Måneden der gik på redaktionen

Man skal lige gnide sig en ekstra gang i øjnene, for at forstå at kalenderen næsten allerede skriver september.. Hvor blev tiden af?? Man siger at tiden går stærkt, når man har det sjovt, og det tror vi på – for hold op hvor har august været fuld af fejringer og sjov! 

fw.jpg

Copenhagen Fashion Week

Vi kan ikke komme uden om at august måned selvfølgelig er lig med Copenhagen Fashion Week! Ugen bød på en masse unikke shows og smukke kollektioner, som vi slet ikke kan vente med, at se i butikkerne! Christiane fik også lige scoret sig en læbestifts-plet på sin hvide bluse, som I heldigvis havde en masse gode idéer til at få fjernet.

bash.jpg

ChriChri Mag & Birthday Bash x 2

August var også måneden, hvor flere måneders hårdt arbejde kulminerede i, ikke blot én men hele to fantastiske fejringer af vores hjertebarn – ChriChri! Vi fyldte nemlig et år i denne måned og lanceret vores nye ChriChri Mag. Vi kunne simpelthen ikke være gladere for jeres overvældende modtagelse af ChriChri Mag – og det var fantastisk at dele denne oplevelse med jer, i de smukke omgivelser på SOHOs tagtaresse! Se billeder og læs mere om fødselsdagen her og her.

skand.jpg

Skanderborg festival

Redaktionen var også så heldige, at få lov at tage et smut forbi Danmarks største og smukkeste havefest – Skanderborg Festival! Her fik vi indtaget ”et par” vodka-juice, danset natten lang, hørt noget god musik og skyllet understellet i ét af Geberit AquaCleans luksus-toiletter – alt i alt, en kæmpe succes! Mandag morgen var dog ikke lige så sjov… Se billeder fra vores festival lige her.

medlem.jpg

Tre nye medlemmer til teamet

ChriChri fik i denne måned også vokseværk, og voksede med hele tre nye ansigter! Cecilie, Mette og Julie startede alle tre som praktikanter i denne måned, og vil være hos os det næste stykke tid – vi har allerede stor glæde af pigerne, og glæder os til, at arbejde sammen med dem de kommende måneder! 

north.jpg

På besøg hos Northmodern

I ved nok alle sammen, at vi her på redaktionen er VILDE med interiør – så selvfølgelig slog vi også et smut forbi interiør-messen Northmodern i denne måned. Dagen bød på en masse inspiration og smukke sager. Og vi ville lyve hvis vi ikke også indrømmede, at der blev spist lidt slik og kage… 

9prganni copy copy.jpg

Fashion nyheder hos Ganni & 9PR

Både Ganni og 9PR bød i denne måned indenfor, på lækker morgenmad og et smugkig på flotte pre-spring kollektioner! Det kribler i vores shoppe-gen, og vi glæder os til at alle de smukke nyheder er i butikkerne.

kz.jpg

På besøg hos Kranz & Ziegler og Jewelry & Love

Vi blev også inviteret indenfor af både Kranz & Ziegler og Jewelry & Love, til et par hyggelige formiddage i godt selskab omringet af to-die-for smykker! Kranz & Ziegler lod os tage et kig på deres nye efterårskollektion, som vi kun kan sige wauw til! Og Jewelry & Love bød på unikke smykker, designet af kvinder i samarbejde med Annemette Djernæs, til et godt formål – go’ stil!

dayhome.jpg

Day Home fejrede 10 års fødselsdag

Vi var ikke de eneste, som kunne fejre fødselsdag i denne måned! Day Home kunne nemlig fejre hele 10 år – og det blev selvfølgelig fejret med kage og bobler, just how we like it! Stort tillykke!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være