At leve sundt og dyrke masser af motion, er efterhånden et emne der har været oppe længe nu. De fleste har en holdning til det, og for mange er det en livsstil. Men kan det egentlig blive for meget? Og i så fald, hvornår er det for meget?

Jeg har altid været typen, der har spist lige hvad, jeg ville (selvfølgelig med lidt sund fornuft), og så har jeg dyrket motion gennem min sport – dans. Til tider også smuttet en tur i fitnesscenteret, hvis jeg synes, jeg havde tiden og lysten til det. 

Men for et års tid siden, hoppede jeg ligeså stille og roligt med på det, jeg kalder ”fitness-bølgen.”. Jeg tror aldrig, at jeg har læst så mange kostråd, fulgt diverse fitness-kvinder på instagram og blevet medlem af grupper på Facebook, hvor folk ligger før-efter billeder op, og deler en masse gode råd til træningen og kosten.

“Jeg tror aldrig, at jeg har læst så mange kostråd, fulgt diverse fitness-kvinder på instagram og blevet medlem af grupper på Facebook, hvor folk ligger før-efter billeder op, og deler en masse gode råd til træningen og kosten”

Og bevares, jeg har en stor respekt for de kvinder der kører derud af med styrketræning, cardio og spiser sundt så de ved, at de får den kost, som deres krop har brug for og på denne måde opnår en større tilfredsstillelse med sig selv og sin krop. Dertil synes jeg, at det er SÅ fedt at man kan blive inspireret af hinandens udvikling! Well done ladies! Men for mig blev det faktisk for meget og havde en negativ effekt på mit humør.

Jeg startede med at være vildt motiveret, min indkøbskurv var fyldt med sunde varer og mit fitnesskort var ”on fire!” Jeg havde det fedt med det og mærkede da også en ændring på min krop og humøret der var i top. Det blev for mig, som for mange andre mennesker, en livsstil.

Men på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg egentlig var begyndt at kigge mig selv MEGET mere i spejlet end jeg før gjorde.. Og jeg var MEGET mere kritisk over for mig selv og min krop. Men hvorfor det? – Det gik jo fremad og jeg kunne både se og mærke en forskel!

Uden at være hverken sundheds- ernærings- eller fitnessekspert, så tror jeg, at det store problem for mig var, at hvis jeg en dag havde misset en træning eller var ”kommet til at spise noget med sukker i,” så fik jeg det dårligt med mig selv og det gik ekstremt meget ud over mit humør.

Min kæreste, som altid har gået op i træning og kost, rystede på hovedet af mig, når jeg sagde nej til et stykke chokolade, en fredag aften, eller når jeg endnu en gang serverede kylling og grøntsager for ham. (Han er ikke så glad for grøntsager). 
Det var ikke fordi, at han ikke støttede mig, nej, det var bare blevet for meget og jeg havde ændret mig. Han kunne simpelthen mærke på mig, at jeg ikke var ligeså glad som før.  Og det er jeg lige netop sådan, at det IKKE skal være! Skal man være sund, skal det vel både være i krop og sind, uden at det bliver tvang. 

Efter noget tid er jeg nu begyndt, at slappe mere af. Jeg spiser sundt og motionerer, når lysten er der og gør det med et fokus på, at få det bedre, blive gladere og fyldt med energi!  Og så vil jeg sige, at det hjælper mig helt vildt at have en sport som jeg elsker!

“Jeg tillader mig selv at spise min farfars FANTASTISKE brune sovs, og glæder mig til når kæresten og jeg har aftalt, at vi skal ned i yndlings-slikbutikken og blande slik!”

Jeg tillader mig selv at spise min farfars FANTASTISKE brune sovs, og glæder mig til når kæresten og jeg har aftalt, at vi skal ned i yndlings-slikbutikken og blande slik! Og vigtigst af alt, så har jeg aldrig været mere tilfreds med min krop, end jeg er nu. Jeg tror på, at det handler om at finde sin helt egen balance og rytme, det har i hvert fald virket for mig.

xxx 

Cecilie