Vi deler surdejs-opskrifter, tøj og gode råd om børns søvnrytmer, så hvorfor ikke også dele ud af vores viden om et af de mest essentielle områder – sex og nydelse?
Er det jeg oplever almindeligt? Er det sådan her i andre parforhold? Hvor ofte har de andre sex? Og hvad for noget sex har de? Gad vide hvordan og hvor let de andre får orgasmer? Er jeg normal? Det er nogle af de mest hyppige spørgsmål, jeg får fra kvinderne i min klinik.
Vi sammenligner os med hinanden, og længes efter det de andre har. Eller det vi tror, de har.
LÆS OGSÅ: Seksuel præstationsangst
Vi lever i en kultur, hvor det skal forestille, at vi er seksuelt frigjorte, hvor vi ingen tabuer har, og hvor vi ved alt, hvad der er at vide om sex. Sådan oplever jeg ikke, at det forholder sig. Det billede jeg oplever i min klinik, og i samtale med mine kollegaer er, at tabuer og seksuel skam lever i bedste velgående. Der er TV-programmer om sex og parforhold, og masser af bøger, men lige meget hvor velproduceret TV-programmerne er, eller hvor godt bøgerne er skrevet, vil der altid ligge en distance til emnet, indtil vi sidder over for en levende person, og taler om det.
Når vi taler om onani, tager de fleste det som en selvfølge, at mænd onanerer. Når det kommer til kvinder, er der en mere spørgende og tøvende stemning omkring emnet. ”Gør hun mon det?”. ”Hvordan mon?”.
Ja, mange kvinder onanerer. Og ja, mænd onanerer oftest mere end kvinder. Lets face it, deres penis sidder lige dér og er mega tilgængelige, mens vi kvinder (i nogle tilfælde) skal dykke lidt længere ned, og evt. have lidt mere tid for at mærke nydelsen.
Kvindens køn er omfattende, og man kan gå til hende på mange forskellige måder. Der er mange slags orgasmer og måder at finde nydelsen på, og ingen kvinder er ens. Derfor er der heller ikke en enkelt opskrift til, hvordan man onanerer bedst, eller har det bedste sex. Og både mænd og kvinder er ganske ofte forvirret over kvindens køn. Og idet hele taget er sex en dejlig størrelse som somme tider fungerer sindssygt godt, og andre gange har man fuldstændig glemt, hvad der var godt, og hvordan man gjorde det. Det er en vekslende finurlig, underfundig ting, det dér sex, og det er her, at din veninde kommer ind i billedet!
Vi deler surdejs-opskrifter, tøj og gode råd om børns søvnrytmer, så hvorfor ikke også dele ud af vores viden om et af de mest essentielle områder – sex og nydelse? Spørg hende hvordan hun har det med sex! Inspirer hinanden og giv hinanden gode idéer og opmuntring. Det som virker på hendes krop, kan måske inspirere dig og din krop. Måske synes du allerede, at I taler om dette, og så er denne artikel en dejlig bekræftigelse til dig og din veninde – keep it up! Når I deler jeres erotiske viden med hinanden, er I med til at gøre verden til et mindre tabufyldt og mere erotisk sted. Et sted hvor vi kan tale om lyst og nydelse til inspiration og afmystificering, hvor vi bekræfter hinandens ”normalitet” midt i forskelligeheden. At ingen kroppe er ens, og alt er almindeligt.
LÆS OGSÅ: Hvilken plads har dit parforhold & dit sexliv?
Husker du kussomaten? Det var befriende for rigtig mange kvinder, at se hvor forskellige kvinders køn kan se ud. At der ikke findes en ”almindelig” mis, men at alles er unikke. Og dermed er alles også almindelige, og sådan er det selvfølgelig også med vores forhold til sex, lyst, onani og erotik. Des mere vi taler sammen, og opdager at vi er forskellige og kan inspirere hinanden, des mere almindeligt og opmuntrende bliver forskelligheden.
Jeg har i de seneste år været en del af kvindegrupper i forskellige sammenhænge, og jeg findet det uundværligt! At mødes en flok kvinder i et fortroligt rum, hvor vi kan tale om hvad som helst der går tæt på. Det er vanedannende og vigtigt. At jeg ved der er kvinder der kender mine dybe hemmeligheder og som vandrer med mig, støtter mig, kalder mig på mit bullshit og sidder helt stille og støtter mig, når sorgen fylder. Og sidst men ikke mindst, som inspirerer mig til erotik, feminitet og autencitet. Det kan anbefales!
Jeg tager ofte ud til kvindeaftener hos veninder i private hjem, og holder oplæg om erotik, parforhold og sex, og det er fantastisk at være med til, når veninderne deler og åbner op om deres sexliv og parforhold, og hvordan det skaber intimitet og genklang i sådan en venindegruppe.
Har du en veninde, hvor du kan tale frit? Og hvor du kan dele dit sexliv, og blive inspireret? Hvor alt er almindeligt og helt forskelligt? Hvis ja, tillykke! Dyrk det, og del det! Hvis nej, så skynd dig ud, og find en kvinde du beundrer. Del om dig selv og dine egne erfaringer, sårbare punkter og erotiske udfordringer / sejre, så vil du med stor sandsynlighed opleve genklang hos den anden kvinde. Når vi taler fra et ærligt og autentisk sted, er vi lette at møde.
Del dit (sex)liv med din veninde, og vær med til at gøre verden til et mindre tabufyldt, og mere erotisk sted.