Sommersex er en almindeligt anvendt term. Sommerkådheden, lange dage, lyse nætter, den brune hud og smagen af saltvand på din elskedes hud. Ferie, og al tid i hele verden.

Men hvad med vintersex? Da jeg først tænkte tanken, tænkte jeg at skrive om, hvordan man kan holde gang i sexlivet i de mørke måneder. Men næh nej, i stedet endte det som en hyldest til vintersex og kærligheden, der trives glimrende i kulden. 

LÆS OGSÅ: Det sunde parforhold

Vi bliver næsten alle sammen mere kåde, lystne og erotisk vågne, når foråret og sommeren kommer, bl.a. pga. den bare hud, at vi ser og viser mere krop, rører ved os selv, når vi smører os ind i solcreme, og vi ser kavalergange og brune overkroppe i parker og på strande. Og det er skønt! I vinterhalvåret er vi pakket ind i dun og dyner og søger læ for regn og blæst. Vi gemmer os inden døre for vejret. Og vi gemmer os sammen… 

Jeg har altid været stor fan af årstider. Når der sker noget nyt, gør vi noget nyt, og årstiderne er et af de skift, vi ikke kan kontrollere eller undgå, vi må overgive os til dem og følge med. Og hver gang vejret skifter, gør vi noget nyt. Vi klæder os anderledes, spiser anderledes, vi rykker indenfor, og vores aktiviteter og sociale sammenkomster ændrer karakter af, at vejret er koldere. Det samme gør sig selvfølgelig gældende den anden vej rundt, når vi igen bevæger os mod forår og sommer. Jeg boede på et tidspunkt i Brasilien, og da var der ikke de samme forskelle mellem sommer og vinter. Jeg savnede kulden. Savnede, at folk mødtes i hjemmene og kom hinanden ved, lige så meget som jeg elskede, at livet blev levet udendørs under åben himmel. 

De fleste af os forholder os anderledes til vores krop, om det er sommer eller vinter. Bikinisæsonen er ofte præget af stor selvbevidsthed, og en konstant indre dialog ift. hvad og hvor meget man spiser. For liiiige om lidt er der nogen, der skal se os i en bikini. Lidt sørgeligt, at vores (og min?!) egen nydelse og mine tankemønstre er præget af de 21 dage om året, hvor jeg er i bikini, men ikke desto mindre sandt. Når efteråret melder sin ankomst, blæsten rusker, og regnen pisker, kommer de store sweatre frem, der bliver drukket te og bagt boller, og kropsbevidstheden bliver mindre, og behovet for at putte sig og blive holdt om bliver større. Solen slikker og varmer ikke længere kroppen – vi har endnu mere brug for, at en anden udfylder den rolle, og er der ikke en mand, ja, så må dynen være makkeren i de kolde aftener.

I modsætning til sommeren er vi pakket ind i sweatre og store støvler. Det er koldt, og vi må stå lidt tæt for at holde varmen. Jeg har personligt altid været mere fan af at putte med kæresten og ligge tæt om vinteren. Om sommeren klistrer vi af sved. Om vinteren er der dejlig lunt under dynen, mens det rusker og river udenfor. Vi har ikke så travlt med at udnytte de lyse nætter, og vi har det helt o.k. med at blive hjemme, når det er bidende koldt og regnen pisker ned. Det kan give os mere tid hjemme og mere tid med os selv. 

Og endelig, endelig, endelig, kan man igen skrue op for varmen (som der i de fleste københavnske lejligheder er lukket for i sommermånederne). Man kan varme soveværelset op, så man undgår kuldegysninger under forspillet (i hvert fald de kuldegysninger, der er forårsaget af celsius. De andre vil vi gerne have). Den danske sommer kan sagtens være kølig, og sex i kolde lokaler klæder hverken huden eller den afslappede og løsslupne stemning.

Vintersex er varmt – på den tempererede måde. Det er hyggeligt, og der er god tid. Vi skal ikke nå ud og nyde vejret, så vi bliver lige i sengen lidt længere... Krammer lidt hårdere… Kysser lidt mere… 

At jeg hylder vintersex på samme måde som sommersex, er med intentionen om at omfavne og endda nyde faserne. Nogle gange er kærlighedslivet hot, spændende, nyt, udfordrende, og der er forår og sommer i luften. Andre gange er det stabilt, varmt, trygt, hyggeligt, langsomt og lækkert. Og andre gange igen, ja, så holder det en lille pause. Og det er alt sammen godt. At observere og nyde, at det er her, jeg er lige nu, og at tillade årstiderne og faserne – at acceptere det, jeg ikke kan kontrollere, og i stedet lade noget nyt opstå. Det er livets og årstidernes dejlige pendul.

Kærligheden trives glimrende i kulden, lige dér under den varme dyne, i de lange kram, over den dampende te og under tandsmørret på bollen.