Præstationsangst kan ramme os alle, både mænd og kvinder, og på mange forskellige områder. Hvorfor? Hvad er det, der sker? Og hvad kan man gøre ved det?

LÆS OGSÅ: Mindre kontrol, mere nydelse, mere kvinde

Når vi taler om seksuel præstationsangst, taler vi ofte om manden

Mandens fysik, hans erektion, eller mangel på samme, er et tydeligt målbart symptom, og hans evne til at gennemføre et samleje er truet. Oplever han, at hans erektion falder, kan sex blive omdrejningspunkt for bekymring og angst. Præstationsangst kan medføre lavt seksuelt selvværd og usikkerhed. For de fleste mænd i de fleste kulturer er præstation og maskulin handlekraft vigtig. Ikke at kunne gennemføre et samleje, at miste sin erektion, er for nogle mænd det samme som at miste evnen til at handle og til at tage initiativ. Og dette kan påvirke deres initiativ og handlekraft i det hele taget.

Kvinder oplever også seksuel præstationsangst

Vi taler dog mindre om kvinden i denne sammenhæng, bl.a. fordi kvindens fysik er mindre tydelig, og hendes præstationsangst forhindrer nødvendigvis ikke gennemførelsen af et samleje. Når jeg søger under seksuel præstationsangst på nettet, så kan jeg kun finde noget om mænd og rejsningsproblemer. Kvinden er stort set ikke nævnt. Det finder jeg interessant og en smule overraskende. Ud fra min observation, som parterapeut og sexolog, oplever kvinder lige så hyppigt som mænd at mærke præstationsangst. Det bliver bare ofte lagt ind under kategorien ”manglende lyst”. Mange af de kvinder, jeg møder, oplever angsten/ bekymringen for ikke at mærke lyst eller for ikke at nyde sex. For så kan de ikke indfri egne forventninger eller partnerens forventninger. Og så er vi tilbage ved præstationsangsten. Kvinder er mindst lige så bange for ikke at kunne fungere seksuelt, som mænd er.

”Ud fra min observation, som parterapeut og sexolog, oplever kvinder lige så hyppigt som mænd at mærke præstationsangst. Det bliver bare ofte lagt ind under kategorien manglende lyst”

Jeg møder mange mænd og kvinder, som oplever seksuel præstationsangst 

En af fællesnævnerene er, at de er selvkritiske, og at deres seksuelle selvbillede er utydeligt. Mange beskriver deres seksualitet ud fra deres gøren, deres præstationer, frem for en væren og en tilstand, en drivkraft og en retning. Deres seksuelle selvbillede ligger uden for dem selv, imellem dem og et andet menneske. ”Jeg kan ikke få sex til at fungere”, eller ”Jeg kan ikke præstere”. Sådanne sætninger kan fylde meget, hvis man har præstationsangst. Ofte glemmer man, at det fungerer fint, når man er alene, og at egen-erotikken og egen-seksualiteten ikke har en stor plads i ens billede af egen seksualitet.

At den lyst, man mærker, og de gode orgasmer, man kan få, når præstationsangsten ikke melder sig, ofte ikke bliver inkluderet i selvbilledet. Den, der ser sig selv som et erotisk menneske, som er seksuelt aktiv med sig selv, og som er i kontakt med egne behov og egen lyst, vil ofte lægge mindre identitet i det, der sker imellem dem og en partner, og dermed have mindre pres over, at mødet med partneren skal definere det seksuelle jeg.

LÆS OGSÅ: Eksperimenter med dit sexliv 

Præstationsangst er mere almindeligt end nogensinde før

For ikke mange generationer siden havde sex en helt anden rolle i parforholdet. Det var en kvindes ”pligt”, og det var til familieforøgelse. Der har helt sikkert været nydelse forbundet med det mange steder, men det var ikke præmissen. I dag er nydelse, lyst eller kærlighed blevet præmissen for sex. Og vi vil have god sex. Kravene og forventningerne til sex er højere end nogensinde før.

Præstationsangst handler om forventninger

Og angsten for ikke at kunne leve op til disse. Og det kan både være egne forventninger og partnerens. Ofte er det egne forventninger, der spænder ben for os. Kroppen svigter, når forventninger og frygten for ikke at være i stand til at indfri disse, overskygger evnen til at være til stede i krop og sanser. Helt fysisk mister manden sin erektion, og kvinden har sværere ved at blive våd og ved at nå klimaks. Præstationsangst er en af de hyppigste årsager til udeblivende orgasmer. Jagten på orgasmen skaber en forventning og et pres, som ofte leder til alt for mange tanker og for lidt krop og sansning. Og uden krop og sansning er en orgasme svær at opnå.

”I dag er en nydelse, lyst eller kærlighed blevet præmissen for sex. Og vi vil have god sex. Kravene og forventningerne til sex er højere end nogensinde før”

Seksuel præstationsangst er stadig et tabu

Vi kan godt tale om det i meta-perspektiv, men det er svært at tale om, når det handler om os selv. De ting, vi ikke taler om, vokser sig større. De ting, vi taler om, og bliver hørt og mødt i, bliver oftest mindre. At sætte ord på sin angst, at sige det højt, gør det ofte mindre farligt. Når vi siger ”det farliges” navn højt, så bliver det mere velkendt og dermed mindre farligt. Dialog er en glimrende ”medicin”, når man oplever præstationsangst. Tal med din partner, fortæl ham/hende, hvordan du har det, hvad du oplever, og hvordan det føles. Bare det at blive hørt og mødt hjælper ofte.

Sex uden en dagsorden, med fokus på sansning, er det bedste råd jeg kan give mod præstationsangst

Seksuel præstationsangst er frygten for ikke at kunne præstere som forventet. Hvis vi fjerner så mange forventninger som muligt, er der mindre angst. For mange er sex lig med forspil –penetrering – klimaks (efterspil). Og mange har en idé om, at når først vi er i gang med penetrering, så fortsætter vi, til den ene eller begge når et klimaks. Denne model kræver en konstant erektion, og der er en automatisk forventning omkring begivenhedernes gang. Det kan både skabe præstationsangst og kedsomhed.

I stedet kan vi tilgå sex mere nysgerrigt og med mindre forudindtagethed. Et samleje kan f.eks. godt være dynamisk, forstået på den måde, at når erektionen er der, og vi har lyst, så kan vi penetrere, og falder erektionen – eller ryger fokus – så kan vi stoppe op og snakke, kysse, kæle, for så at genoptage penetrering, når vi er klar igen. I stedet for at mødes i en bestemt form mødes vi i ønsket om fysisk intimitet og sex, men ved ikke på forhånd, hvordan det kommer til at forløbe.

Vi er nødt til at mærke efter og sanse både os selv og vores partner. Samtidig tillader det og inkluderer tabet af erektionen eller lysten som en del af dynamikken. Tab af erektion, tørhed, eller hvad der kan opstå, når vi kommer til at tænke frem for at sanse, er ikke længere en trussel, men en del af dynamikken, og mange oplever, at deres sexliv bliver mere interessant og uforudsigeligt, og samtidig oplever de mindre præstationsangst. Når vi kan tale sammen undervejs, stoppe op og kysse eller bare ligge tæt, grine eller se en film imens, så vil meget af presset forsvinde, og der vil opstå en uhøjtidelighed, som gør tilgangen til sex lettere og mindre kompliceret.

LÆS OGSÅ: Når sexlivet ikke fungerer

Kontinuitet er en vigtig medspiller 

Jo oftere vi taler om vores bekymringer og angst, des mindre når de at slå rod og vokse sig store. Jo oftere vi har dejlig nærværende sex med en partner, der rummer vores bekymring, og hvor vi anvender det eventuelle tab af erektion, tørhed, eller hvad der nu opstår, som afveksling og dynamik, des mindre farlig og truende bliver præstationsangsten. Man erstatter ”det forventede” med nysgerrighed og afveksling, og så er der meget lidt plads til præstationsangst. Så skal vi ikke længere præstere noget bestemt. Selvfølgelig kan sex være intenst, højtideligt og inderligt. Uhøjtideligheden, dialogen og det dynamiske er som regel med til at bane vejen for dejlig intens sex uden pres, men med masser af nærvær.