Over 50 % af Danmarks befolkning er skilt, hvilket man må sige er en rigtig stor procentdel. Hvorfor vi danskere ikke kan blive sammen, er et rigtig godt spørgsmål, men noget jeg ved er at man ikke skal holde på noget, hvis det ikke gør dig lykkelig. Lykke er nemlig vigtigere end et ægteskab, som ikke fungerer.

Vinteren 2010 var en kold vinter, ikke kun fordi det virkelig var koldt udenfor, men der var også en ret kold stemning i vores lille hjem. Det var blevet dagen efter en veloverstået juleaften med et hav af gaver, god mad og pejsehygge. Julefreden røg dog lynhurtigt, da vi d. 25 december sidder ved morgenbordet, hvor min mor fortæller at hun vil skilles. 

Hvad der sker derefter kan jeg faktisk ikke huske, mon min hukommelse har valgt at slette den del? Det er meget muligt. Nogen gange tror jeg at vores hjerne skåner os fra ting, som nødvendigvis ikke er særlig rare at huske på.

Min far er den første der flytter fra barndomshjemmet i Aarhus. Han fandt hurtigt en ny kæreste efter skilsmissen, som han bor sammen med i dag.
Min mor havde det lidt svære ved at skulle undvære have og plads, så hun blev derfor boende i vores hus noget tid efter skilsmissen. At skulle på besøg virker underligt. Huset hører ligesom hele familien til, men heldigvis får min mor efter et stykke tid en lejlighed, hvor hun bor til fremleje. Alting er meget rodet i denne periode. Ingen af os har et sted vi kan kalde hjem og ingen ”base” at komme hjem til.

At stå på den anden side af skilsmissen

Min mor flytter endelig ud af sin fremleje og ind i en dejlig lejlighed på Frederiksberg. Der er kommet mere styr på tingene, og at besøge hendes nye hjem er ligesom at besøge et ”rigtigt” hjem. Et hjem hvor jeg hører til, og hvor min familie hører til. Min bror bor oven i købet i samme opgang, så det bliver ikke bedre.

Min mor er nu endelig kommet oven på igen, og hun virker gladere end nogensinde. Hun har ligesom fundet sig selv igen, fundet ro og kan ånde lettet ud. Min mor er en smuk kvinde, som nu bare stråler meget mere end hun har gjort før. Det er virkelig dejligt at se! At kunne høre hende grine frem for at græde er helt fantastisk.

Udover at have en mor, som nu stråler af glæde og har lysten til at gøre ting med sit liv, så fik jeg nu også en mor, som var min allerbedste veninde. Ikke en veninde jeg deler mine fulde byture med, men en veninde som jeg griner med, deler mine bekymringer, glæder og sorger med, og en som jeg snakker i telefon med minimum en gang dagligt. Jeg har simpelthen fået det bedste forhold til en forældre, som man kan ønske sig. Det synes jeg i hvert fald selv.

Ser det hele i et perspektiv

At stå på den anden side af en skilsmisse, som startede for fem år siden har givet mig en masse bagage, både negativt men bestemt også positivt. Jeg har lært af mine forældres fejl, og kan bestemt fortælle jer, hvordan jeg aldrig kommer til at være i et ægteskab. (Man kan selvfølgelig aldrig sige aldrig.. meen 😉 )

Jeg har lært at man skal være lykkelig i det man er i, og stå sammen selvom det koster. Jeg har lært at et ægteskab fyldt med skænderier og uenigheder bestemt ikke er vejen frem, og så har jeg lært at man løfter i samlet flok. Man er fælles om at komme oven på igen, og fælles om at skulle nyde glæden sammen oven på en hård tid. Til sidst, men ikke at forglemme, så har jeg lært at det nogen gange skal gøre ondt før det gør godt. 

At skilsmisse kun er lig med dårlige ting er bestemt ikke korrekt. Jeg siger ikke at det er nemt at komme videre, men jeg siger at jeg aldrig ville være mine forældes skilsmisse foruden, og jeg tror på at de begge er bedre personer hver for sig.

xxx

Maria