Amanda Lagoni er uddannet rytmisk sanger, og uddannet parterapeut og sexolog, samt udvikler af konceptet Vokalterapi.
Amanda driver egen klinik i Stefansgade, Kbh N, hvor hun arbejder med par og individuelle klienter.
Derudover holder hun foredrag, workshops, underviser og er fast skribent hos ChriChri.dk.
Læs mere på: www.amandalagoni.dk
Den danske sommer er lunefuld og ustadig, og de lange varme dage og nætter er i et begrænset antal. Det dér “jeg-ruller-mig-rundt-i-vandkanten-sex” er hovedsageligt noget, der foregår i film eller på billeder, for det er praktisk taget umuligt og vildt ubehageligt i virkeligheden, og det blæser som regel ml 7-10 m. i sekundet, som giver sand i øjnene, og alle mulige andre steder. Så hvad er er det dér frække sommersex egentlig? Og hvorfor er “sex i det fri” overhovedet et term? Hvorfor er det fedt?
Yougov har lavet en undersøgelse der siger, at op mod 50 % af seksuelt aktive voksne, fantaserer om sex i det fri. Og det er bestemt også mit indtryk. Sex i det fri, eller på offentlige og uortodokse steder, står højt på fantasilisten hos mange af mine klienter.
Det kommer ikke bag på mig. Sex i sengen kan være helt vidunderligt, men hvis det er det, vi hovedsageligt har, særligt hele vinteren, hvor kulden indbyder til at gemme sig under dynen, så er tanken om afveksling, det nye og noget andet, ganske naturlig og selvfølgelig.
LÆS OGSÅ: Sæt lyd på dit sexliv
Hvor nogle tænder på tryghed og nærhed, tænder andre på eventyr og usikkerhed – det nye og det ukendte. Og hører du til den sidste kategori, så er sex i det fri måske noget for dig.
Når vi har sex i det fri, vil der næsten altid være flere ukendte faktorer i forhold til hjemme i dobbeltsengen. Vi kan ikke nødvendigvis lige bruge yndlingsstillingen, og kreativiteten må oftest inddrages lidt ekstra. I dét at vi ikke kan gøre, som vi plejer, så sker der noget nyt, noget andet. Dét i sig selv er grund nok for mange til at ønske sex uden for hjemmet. Afvekslingen opstår helt automatisk. Vi skal ikke finde på en masse nyt eller være banebrydende nytænkende – afvekslingen og den ukendte faktor, opstår i dét, at lokationen er ny og ukendt, og kreativiteten finder andre veje i andre omgivelser. Og så er der risikoen/muligheden for at blive opdaget. For nogle er tanken rædselsfuld, for andre er det en pirrende faktor, der øger begæret og lysten.
At flytte sex’en udenfor ind imellem, kan også medvirke til færre forventninger og mere eventyr.
Den sædvanlige formel og ramme for sex er ofte ikke gældende, når vi har sex i det fri. Der er oftest ikke tid til det lange forspil, de 3 sædvanlige stillinger, klimaks og efterspil. I det fri er det ofte en quickie, da vejr, underlag og evt. forbipasserende kræver hurtig proces. Forspillet ligger ofte i overhovedet at finde en lokation og efterspillet er ofte latter og en cykeltur/gåtur.
LÆS OGSÅ: Slut fred med dit sexliv
Erotik handler om sansning, og det er der masser af, når vi taler om sex i det fri. Dufte, lyde, temperaturskift, et anderledes underlag – vi er opmærksomme på vores omgivelser på en anden måde, og vores sanser er åbne og opmærksomme. Det gør også, at vores partners berøring vil føles anderledes, og hans suk blandet med vind og fuglefløjt vil lyde forfriskende sensuelt.
Hvis man ikke er til udendørssex, men gerne vil rykke sex’en ud af lejligheden og ud i den danske sommer, så er bilen også en mulighed. Man kan jo for eksempel køre ud til vandet, eller parkere med en skøn udsigt og snuppe en quickie på det tilbagerullede forsæde.
Udendørssex er ganske lovligt, så længe i ikke bevidst udøver blufærdighedskrænkende adfærd. Dvs. at I skal sørge for at finde et sted, hvor der ikke umiddelbart er nogen, der kan se jer. Bliver I opdaget, kan I ikke blive straffet, hvis I ikke bevidst har placeret jer midt i en folkemængde.
Og så til sidst et par gode råd til det udendørs sexliv:
– Tag en luftig kjole på, og intet undertøj under. Det er let og hurtigt.
– Medbring kondom. Det er så irriterende at sæden løber på den videre gåtur/cykeltur.
– En lille pakke vådservietter er altid et hit.
– Ryd op efter jer 🙂
– Aftal hvad I gør, hvis der kommer nogen. Løber I, eller bliver I stående/liggende, og lader som ingenting? Det er så akavet, hvis den ene part stikker af, og den anden står alene tilbage med røde kinder og et undskyldende smil.
Husk, at du kan købe Amandas bog ‘At Elske Er ikke En Følelse’ HER.