“Kære dagbog…” Sådan burde dette indlæg måske altid starte. For Redaktionens Bekendelser er nemlig stedet hvor redaktionen deler ud af alt vi har på hjerte – sorger, glæder, skønne oplevelser og masser af tanker. Christiane lægger ud i denne uge. Vi håber du vil læse med. 

I sidste uge optog jeg programmet ”Dit hjem i vores hænder” et boligprogram på kanal 5, som bliver vist slut april. Jeg er deltager og skal sammen med min veninde AK dyste mod…hold nu fast…Richard Ragnvald og hans kone Vibeke. Richard Ragnvald tænkte jeg, hmmmm, jeg tænkte lidt mere, hmmmm. Min veninde sang ”Kære lille mormor” og jeg tænkte ahhh, men stadig hmmmm. Jeg skal være helt ærlig, jeg har aldrig set Richard før, men hold nu op, han er en sød dansktop-fætter og hans kone, hun viste sig at være lige så sød og ja, en hård konkurrent.
Lad mig lige hurtig ridse op. Vi har 4 dage og 4 rum i et hus på samme vej. Dernæst har vi 10.000 kr. til hvert rum. Det er virkelig ikke meget, når man skal lave et helt rum fra scratch. Bygge, indrette, male etc. Familien har så 3 hammere (point) at dele ud af, efter man har lavet hvert rum, og det har dommeren ligeledes – og så er det ellers bare med at samle hammere sammen og vinde dag for dag!

Og det er her Richards kone kommer ind i billedet. For AK og jeg tænkte, at vores styrke var, at vi simpelthen havde forberedt os så godt – vi havde brugt så lang tid på at lave tidsplan, købe ind, vi var top-organiserede (synes vi selv) det var vores vindertræk, men så kom Vibeke lige ind fra højre, styrede Richard med hård hånd og var også top forberedt. Men fortvivl ikke, AK og jeg havde et andet kort i ærmet – DIY – vi ville bygge det meste selv. Godt nok har AK 10 tommelfingre, og jeg er meget utålmodig anlagt, når det kommer til at hamre, skrue eller…ej stop! Faktum er, vi ved INTET om håndværk, vi kender ikke navnene på værktøjet, vi laver alt på øjemål og så gætter vi os ellers til en fremgangsmåde. Det var super super sjovt at lave programmet og de 4 rum – vores episode kommer slut april på kanal 5, vi er de sidste i serien. Jeg har ikke set det klippet sammen, men jeg tror ikke, I bliver skuffede, jo måske lidt meeeeen bare vent og se!
I weekenden stod den på fødselsdage fra 60 til 2 år. Førstnævnte var min stedmor, der blev fejret med en stor familiefest med masser af vin, øl, spiritus, snak og spil op til dans og musik. Man tror måske en 60-års fødselsdag ikke er så festlig igen, men det er jo lige omvendt. Det er som om, at først er der 20’erne, der er man vild, sådan vild vild til den lyse morgen, så kommer 30’erne – vild er blevet til festlig, man er meget hus, have, børn-agtig, festerne slutter ikke automatisk kl. 06 længere – det er små børn, amning og lysten til bare at være hjemme kommer i vejen. Så kommer 40 – 50’erne: Børnene er blevet store nok til at passe sig selv, og så kommer der fart over feltet igen, sådan at det er svært for dem i 30’erne at følge med. Summa summarum en 60-års fødselsdag er på ingen måde er stille og rolig. Sjovt var det!
Dernæst fyldte min gudsøn 2 år, og vi tog til ”Thomas togfest” i Malmø søndag for at fejre ham. Karina, hans mor, var gået Thomas-tog amok – jeg tror der på hendes kontoudtog denne måned kun står party.com, der var alt i Thomas-tog. Man var ikke i tvivl om, hvor festen var. Der var klistret togbane-strimler fra døren til 3. sal, som fortsatte til stor glæde for børnene i hele lejligheden. Man fik en billet af lokomotivføreren – fødselsdagsbarnet – og der var alt i tema: krus, tallerkner, balloner, store Happy Birthday bannere og ja en guddommelig cute kage, som den kære Julie Wettergren havde stået for.

Men næste weekend tror jeg, jeg skal have knap så mange planer, jeg er jo i 30’erne og gider jo godt bare være hjemme.

xxx

CSM