Kender I det, hvor alle ens veninder lige så stille bliver mere og mere voksne, imens du stadig føler dig ekstrem ung og slet ikke er klar til et voksenliv med hus, hund, bryllup og baby? The story of my life!

Nogle vil mene, at vi allerede rammer de voksnes rækker, når vi bliver konfirmeret, men det er altså den største løgn nogensinde. Det er meget muligt at du har drukket din første øl, haft din første kæreste og måske endda fået Visa Electron på det tidspunkt, men det betyder altså ikke at du er blevet voksen! 

“Nogle vil mene, at vi allerede rammer de voksnes rækker, når vi bliver konfirmeret, men det er altså den største løgn nogensinde”

Mange af os har rigtig travlt med hele det ræs omkring børn, hus, voksenjob, spelt-bagning og hvad der ellers hører til det med at blive ældre. Og jeg må indrømme at jeg simpelthen ikke er der endnu. Jeg vil have lov til at være egoistisk – bruge mine penge og min tid egoistisk, og ikke skulle tænke på hvorvidt jeg har en hund eller en baby, jeg skal hjem til. Jeg vil have lov til at kunne være spontan lidt endnu, og nyde den ekstreme frihed man har uden et spædbarn på armen, men er det en forkert følelse at have? 

“Jeg vil have lov til at kunne være spontan lidt endnu, og nyde den ekstreme frihed man har uden et spædbarn på armen”

Der er tider, hvor min vennekreds har tænkt at jeg aldrig vil blive klar til at skabe en familie, hvilket egentlig er lidt en led konstatering, men fair nok. Jeg har måske fået udtalt lidt, at jeg ikke skulle have mere end et enkelt barn, og at jeg i hvert fald først er klar om fem år, så jeg kan måske godt forstå dem, men hvorfor er det, at vi har så travlt? Det er som om at man altid skal gøre hvad normen siger. De andre køber hus, de andre får babyer, de andre bliver gift, og så skal man altså følge efter, ellers er man jo nærmest unormal eller nogle vil endda mene, at man er umoden. Men hvem har lige bestemt at jeg i en alder af 25 år skal være klar til vende op og ned på mit liv? Jeg har i hvert fald bestemt mig for at ingen, heller ikke normen, skal bestemme hvad jeg skal, hvad der er normalt og sende mig blikke, når jeg siger at jeg hverken har en baby, et hus, en ejerlejlighed, er gift, en bil eller et kørekort (Ja ja, det sidstnævnte skal jeg nok snart få taget).
Og… bare fordi at man ikke er klar til det ”voksne liv” betyder det jo ikke at man ikke kan tage ansvar eller at man er umoden – man vælger bare at prioritere anerledes i livet.

“Bare fordi at man ikke er klar til det ”voksne liv” betyder det jo ikke at man ikke kan tage ansvar eller at man er umoden – man vælger bare at prioritere anerledes i livet”

Når alt dette er sagt, så tager jeg virkelig hatten af for alle jer, som er klar til det helt store ræs, og som er nået til det punkt i livet, hvor I er klar til at vende op og ned på alting. Jeg syntes det er så sejt, at man kan få alt til at gå op i en højere enhed på trods af alt det man pludselig skal nå i løbet af en dag – hente barnet i vuggestue, handle ind, passe yogatimerne, bage boller til madpakken, arbejde og ej at forglemme passe manden i dit liv – I er for seje!