste relationer og ofte kun dér. Mange af vores dybeste sår, dårligste mønstre og grimmeste sider, viser sig først i dybe kærlige relationer.
“Jeg vil hellere have det svært med dig end ganske fint alene.”
Nogle gange er det svært at elske hinanden, når vi viser vores gamle sår og mønstre. At vælge at blive hængende gennem det grimme og smertefulde, at vi ser et andet mennesker dér, og at vi bliver set i vores egen uperfekthed er helende og alt andet end tilfældig kærlighed. Det er bevidst tilvalgt kærlighed.
Græsset er sjældent grønnere med den næste partner (med undtagelser). De gamle sår og mønstre er der stadig, eller der er opstået nye som igen viser sit ansigt.
Der er de mennesker, man bare elsker – hvor det bare går op… Hvor kærligheden altid vil være der uanset. Det er bare sjældent dem, vi lever med, for der hvor vi lever, opstår hverdagens drama, børnenes behov fylder, og prioriteterne er udfordret. Det der ofte føles naturligt og “heldigt” i starten, kan være svært at fastholde.
Kærlighed er en investering, en prioritering og et engagement.
Det er at fokusere sin energi derhen, hvor den er vigtigst og at acceptere, at kærlighed og romantik ikke er det samme, selv om mange film og bøger kan efterlade os med det indtryk. Romantik er en ramme, vi skaber for at fremkalde en bestemt følelse. Kærlighed kan trives fint uden romantik, og romantik kan trives fint uden kærlighed, og de bliver ofte forveksles. Der, hvor vi kan kende tydelig forskel er, at romantik ikke trives, når vi viser vores grimme side, vores dårlige mønstre og urimelige krav. Her dør romantikken, hvor imod kærligheden kan hele og samle. Hvis vi ønsker at kærligheden skal bestå og vokse, kræver den tid og opmærksomhed. Kærlighed vokser for det meste ikke bare af sig selv, sådan tilfældigt. Den skal plejes og vælges både med tid, handlinger, ord og krop. Den er hverken heldig eller tilfældig, men noget der vokser, når det bliver vandet, og som kræver fokus. Og det er investeringen værd.