Redaktionens Bekendelser: Hannah

Min datter bliver 12 samme dag som denne lille artikel bringes her på sitet. 12. Det er et år til 13, og 13, så er hun teen, og godt på vej til at blive en ung kvinde. Og jeg fatter ganske enkelt ikke at tiden er fløjet, som den er. Som min gode veninde skrev tilbage, da vi inviterede til fødselsdag her på lørdag; ”hvordan kan Hannah være blevet 12, når jeg stadigvæk er 26??” Jeg ved godt, at alle forældre siger det, men der sker noget med tiden, når man får børn. Jeg synes, det er to minutter siden, vi lå og kiggede hinanden i øjnene på fødegangen på Hillerød hospital, og jeg var fuldstændig udmattet, og samtidig fuldstændig høj på lykke over, at du var min. Ingen af os sov, vi lå bare tæt, ansigt til ansigt og kiggede på hinanden og du havde de dybeste mørkeblå babyøjne, som så verden for allerførste gang, og jeg fik lov at forsvinde helt ind i dem. Det føles som et blink fra dengang til nu. Som om jeg lige har vendt mig om et kort øjeblik, og så pludselig bliver du 12 år.

“Ingen af os sov, vi lå bare tæt, ansigt til ansigt og kiggede på hinanden og du havde de dybeste mørkeblå babyøjne, som så verden for allerførste gang”

Du er mit lys, min stolthed, min bedste læremester, min kammerat, min inspiration, min hovedpine, min vildeste bedrift og tusind andre ting.

Tak for din tålmodighed og visdom.

Tak fordi du bærer over med dine voksne og med dine egne ord fortæller os mere end hvad vi kan lære i en hvilken som helst bog.

Fordi du er lige så blid, som du er skarp, og lige så blød som du har kant.

Fordi du har humor og virkelig funny bones.

Fordi vi kan få grineflip sammen over at man kan sætte kunstige negle på tæerne, så ens fødder ligner Hobitten-fødder.

Fordi du har sans for gakkede gangarter.

Fordi du som 5-årig med hang til drama proklamerede at: ”du ødelægger mit liv”, fordi jeg havde skældt dig ud, da du tørt meddelte, at den aftensmad jeg stod og lavede så klam ud!

Fordi du kan sige undskyld.

Fordi du har lyst til at tage en hjemløs med hjem og give ham et karbad og en hurtig klipning.

Fordi du er lidt bekymret for din morfar som bor alene og som svar til, at jeg har sagt dig, at han altid kan ringe og sige vi skal besøge ham, siger; ”jamen, hvad nu hvis han er sådan én, der ikke lige kan finde ud af det?

Fordi du kilder din bror på ryggen indtil han sover, når I sover hos mormor og han savner sin far og mig.

Fordi du har kærlighed og integritet i lige store mængder.

Fordi du kan være en drillepind og en strid banan, men også virkelig, virkelig sød.

Fordi vi ligner hinanden, både inderst og yderst, men du er helt din egen.

Fordi du er helt og fuldstændig dig.

Som Kahlil Gibran, libanesisk poet siger i sit digt fra 1923, “… dine børn er ikke dine børn.
 De er sønner og døtre af livet selv.
 De kommer gennem dig, men ikke af dig,
og skønt de er hos dig
 så tilhører de dig ikke. …”

 

“Dine børn er ikke dine børn.
 De er sønner og døtre af livet selv.
 De kommer gennem dig, men ikke af dig,
 og skønt de er hos dig 
så tilhører de dig ikke”

Du er kun til låns, min skat, og jeg nyder dit nærvær så meget jeg kan. Lad være med at flytte hjemmefra, fordi jeg lige blinker med øjet, ik!?

Tillykke med din fødselsdag.

xxx

Cecilie

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet