Redaktionens bekendelser handler om det vi har på hjertet. Det handler om det der fylder i vores hverdag, og det vi taler om i frokostpausen. Min bekendelse tager udgangspunkt i sidstnævnte. Emnet er nemlig hyppigt diskuteret over ChriChri frokosten, og noget jeg gang på gang har måtte stå på mål for.

På baggrund af utallige opfordringer fra kollegaer og veninder, vil jeg derfor benytte denne bekendelse til at forklare, hvorfor jeg går så ufattelig meget op i fyres sko, og hvorfor jeg simpelthen ikke kan abstrahere fra en date med grimme sko – For det er åbenbart et karakteristika ved mig, som flere finder en anelse sært..

Jeg er en af ChriChri redaktionens eneste singler, og jeg udgør faktisk også et stærkt singlemindretal i min venindegruppe. Ja, av, men that’s a fact.

Af samme grund har spørgsmålet ”Jamen hvad søger du egentlig i en fyr, Carina?”, haft en sjovt tendens til at dukke op i tide og utide. Som single er det nemlig ens evige lod, at ligge øre (det lød bare forkert at sige krop), til adskillige set-up forsøg fra godhjertede veninder, der gerne ser at man joiner dem i parforholdstilværelsen.

Og det er lige netop her, at jeg har tendens til at møde løftede øjenbryn, for svaret på spørgsmålet lyder nemlig: ” Jeg søger en fyr med pæne sko!”.

Okay, han skal naturligvis også være både sød, kærlig og kunne sætte mig på plads når jeg er umulig. Men ikke desto mindre kan jeg altså ikke løbe fra, at sko er en deal breaker for mig. 

– Er han indehaver af umulige sko, jamen så er oddsene for at vi på sigt kommer til at dele efternavn, nok bare ikke særlig solide.

Mine kollegaer og veninder forstår det ikke helt. ”Jamen, man kan jo bare tage ham med ud at shoppe, du ved, sådan påvirke ham lidt i den rigtige retning?”. Og jeg forstår deres rationale, det gør jeg virkelig. Det er bare ikke det jeg vil have. Jeg vil have en med god skosmag fra dag ét, og det er som sådan ikke noget, der er op til debat.

Jeg vil have en fyr der har styr på det med fodtøj! Mærkerne er underordnede (krævementaliteten har trods alt grænser ), men han skal altså rocke sine sko, han skal bære dem med stil – og så SKAL de være velholdte. Coco Chanel sagde engang ” A women with good shoes is never ugly”. I min verden gælder det samme for mænd: Jeg kan leve med utallige skønhedsfejl, men grimme sko, det dur simpelthen ikke.

Med et citat fra Biblen lærte min kristendomslærer mig engang, at øjnene er sjælens spejl. Og jeg er da udmærket klar over, at sneakers trods alt ikke helt har samme egenskab. Alligevel mener jeg, at sko siger så meget om en person. De fortæller noget om hvem du er. Og derfor er skoene da også altid det første jeg tjekker ud, når jeg møder nye mennesker – fyre såvel som piger. Fede sko udgør bare den der berømte prik over i’et, og ude på datingscenen, der er det altså virkelig en vigtig prik!

Nu er der utvivlsomt dem, der dømmer mig som overfladisk, og det forstår jeg udmærket. Desværre kan jeg bare ikke gøre for det. Jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra grimme sko, tro mig, jeg har virkelig prøvet!

Jeg ved jo godt, at man ikke skal dømme folk på udseendet. Jeg har trods alt også set Sex and The City, og følt mig en smule truffen, da Charlotte faldt hengivent for Harry, på trods af at han var alt andet end det hun drømte om. Så skulle der nu komme en fyr i et par Crocs, og sparke benene væk under mig, jamen så vil jeg naturligvis også revurderede mine krav – så overfladisk er jeg trods alt heller ikke. Men altså, hvis Sam Mansoor kan tillade sig at stille krav om kvinders dating fodtøj, så er det vel også kun fair, at jeg tager mig samme frihed?

Så har jeg naturligvis også de kloge veninder, der mener, at det jo er sundt at udvide sin horisont fra tid til anden. En tankegang jeg er kæmpe tilhænger af, bare ikke lige på den her front. Så ja, jeg har garanteret et krav, der sætter begrænsninger for mine kærlighedseskapader. Og ja, jeg er sikkert også gået glip af flere gode dates, men hvad der med garanti var helt igennem søde fyre, fordi jeg er lidt firkantet. 

Visse “problemer” opstod i hvert fald, da jeg boede i Paris. For meget fantastisk kan man sige om franske mænd, men god smag i sko, det har de absolut ikke! Jeg måtte altså hanke gevaldigt op i mig selv, og undgå at sænke blikket for ofte, da det var den franske dating scene jeg udfoldede mig på. 

Inden længe begiver jeg mig så igen på udenlandseventyr. Jeg flytter til Tokyo.

Mine veninder og mine forældre (ja, min mor har også punket mig for den med skoene), er tilsyneladende ret tilfredse med, at valget faldt på netop Asien. De regner vel med, at ”Pariser- fænomenet” opstår på ny, og at jeg derfor hurtigt vender tilbage til København igen.

Hvad de så ikke ved, er at Tokyo faktisk er et sneakers mekka af dimensioner, men det nu en helt anden sag…

Men er mit krav virkelig så tosset? – Det mener jeg simpelthen ikke. Danske mænd har jo faktisk rimelig godt styr på det med skoene. Og derfor er jeg da også urokkelig i troen på, at jeg en dag støder på én Prins Charming, der har så tilpas fede sko, at hans hvide hest er værd at ride væk på.

Og indtil da (eller i hvert fald indtil der kommer katte i husstanden, og ti år mere på bagen), jamen så vil jeg holde fast i mit skokrav, og fortsætte med at forsvare det over frokosten, om det så er overfladisk eller ej!

– For sådan er jeg, og det hverken kan eller vil jeg løbe fra.

XXX

Carina