Kvinden bliver generelt omtalt som “det stærke køn”. Og jeg er ikke uenig. Kvinder er stærke – vi kan selv, mange af os vil selv, og mange oplever også at de skal selv. Men siger vi, at der er et stærkt køn, siger vi også indirekte, at der er et svagt. Er manden det svage køn?

LÆS OGSÅ: Gør status i dit parforhold

Kvinder i dag er meget målrettede. Vi ved, hvad vi vil have, og vi er ikke bange for at gå efter vores mål. Vi er gode til at tage handling og har taget mange af de maskuline dyder til os: kontrol, målrettethed, retning, beslutsomhed, initiativ etc. Og ofte i en sådan grad, at vores kontrol fratager os oplevelsen af, at overgive os. Des mere målrettede, kontrollerede, retningsorienterede og planlæggende vi er, des mindre har vores partner mulighed for at være det. Vi kommer ham som oftest i forkøbet, og vi synes – hvis vi selv skal sige det – at vi er bedre til det (right ?)
Hvis vi sidder på handling, kontrol og initiativ, hvad skal vi så overgive os til?

Jeg møder mange kvinder, som savner at deres partner tager initiativ ,og som fortæller, hvordan de længes efter en mere maskulin mand, der er handlekraftig, véd hvad han vil, ikke tøver, og som tager kontrol. En mand der tør agere uden tøven, som instinktivt ved hvad hans kvinde vil have, og som udøver stålfast fysisk omsorg. Men ofte viser det sig, at manden derhjemme nærmest ikke får muligheden, da hun allerede har planlagt, forberedt og kontrolleret så meget, at hendes partner ikke når at reagere eller selv tage stilling, før hun har taget affære, eller bare afvist ham – da han var en smule for langsom.

Det er de færreste kvinder der rent faktisk giver plads – og mindst lige så få mænd, der tager pladsen når den viser sig.

Vi kvinder har ofte travlt med at kontrollere det meste omkring os. Hjemmet, børnene, manden, vægten… fyld selv på! Og mændene sidder ofte tilbage og slikker sårene efter de sidste mange afvisninger. Jeg ved at det er hårdt sagt og ganske karikeret, det er dog desværre ofte tilfældet.

Hvis vi kvinder turde slippe kontrollen lidt, slippe forventningerne og åbne os for det ukendte, er jeg overbevist om, at vi vil opnå meget mere nydelse, glæde og frihed i vores hverdag. Og det vil vores familier også 😉 Vores mænd vil gerne have kontrollen! De vil gerne passe på os, sørge for os, og holde om os. Vi skal give dem pladsen til det. Og de skal tage den. Det må være et aktivt samspil, hvor vi samtidigt flytter os.

Kontrol skaber forventninger. Jo flere forventninger vi har, jo nemmere bliver vi skuffet. Jo færre forventninger, des mere sansning og mere nydelse.

Hvis vi kvinder kan give slip på de ting der ikke er nødvendige at kontrollere, men som vi kontrollerer af vane, og i stedet fokuserer på at være tilstede, at sanse det der sker, så bliver vi ganske enkelt rarere at være sammen med. Og med sansningen kommer der mere nydelse og flere uforudsete oplevelser. At være sammen med sin familie uden at forsøge at kontrollere hvor, hvornår og hvordan, er berigende og lykkegivende, og giver plads til åbenhed og nydelse.

Det er tæt på umuligt at være til stede i nuet og samtidig kontrollere situationen. Vi kan forberede de nødvendige ting, og så må vi ellers give slip, og være med det der er. Vores mænd og børn vil elske os for at være mere nærværende og til stede, og du vil højst sandsynligt også nyde dit eget selskab mere, når du ikke er underlagt din egen kontrol og egne forventninger.

En mand elsker en kvinde, der nyder. Hvorfor ikke tage det som en indbydelse til at nyde så meget vi kan?! Vi kvinder er skabt med et enormt nydelsespotentiale, både kropsligt og mentalt. Og vi fortjener det! Slip kontrollen og giv plads til nydelsen, sanseligheden, nærværet – det kvindelige. Vi må som kvinder aktivt vælge det feminine til og give plads til at manden kan sætte sig på den maskuline pol. Og omvendt kan manden tage styring, så kvinden overgiver sig. (Det er dog en anden artikel til manden. Hvordan og hvorfor de feminine værdier er svindende i vores kultur, er en helt tredje artikel med rødder i antropologiske og sociale studier).

LÆS OGSÅ: Når hun har mere lyst end ham

Start med at øve dig i at fokusere på, hvad du HAR lyst til. Vi er rigtig gode til at kommunikere, hvad vi ikke har lyst til. Men der er altid et alternativ. Hvad har du så lyst til? At sige ”Jeg har ikke lyst til sex” til sin partner, er en afvisning, og en lukkende udtalelse. Siger du i stedet ”Jeg har lyst til at vi ligger og holder om hinanden og at falde i søvn i dine arme”, er det en klar udmelding og samtidig en positiv invitation. Og du flytter fokus til at nyde og sanse, i stedet for at afvise.

Gå igennem din hverdag;
Hvor kontrollerer du, eller forsøger på det, mere af vane end af nødvendighed?
 Hvor kan du give slip på kontrollen og bare være til stede? 
Hvad giver dig energi, og hvad tager din energi?
 Vi kan selvfølgelig ikke eliminere alt det, der tager vores energi, men ofte er der flere opgaver, som vi slet ikke behøver at gøre. Vaner som blot dræner os for energi. Drop dem og frigiv tid.

At spørge sig selv, “hvor kan jeg give mere plads og slip” er en god start på mindre kontrol, mere nydelse og sidst men ikke mindst mere kvinde – som vil afføde meget mere mand.