ChriChri’s Brevkasse Sex & Love Letters: “Min kærestes sexlyst er forsvundet”

info

Amanda Lagoni er uddannet rytmisk sanger, og uddannet parterapeut og sexolog, samt udvikler af konceptet Vokalterapi.

Amanda driver egen klinik i Stefansgade, Kbh N, hvor hun arbejder med par og individuelle klienter.

Derudover holder hun foredrag, workshops, underviser og er fast skribent hos ChriChri.dk.

Læs mere på www.amandalagoni.dk

Så er der igen nyt fra ChriChri’s brevkasse Sex & Love Letters, hvor læsere har mulighed for at stille spørgsmål til parterapeut og sexolog Amanda Lagoni. Læs med og bliv klogere. 

Spørgsmål: 

Hej med dig…

Jeg står i et kæmpe dilemma. Min kæreste og jeg har været sammen i 8 år. Og i de 7 af dem har han fast taget amfetamin. Han startede da han var 19.vi er begge 42 år nu.

Vi har en søn sammen på 4 og jeg har en dreng fra tidligere forhold på 11.

Nå men sagen er den at han nu i 3 mdr ikke har taget fordi han har endelig indset hvor meget det ødelægger.

Vi har ALTID haft det mest perfekte sexliv, med masser af kærlighed, omsorg og nærvær. Vi kender hinandens grænser og begær. Altid fuld tilfredsstillelse for begge parter.

NU… Er det total ikke til stede. Vi har intet sex sammen ingen nærvær. Han siger han ikke har overskuddet til det. Og at han efter han er stoppet ikke har det sex drive han førhen havde.

Det ødelægger mig, for jeg får straks tanken at det er mig der er noget galt med. Jeg har taget lidt på. Jeg blir rigtig ked af det for mit sex drive er jo stadig det samme. Men når jeg har forsøgt du ved at få ham i stemning er det som regel endt med 2 ryk og en aflevering. Uden nogen former for kærlighed.

Vi har altid talt om at hvis det intime forsvinder helt, så er det svært at være i forhold. Da det (i hvert fald førhen har haft en rigtig stor betydning) for os begge.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.

Har du nogen ideer til hvad og hvordan jeg skal forholde mig til det her.

Mange hilsner en meget sårbar og ked af det Nille

 

Svar: 

Kære sårbare.

Tak for din mail.

Jeg kan godt forstå at du er ked af det og sårbar.

Jeg tænker, at når man har taget Amfetamin i så mange år, så er hjernen og hjernens kemi dybt påvirket. Og når man stopper, vil der mangle dopamin og andre stoffer og hormoner, som skal omstille sig. Det tager tid.

At han sexlyst er på et minimum, og at overskuddet er lavt, lyder forventeligt i dette tilfælde.

Jeg har umiddelbart 3 råd til dig;

– Giv det tid. Det tager tid for hjerne, hjerte og hormoner at regulere sig. 

– Frem for at fokusere på samleje og sex lige nu, så hav fokus på nydelse. Hvad ville være rart for ham? Hvis han ikke har så meget overskud til sex, hvad kunne han så have lyst til? Noget der krævede mindre men stadig var intimt? Berøring, massage, at ligge nøgen sammen, at komme sammen, tage et bad sammen eller noget helt andet? Led efter der er nydelsesfuldt og rart, i alternativerne…

– Hvis det ikke er anderledes om et par måneder, så søg en sexolog og parterapeut sammen.

Med ønsket om at elske og blive elsket – alt inklusiv

– Amanda Lagoni

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet