Life&Beyond

Når sexlivet ikke fungerer

Foto: Shutterstock
Facts


Amanda Lagoni

Amanda Lagoni er uddannet rytmisk sanger, og uddannet parterapeut og sexolog, samt udvikler af konceptet Vokalterapi.

Amanda driver egen klinik i Stefansgade, Kbh N, hvor hun arbejder med par og individuelle klienter.

Derudover holder hun foredrag, workshops, underviser og er fast skribent hos ChriChri.dk.

Læs mere på www.amandalagoni.dk

Sex er en stor del af et parforhold, og fylder meget – både når det går godt og er dejligt, og når det går knap så godt og der er udfordringer i sexlivet. Vi er gode til at tale om sex når det fungerer, men hvad når det ikke fungerer? Hvad kan man gøre, og vigtigst – hvordan taler vi om det? Med vores partner? Med vores veninder?

Der kan være mange grunde til at sexlivet ikke fungerer. Eller at det opleves som ikke fungerende. I nogle tilfælde synes den ene i parforholdet at det fungerer fint, mens den anden part er utilfreds. Hos andre par er der enighed om sexlivets tilstand. Uanset den ene eller den anden model, kan der være mange årsager til, at et sexliv ikke opleves fungerende. Herunder har jeg listet de hyppigste årsager jeg møder i min klinik.

LÆS OGSÅ: Gør status i dit parforhold

Forskellig lyst / manglende lyst
Dette er en af de hyppigste udfordringer, jeg møder, når det handler om knas i sexlivet. Jeg skriver forskellig lyst, fordi erfaringen fortæller mig, at det ofte ikke handler om ulyst, men om at lysten er kanaliseret et andet sted hen, eller at den skal vækkes. Den mangler ikke, men skal vækkes eller flyttes. Én af de ting man bl.a kan arbejde med hér, er at begynde at se sig selv som lystfuldt, og at have fokus på hvad vi har lyst til, frem for hvad vi ikke har lyst til. At lytte til kroppen, frem for at spørge hovedet. Og indsé, at lyst til at have lyst også er lyst.
Læs evt. artiklen; ”Sund sex – og lysten til det”

Usikkerhed – manglende kommunikation/viden om partneren
Vi giver ikke slip på saften og kraften, hvis vi er lidt usikre på, om vores partner nu også kan rumme det der kommer, eller om han synes det er lidt “for meget” eller for vildt eller for kedeligt eller…. Der må dialog til, for at vide hvad vores partner kan lide, og hvad han kan rumme og holde. Når vi ikke ved hvad vortes partner kan lide/tænker om det sex vi har, eller hvad han fantaserer om, kan det være svært at give slip og give los. Og når vi tøver i sex, bliver det ofte mindre nærværende, mindre intenst og mindre sjovt. Dialogen er vigtig, at vi tør kommunikere omkring vores lyst og vores fantasier.

Tekniske udfordringer i sexlivet
Dette er de mere fysiske udfordringer, som impotens, rejsnings-problemer, vulvodyni, kramper,  smerter, sygdom, ubalancer som candida og herpes og kønssygdomme. Alle disse kræver et smut til lægen. Med god dialog kan man sammen finde måder at omgås de fysiske udfordringer på, til behandlingen har virket. Nogle tilstande er kroniske. Her er dialogen særligt vigtig, og et smut til sexologen ville måske være en god idé.

Jeg tænder ikke på min partner
Når tændingen på partneren udebliver, men kærligheden er intakt, er der masser at gøre, inden man kaster håndklædet i ringen. Hvad har du tændt på tidligere? Hvad har ændret sig? Er det kun ham du ikke tænder på, eller gælder det alle? Tænder du på dig selv? Ikke som i at du ikke kan holde fingrene fra dig selv, men kan du lide dig selv, din krop, din seksualitet? Er du i kontakt med hvad du ønsker og ikke kun hvad du ikke ønsker? Når du har sex med din partner, så har du også sex med dig selv. Du er jo 50 % af konstellationen, og hvis du ikke bryder dig mon din egen krop eller føler dig sexet eller sensuel, så tænder du max på 50% af konstellationen.

Læs evt artiklen; “Du har også sex med dig selv… når du har sex med din partner”

Måske har din partner taget nogle kilo på, eller måske har du? Er det dét der gør forskellen? For mange er det skamfuldt at størrelsen betyder noget. For nogen betyder det intet. Er kropsbehåringen i vejen? At sige sådanne ting er svære. Hvordan bliver de modtaget? Er jeg tarvelig? Man hører hele tiden at det er det indre der tæller, så hvorfor er det så, så svært? Er det så ikke kærlighed?

Det vi siger højt fylder mindre. Alt det vi lader blive inde i os selv vokser, og breder sig. Sig det højt! Prøv ordene af på en veninde, eller på skrift…
Læs evt artiklen; “Sexolog og Parterapeut: Alt det vi ikke siger”

Utroskab / forelskelse i en anden
Møder jeg ganske ofte. Og det går selvfølgelig også ud over sexlivet.
At vi bliver forelsket/fascineret i noget nyt/andet behøver ikke at betyde at vi er på vej væk fra det vi har. Når vi er sammen med en anden, skyldes det ofte, at vi har brug for at se en ny side af os selv. Der er en masse godt at hente fra, og lære ved en affære, om den er mental eller fysisk. Ofte handler det meget lidt om partnerne, men om den der har affæren. Der er ofte et underliggende ønske om at være en anden end den man er. Og det opdager man f.eks sammen med en anden. Mødet med en anden kan prikke til en ny, eller gammel men glemt side af os. Noget vi besad i forvejen, men som vi ikke længere har adgang til. Dette kan vi trække med tilbage i vores forhold. Affæren kan være ødelæggende, men den kan også være fornyende. Dette skal ikke retfærdiggøre en affære, men det betyder at utroskab ikke nødvendigvis er et argument for at et forhold er slut.

Manglende kendskab til egen seksualitet
Jeg møder mange kvinder, der ikke kender deres egen krop. Det er mere naturligt at en anden besøger vores køn, ser det, slikker det, rører ved det, end at vi selv gør. Onani er for nogle skamfuldt og fremmed land. Hvis vi overlader kendskabet til vores seksualitet og ansvaret for vores seksualitet og dets udtryk til en anden, så er der intet at sige til, at der kan opstå udfordringer i sexlivet. Det er et alt for stort ansvar at give et andet mennesker. Hvis du tager ansvar for din seksualitet, så kan i mødes som to hele erotiske mennesker. Desuden er det en god idé at kende egen krop, så vi kan bede om det vi godt kan lide, og at vi i det hele taget véd, hvad vi kan lide.

Sex er blevet kedeligt eller mekanisk
Jeg er stor fan af “whatever works”.
Hvis vi bliver ved med bare at gøre det vi ved der virker, er der en fare for, at det holder op med at virke. Afveksling, dynamik og allervigtigst – nysgerrighed, er et must. Ikke kun i sexlivet, men i det hele taget i parforholdet. Nysgerrighed er helt klart et nøgleord. At være nysgerrig på sin partner, på deres krop, at være nysgerrig på os selv og vores egen krop. Når vi gør noget nyt, sker der noget nyt.

Sexlivet er anderledes efter fødslen / svært at få igang igen.
Vi bevæger os fra at være kærester og elskende til at være forældre og vores omsorg og energi er til dels fordelt væk fra hinanden og over på barnet. Det er en ny konstellation, flere og nye følelser, mindre tid, mindre søvn, nye roller og en anderledes krop. Alt sammen noget, som for mange kræver en særlig indsats og opmærksomhed i parforholdet.
Læs evt artiklen; “Sex efter fødslen”

Seksuel præstationsangst
Det rammer både kvinder og mænd. Kravene til sex er højere end nogensinde.
I modsætning til tidligere, gifter vi os idag alene på baggrund af lyst og kærlighed – Der ligger et stort press på parforholdet og på sexlivet. Sex skal være godt og hyppigt ellers er der noget galt, og der er noget galt med mig, hvis jeg ikke kan få det til at fungere. Jo mere press, jo større forventninger, des mere præstationsangst. Angst lukker os ned, og de fleste bliver handlingslammet, når de er kapret af store følelser. Og det gør seksualiteten også.

Hvordan taler man om det?
Vi er som regel gode til at kommunikere vores ønsker og behov når det kommer til det huslige, til økonomi, arbejde etc. Men noget af det mest basale, som sex og seksualitet er, det får vi ikke kommunikeret, enten fordi vi ikke ved hvordan vi skal tale om det, eller fordi vi simpelthen ikke ved hvad vi skal sige, at vi ikke er klar over egne behov, og derfor ikke kan udtrykke dem.

Hvis vores partner ikke ved hvad han/hun vil have, hvordan skal vi så vide det? Vi kan gætte os frem, og måske ramme rigtigt, men det kan også blive tøvende og usikkert, og så har vi en god start på det der kan blive seksuel præstationsangst.

Dårlig kommunikation ligger som oftest ikke i det vi siger, men i alt det vi ikke siger
Vores ubevidste er stort, større end vores bevidste. Vi mærker hvis noget er “off”. Vi mærker hvis vores partner er trist eller frustreret, selvom han siger “jeg har det fint”. Hvis vi ikke siger det der er, så vil vores partner selv tolke i det de mærker, og det kan blive større og værre end det egentlig er. Uanset hvad, er det utrygt, og skaber en afstand mellem os. Vi skal ikke skåne hinanden.

At sige sandheden om hvordan man har det, er i mine øjne det mest kærlige og hensynsfulde
Og der er mange måder at kommunikere denne sandhed. Jeg oplever / mærker at… Dét det gør ved mig… Det jeg har behov for. Hvad tænker du om dette? Det giver god mening at du tænker sådan. Bliv ved dig selv som afsender og anerkend din partners reaktion. Vi skal give hinanden lov til at reagere. Det her emne er ømt, og der vil være mange forskellige reaktioner på evt kritik eller det der kan opfattes som en negativ udmelding.

At tale om erotik og fantasier
Det kan åbne op for en legende tilgang til sex, og til de underliggende behov. Endnu en god måde at få gang i sex-snakken på.
Læs evt artiklen; “Sex-Fantasier”

Når parmiddagen bliver awkward
Ooooh den scene, hvor veninden efter et par glas vin kommer til at referer til en samtale om ens sexliv, og hvor ens partner bliver helt stille og rød i hovedet. Den vil vi gerne undgå, mest af alt fordi vi ikke skal hænge vores partner ud.

Det er så vigtigt at værne om hinanden. Samtidig er vi nødt til at kunne dele det vi har brug for. Derfor vil det også være en on-going dialog mellem dig og din partner om, hvordan det går og hvad vi deler. Når man har sagt tingene til ham først, og sex er noget vi taler om, så føler han sig ikke overrasket eller overrumplet over at hans partner også kan finde på at dele det et andet sted. Det du deler med veninden angående din partner og jeres sexliv, deler du også med din partner. Det er en glimrende tommelfingerregel, og man undgår awkward situationer som parmiddagen der ender i et skænderi på vej hjem fordi “Det har du aldrig sagt noget om til mig, men Lone ved det?!” Eller “seriøst, er det sådan du har det?”.

Hvordan kan jeg tale med mine veninder om dette emne, så det bliver til gensidig sparring og inspiration, med hensyntagen til min partners og egne grænser?
Jeg kan sagtens finde på at spørge mine veninder; “hvordan går det med sexlivet?” Jeg spørger jo også til deres madvaner, arbejde, børneopdragelse og parforhold idet hele taget. Men sex er blevet det her store “private”. Og selvfølgelig er det ok at have noget privat. Samtidig tror jeg ofte det er mere af vane og af frygten for skam, for at føle sig forkert, eller sårbar og udleveret, at vi lader være med at tale om sex og seksualitet. Det synes jeg er enormt ærgerligt, for skam bliver aflivet i relationer. Når vi kan tale om det vi ellers skammer os over, og et andet mennesker møder det og rummer det, så bliver skammen mindre.

Jeg arbejder hele tiden med mennesker der italesætter det de skammer sig over, og jeg har næsten aldrig oplevet at deres partner tog afstand når de sagde det de ellers ikke kunne få over deres læber. Tværtimod, det skaber en større kærlighed og intimitet. Og dette gælder også veninder imellem. Samtidig kan vi inspirere hinanden med vores sexliv, og vi kan lære meget af hinanden, og støtte hinanden når det er svært.

“Hvordan går det med sexlivet?” Eller “hvordan har du det med sex og erotik” kan godt afsted-komme et svar der hedder; “det ved jeg ik, hvordan har du det?”

Da kan man jo vælge at svare “Det går ok, men der er lidt udfordringer i forhold til lyst/ hyppighed / hvad end….

Uanset hvad svaret er, og hvilken inspiration og spejling det medfører, så skal nogen starte dialogen, og det kan jo lige så godt være dig.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *