At kalenderen allerede skriver juni er ikke til at fatte. Ikke desto mindre er maj et overstået kapitel, og det er tid til det månedlige tilbageblik, på måneden der gik på ChriChri redaktionen.
Wings for Life
TRACKS kører på skinner, og onsdagens løbe træninger er helt fantastiske og energifulde. Ud over at blive bedre løbere, er meningen med TRACKS ligeledes, at vi skal afsted til en masse spændende arrangementer. Og lige netop derfor tog vi i begyndelsen af maj til Wings for Life løbet i Århus, for at løbe en tur i den gode sags tjeneste. Det blev en solbeskinnet og mindeværdig dag, hvor benene var gode på alle de fremmødte TRACKS løbere, der stort set alle sammen indfriede deres personlige mål.
– Vi har uden tvivl Danmarks sejeste løbere i TRACKS, den er stensikker!
Spraytan
En regnvejrs torsdag midt i maj, blev vi forvandlet til Danmarks vel nok mest solbrændte redaktion. Vitaliberata kom nemlig forbi og gav vores vinterblege hud en ordentlig omgang spraytan. Det altså helt utroligt hvad en omgang kulør kan gøre for både humør og look, og selvom vi stak rimelig meget ud i det grå og regnfulde gadebillede den uge, så havde vi vildt optur over vores nyerhvervede og lækre solbrune hud. Tak Vitaliberata!
Maria var på Ibiza
Timing er alting. Og dagen efter hun var blevet spraytannet, drog Maria af sted til Ibiza, for at tage til pool-party med Nelly. Så mens resten ChriChri redaktionen måtte nøjes med det grå og danske forårsvejr, dansede Maria rundt under den spanske sol. Misundelse er en grim ting, men vi kan nok ikke helt løbe fra, at vi følte et stik af den med de billeder der blev sendt hjem – Det var en fest man meget gerne ville med til! Heldigvis havde Maria en fantastisk tur med alle de andre særligt indbudte skandinaver, og det udviklede sig til 48 timer, hun meget sent vil glemme.
I Niccis stiletter
Maj måned har været travl for vores skønne Beauty Editor, Nicci Welsh. Den har bl.a. stået på Elle Style Awards, hvor hun gjorde Christiane og Eva Harlou klar til den røde løber og Danish Beauty Awards hvor Christiane fik klippet lokkerne, så de var klar til sommer og sol. Derudover var Nicci backstage til Røde Kors “Smid Tøjet Danmark”, for at gøre skønne Stine Bramsen klar til TV. Sidst men ikke mindst har Nicci og Christiane lavet beauty billeder til et nyt spændende projekt!
En helt særlig middag
Maj blev endelig måneden, hvor det var tid til at afholde et arrangement vi har gået og glædet os til meget længe. I begyndelsen af måneden inviterede vi nemlig en perlerække af Danmarks aller bedste og sejeste sangerinder, til en privat middag på libanesiske Manzel. Det blev en helt igennem enestående aften, og vi glæder os meget til at kunne løfte endnu mere af sløret for vores nye projekt. Stay tuned!
Elle Style Awards
Den 4 maj bugnede Instagram af misundelsesværdige billeder af smukke mennesker, da dette års Elle Style Awards løb af stablen. Vi var naturligvis også på pletten. Smukt repræsenteret af Christiane og Caroline, der funklede side om side i deres fantastiske outfits. Det blev en mindeværdig aften, hvor Christiane bl.a. uddelte en pris, og vores kære nabo Kim Greena sammen med Uffe Buchard vandt æresprisen, for deres store arbejde for at fremme dansk mode.
ChriChri X Edith & Ella
Vi skød maj måned i gang, med lanceringen af vores seneste designsamarbejde med fantastiske Edith & Ella. Der gik i den grad sommerstemning i den, da kollektionen ramte redaktionen forud for lanceringen, og vi havde mest af alt lyst til at call it a day, og smutte i Kongens Have til rosé og leg med en tennisbold! Har du endnu ikke fået fat i dit favorititem fra den populære minikollektion? – Så er det med at skynde dig, de forskellige items er nemlig kun produceret i et meget begrænset antal.
Vi smugkiggede på AW15 kollektionerne
Selv om kalenderen skriver forår, er det loddet i modebranchen, at man altid arbejder et halvt år ude i fremtiden. Så på trods af at vi netop har smidt strikketrøjerne, og lakeret tåneglene for at hoppe i sandalerne, så har vi alligevel brugt en stor del af maj måned, på at kigge på netop strikketrøjer og lukkede sko. Designerne har nemlig allerede præsenteret deres AW15 kollektioner, og vi har bl.a. været forbi Asos, Gina Tricot og H&M, der hver især gav deres bud på efterårsmoden. (I kan godt glæde jer!)
Frokost hos Estelle & Thild
Vi afsluttede måneden på lækreste maner, med lancering og skaldyrsfrokost på fantastiske Tolboden. Det var svenske Estelle og Thild der bød indenfor, til en introduktion af deres nye Bodycare linje – som kom i hele fire signaturdufte. Vores favoritduft var ”Sparkeling Citrus Bloom”, og det valg gjorde os eftersignende til den ”typiske” Scandinavian Girl, hvilket jo vel egentlig er ret spot on!
– Juni, bring it on!
XXX
Team ChriChri